Tak for det, formand, og tak til SF for at fremsætte beslutningsforslaget.
Lad mig begynde med at slå fast, at jeg ikke er enig med forslagsstillerne i, at der på pesticidområdet er brug for at kompensere for ophævelsen af randzonerne, og jeg er ikke enig med forslagsstillerne i forbud mod sprøjtning af § 3-arealerne.
For det første er vandløbene fortsat beskyttet af de afstandskrav, der stilles i forbindelse med godkendelsen af sprøjtemidler.
For det andet bliver hovedparten af de omfattede § 3-arealer som oftest i praksis ikke sprøjtet.
Lad mig derudover understrege, at vi har en udmærket sprøjtemiddelstrategi, som er aftalt af et bredt flertal i Folketinget, som virker – et flertal, der også indbefatter SF.
Ikke desto mindre synes jeg, det er interessant at drøfte de foreslåede elementer, i lyset af at den nuværende sprøjtemiddelstrategi udløber i slutningen af 2016.
Miljøstyrelsen er i gang med en bred interessentinddragelse, i lyset af at den gældende sprøjtemiddelstrategi udløber med udgangen af 2016.
Lad mig for nuværende kommentere de enkelte dele af beslutningsforslaget.
Jeg er enig i, at vi fortsat skal have en restriktiv godkendelsesordning i Danmark.
Afskæringskriterierne for de særligt problematiske pesticidaktive stoffer, f.eks.
stoffer, som sandsynligvis er kræftfremkaldende, gælder ikke for hjælpestoffer.
Der skal i henhold til pesticidforordningen udarbejdes en liste over problematiske hjælpestoffer.
Det er min indstilling, at hjælpestoffer ikke må have egenskaber, som opfylder afskæringskriterierne for aktivstofferne, herunder at være kræftfremkaldende eller skadende på fostre, forplantningsevnen eller arveanlæggene, samt hormonforstyrrende egenskaber.
Derudover kan der være andre hjælpestoffer, som vurderes problematiske og derfor bør udelukkes fra at anvendes i sprøjtemidler.
Miljøstyrelsen deltager i EU-arbejdsgruppen for at få fastlagt kriterier og proces for oprettelse af listen over problematiske hjælpestoffer.
Der er få sprøjtemidler godkendt i Danmark, som indeholder særligt problematiske aktivstoffer.
Disse er belagt med en høj afgift, der netop tilskynder til, at de kun bruges, hvis de er helt nødvendige.
Afgiften beregnes på klassificeringen af de færdige sprøjtemidler.
Det betyder, at der i Danmark er et stærkt incitament til at vælge hjælpestoffer uden sundhedsfare for at reducere afgiften.
Forslagsstillerne foreslår også, at der indføres krav om best available techniques eller det, vi kalder BAT, bedst anvendelige teknologi, for sprøjteteknik med en tidsplan for forbud mod ineffektive sprøjteteknikker.
Der er allerede i dag stort fokus på at minimere utilsigtet udledning af pesticider fra pesticidsprøjter både i Danmark og i resten af EU.
I rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider indgår en bestemmelse om, at der i alle medlemslande skal indføres krav om, at alt pesticidsprøjteudstyr skal have gennemgået et obligatorisk syn, hvis det skal anvendes efter november 2016.
Dermed minimeres risikoen for, at udstyret får negativ indvirkning på miljø og sundhed.
I Danmark blev de første sprøjter synet primo 2014, og de sidste skal være synet senest inden vækstsæson 2017.
Indførelsen af krav om syn medfører, at en del ældre sprøjter vil blive taget ud af drift.
Det forventes, at en del landmænd køber nye sprøjter, indgår maskinfællesskaber eller får sprøjtearbejdet udført af maskinstationer, som i stort omfang benytter nye og intelligente sprøjter.
Jeg forventer dermed, at den eksisterende sprøjtepark på landbrugsbedrifterne bliver moderniseret.
Jeg vil også minde om, at jordbrugere siden 2010 årligt har kunnet søge tilskud til investering i ny teknologi med det formål at reducere pesticidforbruget.
Der er siden 2010 givet ca.
180 mio.
kr.
i tilskud til dette.
Regeringen ønsker at gøre det attraktivt for jordbrugerne at investere i nyt og intelligent sprøjteudstyr.
Med pesticidafgiften understøttes det, at det altid kan betale sig at optimere pesticidforbruget.
I forhold til at gøre retningslinjerne for IPM, altså integrated pest management, som vi på dansk omtaler som integreret plantebeskyttelse, obligatoriske, kan jeg sige, at det allerede er obligatorisk at dyrke efter de otte IPM-principper, der indgår i rammedirektivet om bæredygtig anvendelse af pesticider.
De overordnede principper gennemføres via etablering af en række konkrete tiltag.
Da bedrifter er forskellige, kan de tiltag være vidt forskellige på de enkelte bedrifter.
Der indgår i den nuværende sprøjtemiddelstrategi flere indsatser for at sikre implementeringen af IPM:
Der er gennemført målrettet rådgivning, udarbejdet en række afgrødsspecifikke dyrkningsvejledninger og givet større fokus på IPM ved uddannelse af sprøjteførere.
Endelig bliver jordbrugere orienteret om principperne ved kontrolbesøg.
Jeg vurderer derfor, at jordbrugerne har et godt udgangspunkt for at implementere IPM-principperne og mener ikke, at der skal indføres en certificeringsordning for produktion.
Det er i sprøjtemiddelstrategien fastlagt, at den overordnede målsætning er at reducere pesticidbelastningen med 40 pct.
i 2015 i forhold til det beregnede niveau i 2011 baseret på solgte mængder.
Belastningsindikatorerne udtrykker den potentielle samlede belastning af sundhed og miljø ud fra en række data vedrørende sprøjtemidlernes miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
De senest tilgængelige data fra 2014 viser, at belastningen baseret på solgte mængder er faldet med 55 pct., mens belastningen baseret på reelt forbrug er faldet med 18 pct.
i perioden 2011-2014.
Den store forskel er formentlig et udtryk for, at der inden pesticidafgiftens ikrafttrædelse skete betydelig hamstring af pesticider, og at lagrene i hvert fald i 2014 endnu ikke var brugt op.
Behandlingshyppigheden beskriver, hvor mange gange det samlede landbrugsareal i gennemsnit ville kunne behandles med sprøjtemidlerne, hvis de blev udbragt i en standarddosering.
På trods af det historisk lave salg var behandlingshyppigheden i 2014 på 2,7.
Den samlede belastning ved flere behandlinger er imidlertid mindre, og det bliver ikke afspejlet i behandlingshyppigheden.
Det giver således ikke mening at fokusere på, om behandlingshyppigheden stiger, så længe belastningsindikatoren falder.
Endelig foreslås det at styrke håndhævelsen af grænseværdier for pesticidrester i fødevarer, så der gives sanktioner ved enhver overskridelse.
Det mener jeg ikke er vejen frem.
Det er ikke korrekt, at der i dag er en lempelig praksis for håndhævelse af grænseværdier, for Fødevarestyrelsen skal til enhver tid reagere på en overtrædelse af pesticidreglerne og bruge den sanktion, som er nødvendig for at motivere til overholdelse af reglerne.
Det vil være en skærpende omstændighed, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser.
Sanktionen må dog ikke være unødigt indgribende, da der skal være proportionalitet mellem overtrædelse og sanktion.
Fødevarestyrelsens kontrolprincipper har fokus på det forebyggende element.
En automatisk sanktionering ved enhver overskridelse vil kunne stå i vejen for Fødevarestyrelsens muligheder for at bruge vejledning og dialog.
Ofte er vejledning og dialog netop de bedste virkemidler, i forhold til at virksomhederne fremadrettet overholder reglerne.
Vejledning og dialog kan faktisk føre til, at virksomhederne stiller de nødvendige krav til deres leverandører af fødevarer og dermed have en forebyggende effekt i forhold til overskridelse af grænseværdier for pesticidrester.
På den baggrund afviser regeringen det samlede beslutningsforslag.