Tak for det.
Man kan sige, at i virkeligheden er det her beslutningsforslag – eller burde være – som at sparke en åben dør ind.
Der eksisterer i det her samfund indberetningspligt for enhver, der udbetaler løn eller vederlag eller bonus, eller hvad det hedder alt sammen.
Der er jo ikke den bevægelse på vores bankkontoer, der ikke indberettes, osv.
Hvorfor Uber og Uberchaufførerne skulle være undtaget fra det, forstår jeg simpelt hen ikke – altså blot fordi man påstår, at man er noget andet end det, man er.
Det relaterer sig til hele diskussionen om deleøkonomi, at blot fordi man som Uber påstår, at man er deleøkonomi, og at man er samkørsel, behøver man ikke nødvendigvis være det.
Og jeg vil vove den påstand, at det er man bestemt ikke.
Man kan undre sig over, hvorfor der i første omgang overhovedet blev anlagt en sag mod de her Uberchauffører.
Da Uber etablerede sig, startede Trafikstyrelsen med at anmelde dem for ulovlig taxitjeneste.
Men der gik rigtig, rigtig lang tid, inden sagen blev berammet, og der gik også rigtig, rigtig lang tid, inden Københavns Politi – det er jo indtil videre først og fremmest et problem i København – tog sig sammen til at begynde at stoppe nogle af de her Uberchauffører og indklage dem.
Det kan man undre sig over.
Det var faktisk først i slutningen af 2015, og det siger jeg lidt i relation til det spørgsmål, som hr.
René Gade stillede:
Hvorfor er vi ikke kommet i gang noget før?
Ja, det kan man jo også undre sig over, og det er lige nøjagtig det, som de mange taxichauffører og -vognmænd herude på gaden undrer sig over, nemlig hvorfor der skulle gå så lang tid, hvorfor myndighederne var så længe om at komme i gear, når nu Trafikstyrelsen faktisk i samme sekund, som Uber etablerede sig, ikke var i tvivl om, at det var ulovligt, og anmeldte dem.
Der kunne man godt have tænkt – og det ville måske være forekommet i andre situationer – at her var der tale om så store indtægter, i hvert fald for Uberchaufførerne, som ikke blev beskattet, at SKAT og politi ville have meget, meget travlt med at komme efter det her problem.
Men det skete rent faktisk ikke.
Der skete faktisk det modsatte:
Taxichaufførerne og taxivognmændene, som i øjeblikket arbejder sammen i en arbejdsgruppe, som hedder Taxiførere i Danmark, har dokumenteret, at Københavns Politi på et tidspunkt rent faktisk svarede på deres henvendelse om, hvorfor der ikke skete noget, når de anmeldte nogle folk, med at sige, at der jo var givet besked om, at der skulle fares med lempe her.
Det kan man undre sig over, for taxilovens § 1 siger klart nok, at det kræver tilladelse at køre taxi og udføre erhvervsmæssig personbefordring.
Og taxibekendtgørelsens § 1 giver en klar definition på, hvad erhvervsmæssig personbefordring er for noget, nemlig at det er kørsel, der udføres, uden at man har en nærmere tilknytning til den person, virksomhed eller sammenslutning, der udfører kørslen, og kørsel, der udføres mod vederlag.
Så er det jo faktisk sådan, at taxibekendtgørelsen også har en meget, meget klar definition af, hvad delebils- og samkørselskoncepter er for noget, nemlig at det ikke er erhvervsmæssig personbefordring, altså at der ikke køres mod vederlag, men der kun køres for et beløb, som svarer til de direkte forbundne omkostninger ved kørslen, altså olie og benzin.
Det er direkte nævnt i taxibekendtgørelsen.
Så for os er der ikke nogen tvivl om, at Uber foretager ulovlig taxikørsel.
Det, der foregår, er erhvervsmæssig personbefordring, og derfor synes vi også, det er utroligt, at der er gået så lang tid, og at man fortsat skal afvente en analyse af deleøkonomi.
Det er altså utroligt, at myndighederne ikke har en interesse i at få det her klappet af så hurtigt som muligt.
Nu verserer der en retssag mod nogle Uberchauffører.
Den var berammet til slutningen af april, og den næste domsforhandling finder sted den 16.
juni.
Alt efter hvordan dommen falder ud, kan man forestille sig, at den bliver anket, og så kan det tage endnu 1-2 år.
Og så kan vi blive ved med at høre folk sige her fra talerstolen:
Jamen der verserer en sag, vi har magtens tredeling, og vi er jo lovgivere.
Imens er der altså nogle taxichauffører og nogle taxivognmænd derude, som hver eneste weekend mister mellem 2.000 kr.
og 4.000 kr.
til pirattaxier.
Det er det, de fortæller mig.
Det er ret mange, der fortæller mig det, og de gør det uafhængigt af hinanden.
Jeg synes altså, det er utroligt, at vi så har så god tid herinde.
Men okay, vi er jo heller ikke truet på pengepungen.
Det er der nogle andre der er, og jeg ved ikke, om det er det, der gør, at vi ikke har så travlt herinde.
Så kan man sige, at uanset udfaldet af retssagen mod Uberchaufførerne skal der vel under alle omstændigheder i virkeligheden foretages en indberetning.
Alle og enhver ved jo, at der genereres nogle penge ude i de der biler.
Det er ikke bare det ene eller det andet.
Der genereres faktisk nogle penge, og der skal vel foretages en indberetning af den indtægt, som chaufførerne får ved kørslen.
Det er i og for sig det, som det her beslutningsforslag forsøger at adressere.
Vi synes, det er slemt nok, at Uber ikke betaler selskabsskat.
Det kan man jo se, for det fremgår af de åbne skattelister, men at der ikke foregår en registrering og en indberetning af indtægterne ude i bilerne, er efter vores mening helt grotesk, især når Uber selv rejser rundt og fortæller, at de har de oplysninger, der skal til, og at de har fået vide af SKAT, at de oplysninger er SKAT ikke i stand til at håndtere.
Jeg må indrømme, at det tror jeg simpelt hen ikke på.
Det kan ikke passe, at skattevæsenet, som er i stand til at håndtere alle mulige mærkelige indberetninger af indtægter af alle mulige mærkelige slags, ikke skulle være i stand til at håndtere de her indberetninger.
Så jeg tror selvfølgelig, må jeg sige, at det er en historie, som Uber forsøger at binde os alle sammen på ærmet, og derfor synes jeg heller ikke, der er nogen grund til, at SKAT ikke skulle gå ind i den her sag og presse på for at få den afklaret.
Det må også være enhver skatteministers forpligtelse at gøre det, og samtidig må det jo være en stor fornøjelse, skulle man synes, for skatteministeren at sørge for, at der rent faktisk indbetales til fælleskassen.
Derfor kunne det selvfølgelig også være interessant at vide, hvad status er på den dialog, som ministeren har lovet at igangsætte med virksomhederne – og som er i gang, bl.a.
med virksomheder som Uber – om deres skatteindberetninger.
Det kunne også være spændende at høre, om ministeren vil tage initiativ til, at SKAT fremover får mulighed for at føre kontrol med indtjeningen hos personer, der kører med passagerer for Uber, om det er en del af forhandlingerne, om det er en del af dialogen.
Det er rigtigt, at Uber er et selskab, der er baseret i udlandet, og dem har vi så nogle vanskeligheder med at komme efter, men jeg skal da lige hilse og sige, at de jo har et kørselskontor – efter vores mening og efter Trafikstyrelsen mening også et ulovligt kørselskontor – på Østerbro.
Jeg er ikke helt klar over, hvordan de er registreret, men det var måske noget for SKAT at kigge på.
Der er beskæftiget 10-12 mennesker derude, og de er beskæftiget med at være kørselskontor ligesom enhver andet kørselskontor.
Så der er måske også noget at komme efter der.
Indgår det i dialogen, og vil man tage initiativ til, at SKAT fremover kan få indblik i indtægter fra de personer, der har haft indkomst fra Uberkørsel?
Når jeg spørger om det, er det også, fordi vi har fået svar på spørgsmål 348 om, hvor mange der har registreret indkomst fra Uber, altså den her frivillige indbetaling, kunne man så næsten sige.
Og det er jo helt klart, at SKAT intet som helst overblik har over det her.
Det sætter også et stort spørgsmålstegn ved den idé, som skatteministeren efter min mening har givet udtryk for, nemlig at det måske er en vej frem at satse på en frivillig indbetaling.
Nu skal vi selvfølgelig se den konkrete ordning, men jeg må indrømme, at jeg ingen tillid har til, at det nogen sinde skulle komme til at fungere.
Det skulle være det første sted, hvor det sådan rigtig skulle fungere.
Og her er tale om ganske, ganske mange personer.
Der er tale om flere tusind mennesker, der kører Uberbil.
At satse på, at de frivilligt skulle opgive deres indtægt, mener jeg simpelt hen er naivt, bortset fra at Uber jo altså opererer med, at man kan få sin løn udbetalt i Tyskland, hvis man synes, det er sjovt, eller i Afghanistan, hvis man synes, det er sjovt.
Og det kan blive ganske, ganske svært at komme efter de penge.
Sverige og Norge, hvis lovgivning ikke ligger langt fra den danske, har jo dømt Uberkørslen ulovlig, og det er så også grunden til, at Uber trækker sig ud af Sverige på nuværende tidspunkt.
Jeg kan ikke påstå, at der er en voldsom opbakning til forslaget her i salen i dag, men vi ser alligevel frem til en fornuftig udvalgsbehandling som et led i de diskussioner, der foregår om den ulovlige taxikørsel, der finder sted lige for næsen af os.