Det sidste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 115:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod salg af produkter tilsat mikroplast samt strategi for indsats mod øvrig mikroplast.

Af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand, og tak til Enhedslisten for med dette beslutningsforslag at sætte fokus på mikroplast. Forekomsten af mikroplast i miljøet er et problem, vi ikke kan se bort fra. Det er på det seneste blevet omtalt som et stort miljøproblem, bl.a. i form af slid fra bildæk, maling, skibsmaling og vejstriber. Og det er måske med god grund.

Den første del af forslaget handler om at indføre et forbud mod produkter, der er tilsat mikroplast – det, der kaldes primær mikroplast. Så vidt jeg har forstået forslaget, er det især brugen i plejeprodukter og brugen til kunstgræsplæner, som forslagsstilleren sigter mod. Den type mikroplast udgør omkring 11 pct. af de samlede frigivelser til miljøet af mikroplast, men den udgør under 1 pct. af det, der ender i vandmiljøet. Brugen af mikroplast i plejeprodukter bidrager kun ganske lidt til udledning til vandmiljøet. Vores beregninger viser, at det er nede på 0,1 pct., og kosmetikindustrien er allerede ved at udfase brugen i kosmetik i hele EU.

Når det er sagt, er jeg som udgangspunkt enig med forslagsstilleren i, at man ikke bør bruge mikroplast, hvor der ikke er god grund til det. Derfor har jeg netop bedt Kommissionen om at udarbejde et forslag til et forbud mod mikroplast i kosmetikprodukter. Langt de fleste produkter, der kan købes i Danmark, produceres uden for landets grænser, og derfor bør en indsats, der retter sig mod produkter, der indeholder eller kan frigive mikroplast, ske på EU-niveau.

Ud af de 11 pct., som primær mikroplast udgør af den samlede frigivelse til miljøet, er gummigranulat den største kilde. Det kommer bl.a. fra kunstgræsbaner, hvor granulatet fra banen ryger ud til arealerne ved siden af. Her kan det udgøre et lokalt miljøproblem, mens kun en mindre del bliver frigivet til vandmiljøet. Gummigranulaten er lavet af kasserede bildæk, og brugen til kunstgræsplæner og lignende nedsætter derfor den mængde udtjente dæk, som ellers ville skulle deponeres eller afbrændes.

Regeringen tager hånd om problemet med gummigranulat. Vi er i gang med at lave en vejledning om, hvordan man håndterer kunstgræsplæner, fra de anlægges, til de bliver til affald. Problemet med at begrænse spredning af mikroplast omfattes af denne vejledning.

Med hensyn til forslagets anden del, der sigter på at forhindre spredning af den sekundære mikroplast – altså mikroplast, der dannes ved slid af produkter – er vi også i gang med. Sekundær mikroplast udgør 89 pct. af den mikroplast, der frigives til miljøet, men sandsynligvis mere end 99 pct. af den mikroplast, der tilføres vandmiljøet fra land.

Vi har iværksat initiativer for at finde ud af, hvordan mikroplasten finder vej til vandmiljøet, og hvordan det mest effektivt kan renses. Det drejer sig bl.a. om undersøgelse af, hvilke eksisterende rensningsmetoder der bedst renser for mikroplast og også forsøg på at udvikle nye teknologier, som kan forbedre rensningen.

Der er desuden igangsat en undersøgelse af, hvor store mængder mikroplast der tilføres renseanlæg, hvilken type plast der er tale om, og hvor det stammer fra. Undersøgelsen ser også på, hvad der sker med mikroplasten i renseanlægget, og hvor det bliver af, hvis det spredes med slammet på landbrugsjorden.

Før vi har en grundig viden om, hvor mikroplasten kommer fra, og hvor den bliver af, mener jeg, det er for tidligt at tænke i en generel strategi for begrænsning af spredning af mikroplast. Vi ved heller ikke, hvilke metoder der er bedst til at måle mikroplast i vand, så alene af den årsag er det for tidligt at planlægge et eventuelt måleprogram for mikroplast i udløb fra renseanlæg.

Spredningen af mikroplast i vandmiljøet er et grænseoverskridende problem, som ikke kan løses i Danmark alene. Formodentlig stammer store dele af den mikroplast, som vi finder i havene, fra nedbrydning af større stykker af plastaffald, som er spredt i havene. Derfor arbejder Danmark sammen med nabolandene, bl.a. inden for de regionale havkonventioner for Nordsøen, Atlanten og Østersøen om at begrænse marint affald. EU-Kommissionen har annonceret, at de som en del af deres handlingsplan for den cirkulære økonomi vil udarbejde en plaststrategi i 2017. Strategien skal tage højde for de problemer, som plast forårsager gennem hele plastens livscyklus.

Fra dansk side vil vi selvfølgelig bidrage til udvikling af strategien, og vi arbejder for, at strategien kommer til at omfatte initiativer til at begrænse forureningen med mikroplast. Det kunne i den forbindelse være oplagt at diskutere, om der kunne udvikles standarder for frigivelse af mikroplast fra produkter eller materialer. Her nytter det ikke med nationale initiativer, for de fleste produkter produceres til det europæiske eller til det globale marked.

Jeg går ud fra, at vi kommer mere grundigt ind på dette, når vi tager fat på behandlingen af beslutningsforslag B 94 om en effektiv indsats mod plastforurening, som jo netop drejer sig om at forhindre spredning af plastik og dermed mikroplastik i naturen.

Så vi er allerede godt i gang med en fornuftig indsats på de områder, hvor vi ved nok til at handle nu, og hvad angår f.eks. brug af mikroplast i kosmetik, gør vi det. På de områder, hvor der stadig væk mangler en masse viden, sætter vi gang i undersøgelser og teknologiudvikling.

Jeg mener, det er vigtigt at sætte ind på det rigtige niveau, og når det drejer sig om grænseoverskridende problemstillinger og begrænsning i mulighederne for salg af produkter, vil det sige i EU-regi. Derfor kan regeringen ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding.

Tak for det. Jeg fornemmede på ministeren, at vi sådan set er enige om, at det her er et ganske alvorligt problem. Der er rigtig meget plastik i vores miljø, i vores natur. Der bliver jævnligt talt om den her kæmpestore ø af plastik, som flyder rundt i verdenshavene. Det er rigtig ubehageligt at læse artikler om, at der er mikroplast i de fisk, vi spiser, som endda kan binde farlige stoffer. Der er mikroplast i honning og alle mulige andre ting. I USA har man jo faktisk formået at forbyde det ét sted. Jeg er enig med ministeren i, at det er begrænset, men kunne ministeren ikke være indstillet på, at hvis det ikke lykkes i EU-regi, så går vi foran i Danmark, og så samler vi i øvrigt op på alle de undersøgelser, som ministeren nævner, for at lave en strategi, når vi har mere viden, hvilket sådan set er de to elementer, der ligger i beslutningsforslaget?

Ministeren.

Spørgeren har tidligere brugt vendingen: hvis vi nu ikke lykkes med. Jeg har jo altid været af den opfattelse – og det har jeg også tidligere sagt til ordføreren – at jeg rigtig gerne vil se, hvad vi når i mål med i EU-regi. Så kan vi handle, hvis det skulle vise sig, at vi ikke kommer i mål i EU-regi. Men det giver ikke nogen mening med de nationale mål, når stort set alt, hvad der produceres, eksporteres, og når størstedelen af det, vi rammes af, hvad angår mikroplast, kommer fra importdelen. Jeg vil gerne kvittere for den anden del af det, som ordføreren sagde, for det er klart, at de undersøgelser, vi får frem, vil vi naturligvis følge til dørs og også løfte i EU-regi. Det er klart, at den nye viden, vi får på baggrund af de her undersøgelser – f.eks. om, hvordan plasten løber ud osv., hvilket jeg også nævnte i min tale – skal vi selvfølgelig brede ud i et EU-perspektiv. Men det er altså først og fremmest EU-vejen, vi går.

Spørgeren.

Jo, men som land har vi jo trods alt også ansvaret for de kilder, der stammer herfra, og når det ikke lige handler om produkter, men om slid og affald og alle mulige andre ting, så kan vi faktisk godt handle inden for vores nationale territorie. I forhold til et forbud vil jeg sige, at jeg synes, det er rigtig godt, at ministeren har taget det her op på EU-plan. Tidligere fik vi et svar til Folketinget, der viste, at Danmark ikke var blandt de lande, der sådan set prøvede at presse Kommissionen på det område, så jeg synes, det er rigtig godt, hvis vi nu er kommet helt frem i bussen. Men vi har jo tidligere set, at nationale forbud har været med til at presse Kommissionen. Det er ministeren vel enig med mig i.

Ministeren.

Jeg er bestemt ikke tilhænger af nationale forbud, og det er jeg simpelt hen bare generelt set ikke. Jeg er optaget af at lave et dygtigt lobbyarbejde i kredsen af ministre og i forhold til Kommissionen. Det tjener alles bedste. Jeg kommer ikke til at iværksætte nationale forbud på det område, men det er klart, at den viden, vi akkumulerer på baggrund af de erfaringer, vi gør os i Danmark, og som vi samler op undervejs, vil vi brede ud, for vi er mindst lige så optaget af denne problemstilling, som det virker til at ordføreren er.

Så er det hr. Christian Poll.

Ministeren nævnte, at ministeren vil satse på en indsats på EU-niveau, og hvis EU så ikke når i mål, kan man så se på, hvad vi vil gøre fra dansk side. Jeg så for nylig nogle tal, der viste, at vi i 2050 kan forvente at have mere plast i havene end fisk. Hvad skal der til, før ministeren tænker: O.k., nu er EU i mål, eller hov, nu er EU ikke i mål, så nu må vi træde til? Hvad er forskellen? Hvor er vi henne?

Ministeren.

Jeg er overbevist om, at vi får EU i mål. Det har vi fået, hvad angår de hormonforstyrrende stoffer. Vi har lavet et meget, meget dygtigt stykke arbejde, bl.a. sammen med Sverige. Vi er selvfølgelig ikke fuldstændig i mål på den måde, at vi har effektueret det hele, når det gælder de hormonforstyrrende stoffer, men vi er nået et rigtig godt skridt på vejen. Samme taktik kommer vi til at bruge på det her område, når det gælder EU-delen. Hvorvidt der er mere plast end fisk i havene i 2050, vil jeg ikke kvalificeret her kunne udtale mig om, men jeg vil blot sige, at vi på en række fronter er optagede af, hvordan vi modvirker mikroplasten.

Spørgeren.

Vi har jo stadig en række hormonforstyrrende stoffer i omløb, og vi har også stadig væk nogle, der må benyttes. Så man kan vel ikke sige, at vi er i mål, eller hvad er det, der skal til, før man kan sige, at vi er i mål, også på plastområdet, som jo er det, vi snakker om i dag?

Ministeren.

I forhold til de hormonforstyrrende stoffer: Det, jeg mener med, at vi er i mål, er, at vi nu har presset Kommissionen til at skulle handle, og det skal den gøre inden sommerferien. Det er på baggrund af den retssag, der fra Sveriges side lige før jul har været afviklet imod Kommissionen.

I forhold til mikroplast: For mig handler det første skridt om, at vi får løftet dagsordenen, så vi får Kommissionen til at handle. Så skal vi jo sætte nogle realistiske mål i forhold til det, og der vil vi prøve at presse på for at få dem så ambitiøse som overhovedet muligt, for det er i alles interesse.

Vi siger tak til ministeren og går i gang med ordførerrækken. Det er først hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, går ud på at indføre et forbud mod salg af produkter i Danmark, som er tilsat mikroplast, og parallelt arbejde for et EU-forbud. Forslaget pålægger også regeringen at udvikle en strategi for en indsats mod øvrig mikroplast.

Kampen mod skadelige stoffer ligger os i Socialdemokratiet meget på sinde. I Danmark har vi satset massivt på forskningen inden for hele det her område, og vi har en stor viden og ekspertise på området. Derfor skal Danmark selvfølgelig også gå forrest i kampen mod skadelige stoffer. Den danske befolkning udsættes for påvirkning af mikroplast mange steder fra, bl.a. gennem plejeprodukter, tøj, møbler, maling, tæpper og endda også fødevarer. Det er ganske almindelige hverdagsting. Selv om der er tale om ganske små plaststykker, kan de alligevel gøre stor skade på miljøet, dyr og menneskers sundhed. Vi kender ikke de fulde konsekvenser af, hvad mikroplast gør ved naturen og mennesker, men alligevel mener vi, at der er god grund til at øge indsatsen på området.

I USA har de for nylig indført et forbud mod mikroplast i plejeprodukter, hvilket blot bekræfter, at der bør gøres noget, også i EU. Det er helt oplagt, at vi går samme vej som USA. Forbuddet i USA må kunne bruges som løftestang til at få et EU-forbud mod mikroplast i plejeprodukter igennem hurtigt. Når det er på plads, bør EU også se på at lave en mere overordnet og samlet plaststrategi, som håndterer mikroplast i bredere forstand, men plejeprodukterne er et godt sted at starte. Socialdemokraterne bakker op om et EU-forbud mod brugen af mikroplast, og vi mener, at EU med det samme bør komme ud af starthullerne og følge efter USA og forbyde brug af mikroplast i plejeprodukter.

Vi ser meget gerne, at ministeren tager kontakt til Kommissionen og sine europæiske kollegaer med en opfordring til at fremsætte forslag til en EU-begrænsning af brugen af mikroplast i kosmetiske plejeprodukter – og gerne hurtigst muligt. Og jeg vil så gerne kvittere for, at ministeren allerede har sat det i værk, og jeg går ud fra, at det ligger i sagens natur, at Folketinget selvfølgelig løbende bliver orienteret om, hvordan og om de her sonderinger bærer frugt. Det vil give et godt grundlag for en hjemlig, national debat. Det er vores klare holdning, at vi skal forfølge det internationale spor så meget, som vi overhovedet kan, fordi det er vores overbevisning, at det batter mest. De danske forbrugere er bedst beskyttede med en fælles EU-regulering. Det gælder for forbuddet mod mikroplast ligesom for mange andre skadelige stoffer i vores hverdag.

Derfor mener vi heller ikke, at vi skal indføre danske særregler eller nationale forbud, før vi har kæmpet en kamp for en fælles EU-regulering. Vi kan derimod godt støtte op om, at der skabes et solidt grundlag for en strategi for en indsats mod mikroplast. Men samlet set kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Venstre er enig i, at det er afgørende, at der er fokus på den overordnede målsætning om, at mikroplast i fødevarer og natur skal begrænses mest muligt. Som beslutningsforslaget meget rigtigt beskriver, udsættes den danske befolkning for påvirkning af mikroplast fra mange forskellige kilder, og det har negative sundhedsmæssige konsekvenser.

Den første del af beslutningsforslaget foreslår, at Danmark indfører et nationalt forbud mod mikroplast i plejeprodukter og produkter i øvrigt, der er tilsat mikroplast. Problemet er dog, at langt de fleste forbrugerprodukter, der markedsføres og forbruges i Danmark, bliver produceret i udlandet. Derfor vil et nationalt forbud mod salg af produkter tilsat mikroplast have negative konsekvenser for danske importører. Derudover er kosmetikbranchen i EU allerede i gang med at udfase anvendelsen af mikroplast i kosmetik, og bidraget af mikroplast fra kosmetik til udledning i vandløb er særdeles begrænset.

Venstre giver dog Enhedslisten ret i, at plast ikke hører hjemme i vores natur og forbrugerprodukter, og derfor bør regeringen presse på for en EU-regulering imod mikroplast i plejeprodukter.

Den anden del af beslutningsforslaget foreslår, at der bliver udarbejdet en strategi for at opnå den mest effektive fjernelse af mikroplast i renseanlæg og for at forebygge spredning af mikroplast fra sekundære kilder. Udarbejdelsen af en strategi for fjernelsen af mikroplast i renseanlæg samt et eventuelt måleprogram for mikroplast i udløb fra renseanlæg forudsætter dog en større viden om mikroplast. Det gælder både behandling i de nuværende typer af renseanlæg og udvikling af præcise og kosteffektive analysemetoder til bestemmelse af indholdet af mikroplast i spildevandet. Desuden er der allerede sat en række initiativer i gang med henblik på at indhente viden om mikroplast i spildevand.

Den tredje del af beslutningsforslaget foreslår, at der bliver udarbejdet en strategi for, hvordan mikroplast fra sekundære kilder som f.eks. slitage af bildæk og skosåler m.v. kan begrænses. Problemet er dog, at de fleste produkter og materialer produceres med henblik på markedsføring i EU og i mange tilfælde også til det globale marked. Hvis der skal udarbejdes standarder for frigivelse af mikroplast fra produkter og materialer, bør de derfor som minimum fastsættes på EU-niveau. For nogle typer af produkter, f.eks. tekstiler, er det vanskeligt at fastsætte krav.

Selv om Venstre er enig med forslagsstillerne i, at begrænsningen af mikroplast er en vigtig problemstilling, stemmer Venstre imod forslaget, bl.a. med henvisning til at det skal løses på EU- og internationalt niveau og at der allerede er igangsat initiativer samt at problemstillingen også vil blive behandlet i en plaststrategi, som Kommissionen vil udarbejde som led i handlingsplanen for cirkulær økonomi.

Så skulle jeg også hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også afviser beslutningsforslaget. Tak.

Så er der en kort bemærkning til fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg er glad for, at vi er enige om, at det her er et meget, meget stort problem, og at det er noget, vi skal håndtere. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Når nu man i en stat i USA kunne lave et forbud, når nu USA kunne lave et forbud, tror ordføreren så også, at det vil være muligt for Danmark at lave et forbud?

Ordføreren.

Nu skal jeg ikke begynde at gætte på, hvad baggrunden er for det, som man har foretaget sig i USA. I hvert fald kan man jo sige, at der er en væsentlig forskel, hvad angår markedsforholdene og landets størrelse, men der er ikke nogen som helst tvivl om, at det set med mine og vores øjne ville være et slag i luften, hvis det var, vi lavede et nationalt forbud. Der er jeg enig i det synspunkt, der tidligere har været fremført, nemlig at hvis det skal have nogen reel virkning, er vi nødt til at gå EU-vejen og den internationale vej.

Spørgeren.

Men sagen er jo, at når man på et afgrænset territorie, hvor der er international handel, vælger at gøre noget – som når én stat i USA f.eks. forbyder mikroplast i plejeprodukter – så kan man vel også gøre det andre steder. Man er jo i hvert fald med til at sende et klart signal, og det er derfor, at det, hvis Danmark går foran med et forbud mod farlige stoffer, som også kunne være et forbud mod mikroplast, faktisk kan være med til at skubbe Kommissionen i den rigtige retning. Det bliver lynhurtigt sådan, at man henviser til EU, og at det bliver undskyldningen for ikke rigtig at gøre noget.

Ordføreren.

Det er da muligt, at der er nogle, der betragter det som en undskyldning. Sådan betragter jeg det nu ikke. Vi er jo overordnet set enige, hvad angår problemstillingen. Spørgsmålet er så, hvordan man bedst muligt får gjort noget ved det på en holdbar måde. Der tror jeg, hvilket jeg også kan høre at jeg er enig med flere ordførere i, at vi skal gå EU-vejen, så det er ikke nogen undskyldning. Det er snarere vejen til at prøve at opnå en effektfuld løsning på et tidspunkt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken med hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Jeg vil også i den her sammenhæng sige tak til forslagsstillerne for beslutningsforslaget. Jeg blev lige for lidt siden faktisk en lille smule forvirret over beslutningsforslaget, fordi jeg bestemt mente, at SF har fremsat et tilsvarende beslutningsforslag. Så jeg tror faktisk, at vi – hvis ikke vi synes, at vi kommer nok rundt om tingene her til aften – får en mulighed om ganske kort tid igen, når SF's stort set identiske beslutningsforslag skal behandles; det er jeg ret sikker på. Det er jo sådan set fint nok, for det er et meget relevant emne; det er jeg egentlig enig med flere af de ordførere, der allerede har været på talerstolen, i.

Jeg forstår udmærket godt bekymringen, når vi snakker om bl.a. mikroplast i de her plejeprodukter. Og man kan jo synes, det kan være en lille smule ubehageligt på den måde at påføre sig selv små stykker plastik i forbindelse med brug af plejeprodukter og andet.

Så vi bifalder selvfølgelig initiativet til at sætte fokus på den her udfordring med plast i naturen, for vi mener bestemt ikke i Liberal Alliance, at plastaffald hører hjemme i naturen. Vi mener faktisk tværtimod, at plastaffald – i hvert fald i nogle sammenhænge, måske endda i langt de fleste sammenhænge – kan udgøre en form for ressource i vores samfund, hvis man ellers kan få indsamlet plastaffaldet igen.

Derfor er vi jo egentlig også rigtig glade for – det hørte jeg vist også med et halvt øre ministeren være inde på tidligere – det her med, at Europa-Kommissionen jo allerede har indledt et arbejde hen imod en plaststrategi i forbindelse med arbejdet med den cirkulære økonomi. Og igen med et halvt øre tror jeg jeg hørte ministeren også omtale den danske regerings indsats i den forbindelse og det, at regeringen har involveret sig i arbejdet og ønsker, at der kommer en styrket europæisk strategi ud af det her samt en handleplan på EU-niveau frem for en national handleplan.

Så vidt jeg ved, er plastindustrien i øvrigt også allerede selv i gang med nogle initiativer til at erstatte de her mikroplastdele i deres produkter. Og jeg er jo rigtig glad for, at der på den måde allerede nu frivilligt i industrien sker en udvikling.

Miljøstyrelsen kom med en rapport, tror jeg, for et års tid siden eller noget tilsvarende omkring fordelingen af mikroplast i vores miljø. Og så vidt jeg husker, er det en ganske lille procentdel, 0,1 eller 0,2 pct., der kommer fra de her plejeprodukter, hvorimod det mere er slitage fra bildæk, maling og andet – vist op imod 70 pct. fra bildæk – der er tilfældet.

Derfor synes jeg jo, det er væsentligt, at vi får sat ind der, hvor effekten er størst, og at vi også helt generelt sørger for at køre i EU-sporet. Og jeg mener faktisk egentlig også, at den indsats, som regeringen nu – så vidt jeg forstår på ministeren – allerede er i gang med, kan føre til en indsats på EU-niveau, som måske kan matche den indsats, som USA allerede på sin vis har været foregangsland for.

Så samlet set leder al den her snak en sen aftentime på Folketingets talerstol frem til at sige, at Liberal Alliance faktisk ikke støtter beslutningsforslaget, men måske i virkeligheden støtter intentionerne og bifalder det arbejde, som regeringen forhåbentlig vil fortsætte i EU-regi.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll, Alternativet.

Spredningen af og forureningen med plastik i naturen er et af de lidt nyere problemer, som er blevet identificeret, og som kan ende med at få katastrofale følger for vores samfund nogle år frem i tiden.

Der bliver allerede talt om enorme øer af plastik ude i verdenshavene – altså ikke små øer, men øer på størrelse med, ja, da jeg først hørte om det, snakkede man om øer på størrelse med Fyn og Lolland og den slags, men nu snakker man om øer på størrelse med Frankrig, sådan som jeg forstår det. Og det viser, at vi altså har med et problem at gøre, som vokser os over hovedet, og som vi ikke forstår konsekvenserne af, men som tegner til at blive et voldsomt problem. Og derfor er det supervigtigt, at vi tager det alvorligt og gør det, som vi jo er rigtig gode til i Danmark, og netop går foran. Og derfor støtter vi det her forslag fra Enhedslisten. Vi mener, det giver god mening at gå foran og tage fat i det helt konkrete, der handler om produkter tilsat mikroplast, som det første, men også går i gang med en lidt bredere indsats og arbejder med en strategi for, hvordan vi kommer den her bredere problemstilling til livs.

Så vi støtter forslaget.

Der ser ud til at være en kommentar fra hr. Carsten Bach.

Tak. Det var ordførerens bemærkning om plastikøer, der fik mig til at trykke mig ind på tavlen her.

Jeg har også selv hørt om de her plastikøer. Nu hænger det måske ikke så meget sammen med beslutningsforslaget her, som handler om mikroplast, men jeg synes alligevel, det er en interessant betragtning, og kunne egentlig godt tænke mig at høre, om ordføreren selv har set de her plastikøer eller på anden måde fået konkret dokumentation for, at de eksisterer i den størrelsesorden. Jeg kan ikke huske, om det var Lolland-Falster, ordføreren henviste til, og senere Frankrig, men der var i hvert fald tale om, at de geografisk set havde en ret stor udstrækning.

Ordføreren.

Jeg har ikke selv set de øer – det tror jeg at det er få der har. Jeg har indtryk af, at når man snakker om øer i den her sammenhæng, er det, man snakker om, at der er en fortætning af plastmaterialer, som på grund af strømningsforholdene i havområder visse steder samler sig. Så det er altså ikke en ø, man sådan kan træde ud fra et skib og gå på, det er en ø, man kan kigge ud over og se, at der altså her ligger store mængder plastik og skvulper tæt op og ned af hinanden. Det er, som jeg har forstået det, i den forstand, man skal forstå de her øer i verdenshavene.

Så selv om man kan sige, at der ikke er tale om fastland, er det jo en voldsom konsekvens, at der altså er så tæt en samling af plastik, at man kan kigge ud over det, og at der altså også er de her effekter på dyrelivet, som f.eks. fugle, der optager plasten og dør af det i sidste ende, og en række andre effekter.

Spørgeren.

Tak for svaret. Måske ordføreren og jeg i udvalgsregi kan prøve på at dykke lidt ned i begrebet plastikøer. Det interesserer mig en lille smule, hvorvidt der er tale om en vandrehistorie, som nogle måske vil kalde det, eller om det er fakta. Og hvem ved, det kan faktisk være, at vi sammen i udvalget kan få arrangeret en studietur til en sådan plastikø.

Ordføreren.

Som jeg har forstået det, skal man ud på Stillehavet for at se de rigtig store øer, så det kunne blive en spændende studietur. Men jeg tænker også, at vi måske kunne bede den nye organisation, Plastic Change, der arbejder med det her område, om at komme og forklare nærmere om problemstillingen.

Så er der lige kommet et spørgsmål mere ind fra fru Lisbeth Bech Poulsen. Var det rigtigt?

Jo. Tak, og undskyld, fordi det nu er blevet sent. Men inden vi bevæger os ud i sådan et mærkværdigt rum med mytedannelse, må vi sige, at selv plastindustrien siger, at de her øer findes. De er selvfølgelig ikke landfaste, som de pointerer på forsiden af deres hjemmeside, www.plastindustrien.dk. Der kunne man jo gå ind og tjekke. Men det er netop, som ordføreren er inde på, den samlede masse af mikroplast og større stykker plastik, som svarer til, jeg tror, det er 700 gange Danmarks størrelse. Der er også adskillige marinebiologer, der har skrevet mange kronikker om det her. Så jeg tror ikke, at vi skal bevæge os derud, hvor der lige pludselig er tale om et Atlantis eller lignende mytedannelser. Jeg tror, det er fastslået med rimelig sikkerhed, at de eksisterer. Det er bare, så vi ikke skal bruge mere krudt på det. Det håber jeg også at ordføreren er fuldstændig enig med mig i.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg er sikker på, at der er masser af dokumentation for de her såkaldte øer, som ikke er landfaste. Plastindustrien er jo også gået ind i noget af det her samarbejde om at tage fat på problemstillingen, og jeg synes, det er meget konstruktivt, at man her har en brancheorganisation, der også går ind i den her sag.

Spørgeren? Nej. Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, Radikale.

Nu skal man jo passe på med at gå på talerstolen her ud på aftenen. Nu har Alternativet og Liberal Alliance lige aftalt at tage til Stillehavet, så nu må vi se, hvor jeg kan blive inviteret hen af nogle i løbet af min tale. I Radikale Venstre vil vi rigtig gerne kvittere for miljø- og fødevareministerens tale, hvor ministeren jo kom ind på, at regeringen allerede har taget initiativ til at tage det op i EU. Det er jo set med radikale øjne det helt rigtige sted, for EU har størrelsen til at kunne håndhæve sådan et forbud.

Det vil være meget svært for et relativt lille, eller lad os gå hele vejen og sige et lille land som Danmark at kontrollere alle fødevarer fra hele verden, som kommer til landet. Det vil være meget nemmere i EU, som har størrelsen til at kunne gøre det. Ud over det vil en beslutning i EU også betyde, at man får bekæmpet de her affaldsstoffer i hele Europa og ikke kun i Danmark. Så det vil vi rigtig gerne kvittere for. Det er også den vej, vi besluttede at anbefale, da vi havde gruppemøde, så det er jo egentlig meget nemt. Derfor siger vi nej til beslutningsforslaget, men vil rigtig gerne støtte op om regeringens indsats, som lyder fornuftig.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Der er sket det lidt mærkværdige, at SF's forslag til folketingsbeslutning om en effektiv indsats mod plastforurening, B 94, fremsat den 17. marts 2016, af en eller anden grund er gået tabt i Lovsekretariatet – vi ved det ikke rigtig, men vi skal diskutere det senere, som Liberal Alliance også var inde på – og under punkt 1.2 i den her samlede rammelov om plast er Enhedslistens forslag indeholdt, så det støtter vi jo selvfølgelig, fordi det er en del af det samlede forslag, som vi kommer til at diskutere senere.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Maria Reumert Gjerding.

Jeg er rigtig glad for den debat, vi har haft her i dag, for jeg synes, den viser, at vi sådan set på tværs af hele Folketinget er enige om, at vi står med et relativt nyt miljøproblem, som vi alle sammen tager ganske alvorligt, og vi er enige om, at der skal gøres noget ved det. Det, som vi måske er lidt uenige om, er tempoet, men så har vi jo noget at diskutere og blive ved med at holde fast i i fremtiden.

Hvis man har beskæftiget sig med miljø i mange år, ved man jo, at der opstår nye miljøproblemer gradvis. Og der er ingen tvivl om, at plastikforurening og mikroplastforurening er et af de helt store miljøproblemer, vi står over for nu, både i forhold til den her kæmpestore plastiksuppe eller de kæmpestore plastikøer, eller hvad vi nu skal kalde dem, som flyder rundt i verdenshavene, på mange, mange hundrede tons, og som jeg da vil se frem til at udvalget kunne rejse ud og se, så vi får syn for sagen selv, men også i forhold til den stigende mængde mikroplast, som optages i fødekæden, og som kan bære farlige kemikalier, og som i sidste ende risikerer at ende i toppen af fødekæden, hvilket jo er i vores egne kroppe.

Der vil jeg så sige, at der er en sammenhæng mellem de her store plastikøer og så mikroplasten, for plasten nedbrydes jo gradvis. Så den plastikforurening med store plastikstykker, som formentlig er i Stillehavet og andre steder, bliver altså også til mikroplast på et tidspunkt.

Forslaget her, som Enhedslisten har fremsat, er blevet ekstra aktualiseret af en undersøgelse, der blev offentliggjort i sidste uge af DTU Aqua, hvor man havde undersøgt 400 sild og torsk, og hvor biologerne fandt små plastikfibre i hver femte fisk. Det vil sige, at det her altså er et meget alvorligt problem, også fordi det er sådan, at hvis vi først får det i vores egne kroppe, er det meget svært at udskille. Det vil sige, at det ophobes i kroppen, og det er mistænkt for at medføre celledød, infektioner eller andre typer immunkrævende tilstande.

Så både af hensyn til miljøet, men sandelig også af hensyn til sundheden, er det her et område, som skal prioriteres. Det er et område, som vi også skal have fokus på her i Folketinget i forhold til jævnligt at diskutere, hvad vi kan stille op med det, og hvad vi kan gøre fra dansk side. Og i den sammenhæng synes jeg jo det er rigtig positivt, at miljøministeren meldte ud, at man sådan set allerede er i gang. Som jeg også nævnte i mit spørgsmål til ministeren, er det jo ikke så længe siden, at Folketinget har fået et svar om, at Danmark ikke var blandt de lande, der i EU tog den her problemstilling op, og det er man så nu, og det synes jeg er rigtig positivt.

Man kan gøre forskellige ting. Man kan både – og det er måske det mest oplagte at starte med at gøre – fjerne mikroperler der, hvor de er tilsat, f.eks. i kosmetiske produkter, og hvor det overhovedet ikke er nødvendigt. Det er et sted, man kan sætte ind her og nu.

Det andet og mere komplekse, som jo – som ministeren også var inde på – er det, der i statistikken fylder langt mest, er alt det, som kommer fra slitage f.eks. af kunstgræs eller skosåler eller bildæk og andre ting, og som er mere vanskeligt at komme til livs, fordi man ikke lige fra den ene dag til den anden kan erstatte den type anvendelser med noget andet. Og det er jo også derfor, vi er nødt til at have en mere åben tilgang til det og sige, at vi er nødt til at blive klogere på, hvad kilderne er, hvad erstatningerne er for de forskellige kilder, og hvordan vi kan blive bedre til at rense på renseanlæggene, så vi kan fjerne mikroplasten og undgå, at den ender i miljøet.

Helt overordnet set fornemmede jeg en meget positiv tilgang til beslutningsforslaget. Jeg ser frem til, at vi i udvalgsarbejdet kan blive endnu klogere på den globale plastikforurening og dens konsekvenser, og vi skal jo – som det også er blevet nævnt – inden længe diskutere et endnu mere vidtrækkende forslag, og jeg synes sådan set kun, det er rigtig godt, at vi i Folketinget jævnligt drøfter et af vor tids nok allerstørste miljøproblemer overhovedet. Tak.

Tak til ordføreren for forslagsstilleren. Jeg forstår, der er blevet udtrykt ønske om en anden runde, og til den anden runde har hr. Rasmus Jarlov bedt om ordet.

Jeg skal beklage, at jeg missede første runde. For at være helt ærlig er det nok, fordi jeg sad oppe på mit kontor, da jeg ellers ville bruge omkring 30 timer nede i salen hver uge, tror jeg, hvis jeg skulle sidde her under hele debatten. Så det må I have mig tilgivet.

Men jeg har selvfølgelig hørt debatten, og jeg synes, det er et sympatisk forslag igen – det er det ofte, når det kommer fra Enhedslisten. Men der er store praktiske problemer ved det. Det ville være enormt omfattende at lave et forbud mod produkter med mikroplast, fordi der er så mange produkter, som indeholder det. Det er noget, som bør løses på europæisk plan, for et rent dansk forbud ville være utrolig svært at håndhæve. Derfor er vi glade for, at der bliver taget nogle initiativer, og vi vil også meget gerne tale videre om det.

Jeg kan forsikre om, at det er et problem, som vi også tager meget alvorligt. Vi synes, det er et af verdens helt store miljøproblemer, og det er rigtig godt, at der kommer noget mere fokus på det i de år her, og det skal man også se forslaget her i lyset af.

Så vi glæder os til at tale videre om det, men et rent dansk forbud mener vi ikke vi kan stemme igennem.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.