Beslutningsforslaget, som vi skal drøfte nu, handler om Flygtningenævnets sammensætning og betydning for dansk udlændingepolitik.
Lad mig begynde med at nævne sammensætningen.
Flygtningenævnet består i dag af en dommer, en advokat indstillet af Advokatrådet, et medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, et medlem fra Udenrigsministeriet og et medlem fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Med beslutningsforslaget foreslås det, at Flygtningenævnet fremover alene skal bestå af medlemmer udpeget af Udenrigsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Der skal altså ikke fremover indstilles medlemmer af Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.
Da beslutningsforslaget ikke specifikt omhandler dommernes rolle i fremtidens Flygtningenævn, tillader jeg mig at gå ud fra, at forslagsstillerne ikke også foreslår, at dommerne ikke længere skal være repræsenteret i nævnet, men det håber jeg meget at forslagsstillerne vil prøve at uddybe, når vi når så langt.
Jeg går således ud fra, at beslutningsforslaget skal forstås således, at Flygtningenævnet fremover skal bestå af 3 medlemmer, altså en dommer, en medarbejder fra Udenrigsministeriet og en medarbejder fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Men det spørgsmål håber jeg meget at der vil komme svar på.
Flygtningenævnet er som bekendt i dag et uafhængigt domstolslignende organ.
Nævnets afgørelser er endelige, hvilket betyder, at de ikke kan indbringes for andre myndigheder eller for domstolene.
For regeringen er det afgørende, at Flygtningenævnet ikke bare fungerer uafhængigt, men også fremstår uafhængigt.
I den sammenhæng er nævnets sammensætning selvfølgelig relevant.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Venstre siden 2013, hvor nævnet blev udvidet med 1 medlem fra Udenrigsministeriet og 1 medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, har sat spørgsmålstegn ved, om Flygtningenævnet har den rette sammensætning.
Efter at Venstre har fået regeringsmagten, har regeringen gennemført adskillige ændringer på udlændingeområdet, og derfor overvejer vi selvfølgelig også løbende, om der er behov for yderligere ændringer på udlændingeområdet.
Vi vil derfor til efteråret fremlægge et konkret forslag til ændringer af Flygtningenævnets sammensætning.
Jeg vil i den forbindelse lægge vægt på at sikre Flygtningenævnets uafhængighed og status som et domstolslignende organ.
Det fører mig naturligt over til den anden del af beslutningsforslaget, nemlig forslaget om at begrænse Flygtningenævnets indflydelse på asylpolitikken.
Forslagsstillerne ønsker ifølge beslutningsforslaget, at der skal indføres en form for politisk kontrol med Flygtningenævnets praksis i de konkrete asylsager, f.eks.
ved at Folketinget skal godkende visse af nævnets afgørelser.
Det kan regeringen ikke støtte.
Flygtningenævnet skal ligesom alle andre offentlige myndigheder træffe afgørelser i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Det er med andre ord ikke op til Flygtningenævnet at beslutte, hvordan den danske asylpolitik skal indrettes, hverken i dag eller i fremtiden.
Dansk asylpolitik fastlægges i Folketinget, og sådan må det være.
Der gælder i dag et armslængdeprincip i forhold til udlændingemyndighederne, herunder Flygtningenævnet, og i forhold til behandlingen af de konkrete udlændingesager.
Og det er for regeringen vigtigt at holde fast i dette princip.
Det er således vigtigt at sikre, at Flygtningenævnet som endelig ankeinstans i asylsager også i fremtiden er et uafhængigt og domstolslignende organ – et uafhængigt organ, der naturligvis efterlever og forvalter de regler, der er vedtaget af Folketinget.
Regeringen kan altså samlet set ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg ser selvfølgelig meget frem til den videre behandling af det og også diskussionen i dag.