Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 111:

Forslag til folketingsbeslutning om udpegning af medlemmer til Flygtningenævnet.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Beslutningsforslaget, som vi skal drøfte nu, handler om Flygtningenævnets sammensætning og betydning for dansk udlændingepolitik. Lad mig begynde med at nævne sammensætningen. Flygtningenævnet består i dag af en dommer, en advokat indstillet af Advokatrådet, et medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, et medlem fra Udenrigsministeriet og et medlem fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Med beslutningsforslaget foreslås det, at Flygtningenævnet fremover alene skal bestå af medlemmer udpeget af Udenrigsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Der skal altså ikke fremover indstilles medlemmer af Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp.

Da beslutningsforslaget ikke specifikt omhandler dommernes rolle i fremtidens Flygtningenævn, tillader jeg mig at gå ud fra, at forslagsstillerne ikke også foreslår, at dommerne ikke længere skal være repræsenteret i nævnet, men det håber jeg meget at forslagsstillerne vil prøve at uddybe, når vi når så langt. Jeg går således ud fra, at beslutningsforslaget skal forstås således, at Flygtningenævnet fremover skal bestå af 3 medlemmer, altså en dommer, en medarbejder fra Udenrigsministeriet og en medarbejder fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Men det spørgsmål håber jeg meget at der vil komme svar på.

Flygtningenævnet er som bekendt i dag et uafhængigt domstolslignende organ. Nævnets afgørelser er endelige, hvilket betyder, at de ikke kan indbringes for andre myndigheder eller for domstolene. For regeringen er det afgørende, at Flygtningenævnet ikke bare fungerer uafhængigt, men også fremstår uafhængigt. I den sammenhæng er nævnets sammensætning selvfølgelig relevant. Det er ikke nogen hemmelighed, at Venstre siden 2013, hvor nævnet blev udvidet med 1 medlem fra Udenrigsministeriet og 1 medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, har sat spørgsmålstegn ved, om Flygtningenævnet har den rette sammensætning. Efter at Venstre har fået regeringsmagten, har regeringen gennemført adskillige ændringer på udlændingeområdet, og derfor overvejer vi selvfølgelig også løbende, om der er behov for yderligere ændringer på udlændingeområdet. Vi vil derfor til efteråret fremlægge et konkret forslag til ændringer af Flygtningenævnets sammensætning. Jeg vil i den forbindelse lægge vægt på at sikre Flygtningenævnets uafhængighed og status som et domstolslignende organ.

Det fører mig naturligt over til den anden del af beslutningsforslaget, nemlig forslaget om at begrænse Flygtningenævnets indflydelse på asylpolitikken. Forslagsstillerne ønsker ifølge beslutningsforslaget, at der skal indføres en form for politisk kontrol med Flygtningenævnets praksis i de konkrete asylsager, f.eks. ved at Folketinget skal godkende visse af nævnets afgørelser. Det kan regeringen ikke støtte. Flygtningenævnet skal ligesom alle andre offentlige myndigheder træffe afgørelser i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er med andre ord ikke op til Flygtningenævnet at beslutte, hvordan den danske asylpolitik skal indrettes, hverken i dag eller i fremtiden. Dansk asylpolitik fastlægges i Folketinget, og sådan må det være.

Der gælder i dag et armslængdeprincip i forhold til udlændingemyndighederne, herunder Flygtningenævnet, og i forhold til behandlingen af de konkrete udlændingesager. Og det er for regeringen vigtigt at holde fast i dette princip. Det er således vigtigt at sikre, at Flygtningenævnet som endelig ankeinstans i asylsager også i fremtiden er et uafhængigt og domstolslignende organ – et uafhængigt organ, der naturligvis efterlever og forvalter de regler, der er vedtaget af Folketinget.

Regeringen kan altså samlet set ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg ser selvfølgelig meget frem til den videre behandling af det og også diskussionen i dag.

Tak for det, og der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare kvittere for, at ministeren siger, at regeringen sådan set agter at ændre på den måde, som Flygtningenævnet er sammensat på, når det så kommer på et senere tidspunkt. Det ser vi frem til at drøfte med regeringen.

Så kan jeg i øvrigt sige, at det, som beslutningsforslaget handler om, er, at Dansk Flygtningehjælp ikke længere skal have mulighed for at udpege en repræsentant til at sidde i nævnet og det samme gælder også for Advokatrådet. Det er sådan set det. Og med hensyn til antallet af medlemmer, der så sidder der, vil det være op til en politisk drøftelse efterfølgende.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til Advokatrådet. Hvordan ser ministeren på, at Advokatrådet udpeger en repræsentant til at sidde i Flygtningenævnet? For de har jo ved adskillige lejligheder givet udtryk for, at de varetager flygtninges interesser, og det er fair nok, det må man sådan set også godt give udtryk for, man må også godt arbejde for det og have det som sin sag, men det er måske så lidt uklogt, at man så sidder i et nævn, der er med til at træffe afgørelse om, om asylansøgere så skal have flygtningestatus.

Ministeren.

Det, jeg kan sige er helt afgørende for mig og for regeringen, er netop, at Flygtningenævnet er uafhængigt, og at det er et domstolslignende organ. Det må være det, der er det afgørende. Ud fra det princip vil vi så, som jeg nævnte i min tale, til efteråret komme med et forslag til sammensætningen.

Tak til ministeren. Vi går videre til næste taler i rækken. Det er hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget. Flygtningenævnet spiller en vigtig rolle i dansk asylpolitik. Vi anser det derfor for problematisk, at der gennem de seneste mange år har været en evindelig politisk diskussion af nævnets sammensætning, og at der jævnligt rejses tvivl om nævnets arbejde og afgørelser. Det skaber usikkerhed og mistro, og vi har brug for det modsatte. Der er brug for en bred politisk afklaring, så der kan skabes ro og kontinuitet om nævnets sammensætning og rolle og dermed også i dansk asylpolitik.

Socialdemokratiets afvisning af dette beslutningsforslag skal derfor ikke ses som en generel afvisning af at diskutere Flygtningenævnets sammensætning og rolle. Vi deltager meget gerne i sådan nogle diskussioner, men vi ønsker, at det skal ske på et lidt bedre beslutningsgrundlag. Altså, har det haft konsekvenser for antallet af omgørelser, når Dansk Flygtningehjælp har haft udpeget medlemmer til nævnet? Det mener vi ikke at der kan rejses entydigt bevis for. Vi har prøvet at grave lidt i tallene, og det kan vi i hvert fald ikke argumentere for. Hvilken rolle spiller Advokatrådets udpegede medlemmer i nævnet? Her er der åbenlys uenighed. I forslagets bemærkninger hævdes det, at de fungerer som en interesseorganisation i nævnet, mens det brev, vi har fået fra Advokatrådet, hævder det modsatte. Hvorfor ser vi forholdsvis høje omgørelsesprocenter i nogle år, f.eks. 34 pct. i 2008, mens der i andre år, som f.eks. i 2014, kun blev omgjort 14 pct.?

Hvilke overvejelser ligger der bag praksisændringer i Flygtningenævnet, som f.eks. da nævnet i oktober 2012 besluttede at tildele kristne konvertitter fra f.eks. Afghanistan og Iran asyl, og ville det være korrekt at forstå sådanne praksisændringer som politisk indblanding, som det insinueres i forslagets bemærkninger? Hvordan sikrer vi den bedst mulige vurdering i de mange sager, hvor afgørelsen må basere sig på en vurdering af ansøgerens troværdighed, både i Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets vurderinger? Alt det ønsker Socialdemokratiet en grundig diskussion af, før vi låser os fast på vores holdning til både sammensætningen af nævnet og den øvrige lovgivning, der ligger til grund for nævnets arbejde.

Vi er derfor glade for, at regeringen nu kan fortælle, at de til efteråret vil fremlægge et forslag, og vi vil gerne bede regeringen om, inden det forslag bliver fremlagt, at der bliver indledt politiske drøftelser om sagen.

Med håb om en bred og en langtidsholdbar aftale, der kan skabe ro og kontinuitet om Flygtningenævnets arbejde, håber jeg på en god debat i dag.

Tak, og der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, jeg synes jo ikke, der kan være nogen tvivl om, når man ser på Flygtningenævnets sammensætning, at Dansk Flygtningehjælp så afgjort er en interesseorganisation, som har nogle særlige interesser. Det turde være klart for enhver. Jeg anerkender Socialdemokratiets vilje til at gå ind i den her debat, men jeg vil godt lige spørge: Betragter ordføreren ikke Dansk Flygtningehjælp som en interesseorganisation og dermed ikke en uvildig instans, der kan dømme i de her sager?

Ordføreren.

Tak. Hvad jeg sagde i min ordførertale, var, at der var en uoverensstemmelse mellem det, forslagsstillerne har beskrevet om Advokatrådets rolle i Flygtningenævnet, og så det brev, vi har fået fra Advokatrådet. Det sagde jeg bare for at understøtte, at vi mener, at der er behov for et bedre beslutningsgrundlag, før vi træffer sådan nogle beslutninger. Er Dansk Flygtningehjælp en interesseorganisation? Ja. Men mener jeg, at det pr. automatik så diskvalificerer dem til at sidde i Flygtningenævnet? Nej, ikke nødvendigvis.

Hr. Christian Langballe.

Altså, nu kan man så spørge sig selv, om det, at Advokatrådet sender et brev, hvor de bedyrer, at de er uvildige, så er noget særlig godt bevis på, at de er det. Det må jo bero på en objektiv vurdering, som det måske ikke lige præcis er Advokatrådet der skal foretage. Der vil jeg så også sige, at jeg egentlig synes, at når vi har domstole i Danmark, går vi ud fra det princip, at domstole er uvildige, og det vil sige, at der ikke er interesseorganisationer, der gør deres indflydelse gældende i domsafsigelser. Det synes jeg er et retsmæssigt gyldent og nobelt princip, som vi skal fastholde, også hvad angår afgørelser i Flygtningenævnet.

Ordføreren.

Jeg er enig med Dansk Folkepartis ordfører i, at det ikke er Advokatrådet, der skal definere, hvorvidt de spiller en uvildig rolle i Flygtningenævnet. Det er en del af en samlet politisk diskussion. Jeg konstaterer bare, at det, de skriver i deres brev, ikke stemmer overens med det, der står i forslagsstillernes bemærkninger. Hvad angår Dansk Flygtningehjælp, har de jo i mere end 30 år spillet en stor rolle i dansk asylpolitik, både i fordelingen af flygtninge og i integrationsarbejdet, og jeg tror egentlig også, at de har en høringsret, når det handler om åbenbart grundløse ansøgninger. Så er de røget ind og ud af Flygtningenævnet. Vi deltager meget gerne i en diskussion af Dansk Flygtningehjælps rolle i den forbindelse. Vi mener ikke, det er noget problem, at de skal høres i forbindelse med de åbenbart grundløse ansøgninger. Vi mener, at det var et problem, at de stod for placeringen af flygtninge i kommunerne indtil 1999, tror jeg det var. Vi vil heller ikke afvise at deltage i en diskussion om, hvorvidt de skal sidde i Flygtningenævnet.

Vi mener bare, at det skal ske på et bedre beslutningsgrundlag. Som jeg også sagde i min ordførertale, mener vi ikke, at der kan argumenteres for, at der er omstødt flere afgørelser fra Udlændingestyrelsen i den periode, hvor Dansk Flygtningehjælp har siddet i Flygtningenævnet, og derfor mener vi, det er svært at argumentere sagligt for, at deres placering i nævnet i sig selv skulle betyde en ændring af dansk asylpolitik. Det må trods alt bygge på en eller anden grad af saglighed, før vi træffer sådan nogle beslutninger.

Den næste spørger er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for, at hr. Mattias Tesfaye og Socialdemokraterne sådan set siger, at de er villige til at diskutere sammensætningen af nævnet – det var også det, ministeren var inde på.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge: Mener Socialdemokraterne ikke, at der helt principielt er noget forkert i, at en organisation, Dansk Flygtningehjælp, som helt klart og tydeligt arbejder for flygtninges interesser – og det må man godt – er med til at udpege folk til det nævn, der skal sidde og træffe afgørelser på det her område? Og tilsvarende i forhold til Advokatrådet, som nu gentagne gange i medierne, i høringssvar osv. har tilkendegivet, at den ene eller den anden stramning over for flygtninge svækker deres retssikkerhed. Det er også okay, det må man gerne mene, men er det ikke principielt forkert, at de sidder i et nævn, som er med til at træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende flygtninge så skal have lov til at være i Danmark?

Ordføreren.

Nu var det under Helle Thorning-Schmidts regering, at Dansk Flygtningehjælp igen fik plads i Flygtningenævnet, så nej, vi har ikke nogen principielle indvendinger imod, at de sidder i Flygtningenævnet.

Med det har jeg ikke sagt, at vi nødvendigvis til hver en tid vil støtte, at de har et sæde deri. Noget af det, der vil betyde noget for os, er, at sammensætningen af Flygtningenævnet og den rolle, Flygtningenævnet har i dansk asylpolitik, er holdbar, at der kan skabes kontinuitet om nævnets arbejde, og at de beslutninger, der ligger til grund for eventuelle ændringer, er sagligt underbygget.

Spørgeren.

Så vil jeg spørge til de kompetencer, som Flygtningenævnet har i dag. Flygtningenævnet træffer afgørelser i konkrete asylsager, men Flygtningenævnet kan jo også ændre på dansk asylpolitik. De har jo tidligere besluttet, at det skal være nemmere for folk fra Syrien at få asyl i Danmark, og det kan man mene er rigtigt eller forkert, men vi har i Dansk Folkeparti den opfattelse, at det bør være en politisk beslutning, så det ligesom er et demokratisk flertal, der træffer den beslutning.

Mener Socialdemokraterne, at Flygtningenævnet fortsat skal have de kompetencer, de har på nuværende tidspunkt, eller mener Socialdemokraterne, at der er behov for at diskutere om det, hvis man træffer en beslutning om, at personer fra et bestemt land skal have nemmere adgang til at få asyl i Danmark, så også bør komme forbi en minister eller et udvalg, som så kan blåstemple eller forkaste den beslutning, så det er under demokratisk og politisk kontrol?

Ordføreren.

Vi er ikke tilhængere af at flytte sagsbehandling over i Folketingssalen, nej. Vi er tilhængere af, at der her i Folketingssalen vedtages en lovgivning, og at der er myndigheder til at udmønte den lovgivning, og vi er tilhængere af, at Flygtningenævnet er den sidste instans, at der ikke er nogen over Flygtningenævnet, der skal vende tommelfingeren op eller ned til de afgørelser, der er truffet i Flygtningenævnet.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Marcus Knuth som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak. Venstre har, siden Flygtningenævnet blev udvidet i 2013, netop sat spørgsmålstegn ved den nuværende sammensætning af Flygtningenævnet. Dengang blev nævnet udvidet med 1 medlem indstillet af Udenrigsministeriet og 1 medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, og den ændring foreslår Dansk Folkeparti med dette beslutningsforslag delvis rullet tilbage. Dansk Folkeparti foreslår således, at Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet fremadrettet skal miste sin rettighed til at indstille medlemmer af Flygtningenævnet. Det vil således fremover kun være Udenrigsministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der vil kunne udpege medlemmer af nævnet.

Som jeg indledte min tale med at sige, har Venstre langt hen ad vejen de samme betænkeligheder ved sammensætningen af Flygtningenævnet, som forslagsstillerne her har. Derfor glæder jeg mig også over at kunne konstatere, at regeringen er opmærksom på problemstillingen, og derfor ser jeg naturligvis også frem til, at regeringen i løbet af efteråret vil fremsætte et konkret forslag til en ændring af sammensætningen af Flygtningenævnet.

Ifølge forslaget vil Dansk Folkeparti også gå et skridt videre, og det foreslås, at der skal indføres en vis form for politisk kontrol med nævnets arbejde. Det kan vi fra Venstres side på ingen måde støtte op om. Uanset sammensætningen, og den kan vi jo godt diskutere, især på et senere tidspunkt, så skal Flygtningenævnet altid være et uafhængigt og domstolslignende organ, også fremover. Regeringen arbejder hen imod, at vi kan få en grundigt gennemarbejdet sammensætning af Flygtningenævnet, der stadig skal arbejde uafhængigt. Det arbejde afventer Venstre gerne, og derfor kan vi ikke støtte det aktuelle forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Der var en diskussion med Socialdemokratiets ordfører, som jeg synes var lidt spændende, for der er to ting i det. Hvis man nu fastholder, at Flygtningenævnet er en domstolslignende myndighed, så vil jeg mene, at det er problematisk, at Dansk Flygtningehjælp er med. Den anden ting er, at Flygtningenævnet ikke som en domstolslignende myndighed kan definere flygtningepolitikken. Hvis vi nu fastholder den der principielle sondring, vil jeg mene, at det er fuldstændig oplagt, at det er Folketinget og udelukkende Folketinget, der definerer dansk flygtningepolitik og også, hvilke flygtninge vi skal modtage, og at det aldrig kan blive Flygtningenævnet.

Ordføreren.

Ordføreren vil jo nok ikke blive overrasket over at høre, at vi fra Venstres side netop har sat spørgsmålstegn ved Dansk Flygtningehjælps rolle i nævnet. Og for at sige det ligeud er det her jo et af de mange tilfælde, hvor Dansk Folkeparti, med al respekt, har taget et af Venstres forslag, skruet lidt på det og så kastet det tilbage til os. Det er jo selvfølgelig meget fint, for så får vi tiden til at gå her i Folketingssalen. I forhold til den politiske vinkel er det jo sådan, at vores almindelige domstole også er i en situation, hvor Folketinget ikke går ind og justerer på de enkelte domme. Politikken bliver udstukket i Folketinget, og selve udøvelsen bliver udført af en myndighed.

Hr. Christian Langballe.

Jamen det er jo fint nok. Venstres ordfører får det nærmest til at lyde, som om vi ikke har udtalt os kritisk om Dansk Flygtningehjælp. Dertil vil jeg sige, at der turde det modsatte vistnok være sandheden – bare denne kommentar.

Ordføreren.

Tak. Det er jo på ingen måde det, jeg siger. Jeg kan også vende spørgsmålet om og sige, at vi jo netop har udtalt os kritisk, ligesom Dansk Folkeparti har, men det her er jo altså lidt en kopi af et Venstreforslag, som så har fået en lille drejning.

Tak til Venstres ordfører. Den næste, der indtager talerstolen, er fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten kan ikke støtte Dansk Folkepartis forslag. Det er vores klare opfattelse, at både Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet bidrager med stor viden om flygtningesituationen i Flygtningenævnet, og at begge parter derved er med til at kvalificere Flygtningenævnets afgørelser. Hvis man afskaffede Flygtningenævnet helt, således at det udelukkende var styrelsen, der traf afgørelser i asylsager, ville vi jo stå tilbage med et gevaldigt retssikkerhedsmæssigt problem, for i så fald ville der ikke være nogen form for klageinstans. Flygtningenævnet udfylder jo i dag rollen som et såkaldt uvildigt domstolslignende organ, hvor man kan få prøvet den afgørelse, som Udlændingestyrelsen har truffet. Der er bestemt ikke brug for mindre retssikkerhed.

Derudover foreslår Dansk Folkeparti, at Flygtningenævnets afgørelser skal godkendes af f.eks. Integrationsudvalget, hvis de er af mere principiel karakter. Det forslag forstår jeg sådan set ikke rigtig, for Flygtningenævnet tager jo naturligvis udgangspunkt i dansk lov, når de træffer deres afgørelser, og hvis man er uenig i de afgørelser, der træffes, må man derfor arbejde for at ændre loven.

Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og den næste i rækken er hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Dansk Folkeparti har rejst en diskussion om sammensætningen af Flygtningenævnet, og jeg kan forstå, at det er en diskussion, der pågår flere steder, eftersom både ministeren og Venstres ordfører, hr. Marcus Knuth, også afslørede, at de arbejder med samme sag. Så mon ikke den sag står foran sin løsning i dette kalenderår – det vil jeg gætte på.

Vi ser sådan set med positive briller på forslaget fra Dansk Folkeparti, ikke fordi vi ikke har noget godt at sige om Dansk Flygtningehjælp – for det har vi; vi har masser af godt at sige om den indsats, de har gjort for flygtninge igennem årene, og tak for det – men fordi vi egentlig deler ønsket om at afpolitisere, tror jeg er udtrykket, man bruger, Flygtningenævnet.

Det handler i virkeligheden også mere om det, som er forslagets punkt 2, som jeg til gengæld er lidt mere i tvivl om, i forhold til hvor regeringen står, nemlig spørgsmålet om at begrænse nævnets indflydelse på asylpolitikken i Danmark. Og her kunne vi i hvert fald godt tænke os at gå lidt dybere ind i det og få stillet nogle spørgsmål om, hvordan det er i andre nordvesteuropæiske lande, i forhold til hvordan man henholdsvis rent regeringsmæssigt og helt uafhængigt kan bestemme, om bestemte befolkningsgrupper kan få særlig privilegeret adgang eller ej. Det synes vi er en meget relevant diskussion at få igangsat. Og hvis man nu ikke kan få et flertal for forslaget – man lokker jo ellers med lidt ekstra indflydelse til dem, der stemmer for, og det synes jeg er et meget smart trick at have med – kunne det jo være, at man kunne lave en beretning blandt de partier, som er enige om, at der skal gøres noget, og det kunne jo også godt være, at vi, hvis vi nu står lidt sammen, kan påvirke, hvad det er, regeringen kommer med, allerede nu.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Næste taler i rækken er hr. René Gade som ordfører for Alternativet. Værsgo.

I Alternativet kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti. Det er der flere årsager til, og jeg tror, at der er mange af dem, der allerede er blevet nævnt. Men noget af det vigtigste for os er at se på, om det egentlig er et problem, at der er nogle, der varetager flygtningenes sag. Jeg synes helt ærligt, det er væsentligt, at der er nogle, der varetager flygtningenes sag, og vi har her et nævn, som jo på objektiv vis skal forsøge at se, om der er ret og rimelighed i det, der bliver besluttet i Udlændingestyrelsen. Det er der ofte, og de gange, hvor der ikke er det, eller hvor der i hvert fald er tvivl om det, og hvor der er nogle, der ønsker at så tvivl om det, kommer det så i nævnet. Og at der er nogle fagkompetencer i det nævn, som også repræsenterer civilsamfundet, synes vi på alle måder er med til at legitimere og afpolitisere nævnet.

Så i stedet for at tale om, at vi skal sikre, at der er nogle, der rent faktisk varetager – nej, vi skal sikre , at der er nogle, der varetager flygtningenes interesser i det her nævn. Jeg var lige ved at vende det forkert, for det er jo faktisk det modsatte, der tales om her, altså at vi skal være sikre på, at der ikke er nogen, der varetager flygtningenes interesser i det her nævn. Der er jeg meget uenig, og det kan være, at jeg har misforstået, hvordan forslaget egentlig skal forstås, men det er sådan, jeg hører det, altså at vi skal være sikre på, at der i nævnet ikke er nogen, der varetager flygtningenes interesser. Det kan vi så tale videre om senere, men det er vi i hvert fald i Alternativet meget uenige i. Vi synes, at man skal sikre, at der i nævnet er nogle, der efterprøver det og virkelig ser, om der kunne være ting i Udlændingestyrelsens vurdering, der er forkerte. Og så skal vi ikke favorisere nogen, men det er i hvert fald væsentligt, at flygtninge får en chance, i og med at de er flygtninge.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Altså, nu står der her over indgangen til Folketingssalen, at med lov skal land bygges. Det vil sige, at det er lovens uvildighed, der gælder. Det vil også sige, at de instanser, der indgår i en bedømmelse i Flygtningenævnet, er uvildige, fordi Flygtningenævnet har domstolslignende karakter. Så stiller jeg bare spørgsmålet, hvorvidt det er formålstjenligt. Jeg tror ikke, at det er sådan andre steder, altså at en privat interesseorganisation indgår i uvildige undersøgelser – selve formålet for Dansk Flygtningehjælp er flygtninge. Altså, dømmer man efter loven, eller dømmer man efter nogle særinteresser, som Dansk Flygtningehjælp har? Det spørgsmål kunne man godt stille, og det er sådan set det, som det her forslag problematiserer.

Ordføreren.

Der er det i Alternativets øjne væsentligt at sige, at vi ikke har nogen præferencer for, hvem det er, der skal repræsentere civilsamfundet i det her nævn. Vi mener bare generelt, at det, beslutningsforslaget lægger op til, nemlig at der ikke skal være repræsentation af de her civile organisationer, tager vi afstand fra. Vi synes, det er godt for nævnet. Omvendt vil jeg sige om lige netop Dansk Flygtningehjælp, at det godt kan være, at det er en interesseorganisation, men jeg tror, at det er vildledning, og at man ville gøre Dansk Flygtningehjælp uret ved at sige, at de ikke kan sortere i, hvad der er objektivt, og hvad der er subjektivt. De varetager nogle interesser, men jeg mener, at det er flygtningenes tarv, i forhold til at de bliver behandlet rimeligt. Jeg mener godt, vi kan regne med, at Dansk Flygtningehjælp kigger objektivt på sagerne og så vurderer, om det, der sker, er ret og rimeligt.

Hr. Christian Langballe.

Det plejer faktisk at være sådan i almindelig domstolspraksis, at hvis en dommer er involveret i en bestemt sag og har en bestemt interesse i en sag, så vil vedkommende være inhabil. Nu taler vi altså om Dansk Flygtningehjælp, som så sandelig har interesse i det spørgsmål, og som jo også har påvirket den politiske dagsorden i årtier herhjemme. Der stiller jeg så bare et spørgsmål til ordføreren. Når vi nu siger, at det er en domstolslignende myndighed, kan ordføreren så se, at der måske kunne være et habilitetsproblem? Det er en privat interesseorganisation, som har selve det formål, der hedder flygtninge. Det er derfor, at den private interesseorganisation overhovedet er sat i verden. Når man har det som formål, er det så uvildighed, der præger de afgørelser? Jeg spørger bare.

Ordføreren.

Jeg har ikke interesse i at mistænkeliggøre Dansk Flygtningehjælp eller andre organisationer. Jeg kan bare notere mig, at der ikke er noget, der på nogen måde beviser, at der skulle være tale om den mangel på uvildighed, som ordføreren nævner. Der er ikke noget, der på nogen måde retfærdiggør, at vi skal have den her mistro i forhold til deres afgørelser i nævnet.

Den næste spørger er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har fået afklaret, hvad Alternativet mener om Dansk Flygtningehjælp i Flygtningenævnet. Det kommer nok ikke som en stor overraskelse. Men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Alternativet synes om, at Flygtningenævnet kan sidde og træffe afgørelser, som ret beset ændrer dansk asylpolitik, fordi man beslutter, at folk fra et bestemt område af forskellige årsager har nemmere adgang til eksempelvis at få asyl, man skal køre det efter nogle særlige procedurer osv., uden at det kommer forbi en minister eller et udvalg i Folketinget.

Synes Alternativet, at det er en god måde at gøre det på, eller synes de, at det bør være sådan, at hvis man ændrer dansk asylpolitik på et eller andet område, bør det være politisk bestemt?

Ordføreren.

Jeg er helt tryg ved, at Udlændingestyrelsen forvalter det, de skal. Når der er noget, der lander i nævnet, er det jo, fordi der er blevet indgivet en klage, og så skal der være en klageinstans. Så jeg er helt tryg ved, at det ikke kommer forbi et politisk parti eller den til enhver tid siddende regering.

Spørgeren.

Ud over at Flygtningenævnet træffer afgørelse i konkrete asylsager og på den måde fungerer som ankeinstans, kan Flygtningenævnet jo også træffe en afgørelse, som reelt ændrer dansk asylpolitik og ikke bare handler om en enkelt asylansøger og om, hvorvidt vedkommende skal have flygtningestatus, men handler om, hvorvidt personer fra et helt land eller et helt område i et bestemt land skal have nemmere ved at få asyl i Danmark efter en særlig procedure.

Bør sådanne beslutninger ikke, fordi de ikke kun omhandler én person, men flere personer, køre forbi et demokratisk flertal i Folketinget, så der er politisk opbakning til den asylpolitik, vi fører i Danmark? Det er vel meget fornuftigt, er det ikke?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at de her beslutninger skal politiseres. Jeg mener, at nævnet i dag gør præcis det, det skal. Hvis vi ønsker det anderledes, må vi jo lovgive om det. Så vidt jeg kan se, er der ikke et flertal for det. Der kommer til at være en drøftelse af nævnet senere i år, kan jeg høre fra regeringen, og Dansk Folkeparti ønsker det også. Så må vi se på, om der er nogle, der ønsker at ændre den sammensætning, men jeg ser ingen problemer i nævnet. Der er jævnligt klager over nævnet, også udefra, fra andre internationale organisationer, men det er sjældent, fordi man er for behjælpelig over for flygtninge. Det er faktisk ofte, fordi der er et kritisk blik på, om tingene foregår ret og rimeligt. Så vi er trygge ved nævnet.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste taler i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen som ordfører for Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti ønsker at tage Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet ud af Flygtningenævnet og ønsker altså at tage de repræsentanter ud af nævnet, som henholdsvis har direkte viden om forholdene på jorden, der, hvor flygtningene flygter fra, og har direkte kontakt til og viden om flygtninge her i Danmark, som de flygter til. Viden og ekspertise og konkret praktisk erfaring må altså ikke spille en rolle i Flygtningenævnets arbejde. Det forstår jeg ikke. Det synes vi i Radikale Venstre er en dårlig idé. Det virker i langt højere grad, som om Dansk Folkeparti bare gerne vil være fri for de kritiske stemmer, som gør opmærksom på virkelighedens vilkår for flygtninge både i nærområderne og i Danmark.

Der er en kort bemærkning fra Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er selvfølgelig lidt spøjst at stille et spørgsmål, for vi er jo enige. Men det er, fordi Dansk Folkeparti nu flere gange har spurgt diverse ordførere, om det ikke er et problem, at Dansk Flygtningehjælp sidder i nævnet, fordi Dansk Flygtningehjælp jo ikke er uvildig. Det argument undrer mig bare, for man kan vel i mindst lige så høj grad argumentere for, at Integrationsministeriets udpegede repræsentanter ikke er uvildige. Og nu er det altså de afgørelser, der træffes af styrelsen, som Flygtningenævnet forholder sig til. Det er jo sådan set også derfor, at vi kalder det her et domstolslignende organ. Det er netop ikke en domstol. Hvis man ville sikre en total uvildighed, skulle man give mulighed for, at de her afgørelser kunne blive påklaget til domstolene.

Kan ordføreren følge min tanke, nemlig at det er lidt spøjst at brokke sig over, at Dansk Flygtningehjælp skulle være særlig ikkeuvildige, når man har repræsentanter siddende, som er udpeget af Integrationsministeriet?

Ordføreren.

Jeg kan fuldstændig følge ordførerens tanke. Flygtningenævnet er jo netop bredt repræsenteret. Der er repræsentanter både fra ministerierne, for dem, der ved noget om forholdene på jorden, og for dem, der tager imod dem her i Danmark. Det er jo en bred repræsentation, der skal tage stilling til sager, hvor der er usikkerhed i afgørelserne, fordi de enten er indklagede, eller fordi vi selv har bedt om en afgørelse. Derfor spiller Flygtningenævnet jo præcis den rolle, som de skal, og som vi lovgivere har lagt op til. Loven er jo klar, og det er så der, hvor der er usikkerhed om det. Jeg har også meget svært ved at se, hvordan det skulle ændre sig, hvordan uvildigheden skulle blive større af at få færre repræsentanter fra forskellige steder med i nævnet.

Tak. Den næste spørger er hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er i forhold til, at Flygtningenævnet jo kan træffe afgørelser, som reelt set ændrer Danmarks asylpolitik. Mener Radikale Venstre, at det er en fornuftig ordning? Ville det ikke være rimeligt, hvis der kom et eller andet politisk element ind over, et udvalg, en minister, der skulle godkende de beslutninger – ikke forkaste de enkelte klagesager – der reelt går ind og ændrer ved den danske asylpolitik, fordi man f.eks. siger, at folk fra et bestemt område skal have nemmere adgang til at få asyl, og at sagerne skal køre efter en særlig procedure?

Ordføreren.

Jeg er grundlæggende uenig i den præmis, som ordføreren lægger frem. Dette hus lovgiver også om dansk asylpolitik, og så har vi Flygtningenævnet, som i særlige sager, hvor der er uenighed, eller hvor der er blevet indklaget, skal tage stilling til de konkrete menneskers rettigheder. Det skal de jo på baggrund af vores lovgivning, de internationale konventioner og grundlæggende aftaler, som vi er en del af. Det er nævnets opgave, og den synes jeg de udfører rigtig fint.

Spørgeren.

Én ting er, at man tager stilling til konkrete sager, noget andet er jo, at man tager stilling til sådan en generel ændring af den danske asylpolitik. Det kan være i forhold til alle, der kommer fra Syrien, eller i forhold til en stor gruppe, der kommer fra Syrien, og det kunne være fra Somalia osv. Det har der været eksempler på inden for de seneste år. Ville det ikke i de tilfælde være hensigtsmæssigt, når det nu rent faktisk er en ændring, som ikke bare har konsekvenser i en enkelt sag, men i en masse sager, at der også var et politisk element inde over? Det sikrer dog trods alt en vis demokratisk kontrol.

Ordføreren.

Jeg er helt uenig med ordføreren i, at det er en ændring af politikken. Det er jo en forholden sig til virkelige forhold på jorden i de lande, som flygtningene kommer fra, eller her, som de kommer til. Det er det, der gør, at afgørelserne selvfølgelig er forskellige, for de forhold ændrer sig. De forhold tager nævnet jo stilling til på baggrund af de regler, vi har, og i øvrigt de konventioner, som vi har tilsluttet os. Så jeg er grundlæggende uenig i den præmis, som ordføreren stiller op

Tak til den radikale ordfører. Jeg ser ikke SF's ordfører i salen, og derfor går vi videre til hr. Naser Khader som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Der bliver hilst fra De Radikale, der siger, at SF er enig i De Radikales synspunkt. Tak for det.

Hr. Naser Khader. Værsgo.

Jeg skal lige have lidt luft. Jeg har løbet op ad trapperne. Jeg er i god form.

Vi er positivt indstillet over for Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Samtidig lytter vi til ministeren, der siger, at der er behov for en reform af Flygtningenævnet. Det bakker vi også op om.

Tak, Johanne (ordføreren får et glas vand).

Så vi afventer et forslag fra ministeren om at reformere Flygtningenævnet, og vi er også med på at få Dansk Flygtningehjælp ud af Flygtningenævnet. Det ville også være godt for Dansk Flygtningehjælp selv, så de ikke bliver anklaget for at politisere.

Tak til den konservative ordfører. Nu kan enhver se, at vi arbejder hårdt på Christiansborg!

Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til dem, der er kommet med positive bemærkninger om at kigge på ændringer af Flygtningenævnet. Dansk Flygtningehjælp har været nævnt et par gange, men Advokatrådet har vi også nævnt fra vores side. Vi mener i Dansk Folkeparti, at Flygtningenævnet, som træffer afgørelser vedrørende asylpolitik, som behandler klager vedrørende asylrelaterede afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen, og hvis afgørelser er endelige, som det er i dag, igennem årene har mistet troværdighed og har for stor indflydelse på dansk asylpolitik. Problemet med nævnet er, at det som et ikkefolkevalgt organ har stor indflydelse på den politik, som Danmark fører på asylområdet, og at et antal medlemmer af nævnet er udpeget af Dansk Flygtningehjælp og Advokatrådet.

Dansk Flygtningehjælp er en interesseorganisation, der arbejder for flygtningenes sag. Det må man sådan set godt gøre, men derfor behøver man ikke nødvendigvis at sidde i det nævn, der træffer afgørelse om, hvorvidt de skal have opholdstilladelse i Danmark. Det samme kan man sige om Advokatrådet. De har jo mange gange været ude at argumentere både i høringssvar her i Folketinget og i offentligheden generelt med, at de mener, at det er deres opgave at varetage flygtninges og asylansøgeres interesser. Igen vil jeg sige, at det er helt legitimt, at man har de synspunkter, men så er det måske ikke så hensigtsmæssigt, at man sidder i et nævn, som er med til at træffe beslutninger om, hvorvidt der skal ændres på kursen i dansk asylpolitik, eller om, hvorvidt folk skal have opholdstilladelse i konkrete sager.

Med det her beslutningsforslag pålægges regeringen at ændre reglerne for udpegning af medlemmer i Flygtningenævnet, så ingen private organisationer udpeger medlemmer til nævnet, og pålægges herudover inden udgangen af 2016 at fremsætte et konkret lovforslag, som begrænser Flygtningenævnets indflydelse på asylpolitikken og sikrer demokratisk kontrol med Flygtningenævnets arbejde. Det kunne eksempelvis ske ved, at det skulle forbi en minister, et udvalg her i Folketinget eller et ganske særligt udvalg oprettet til lejligheden.

Dansk Folkeparti ønsker sådan set på sigt helt at afskaffe Flygtningenævnet og i stedet lade Udlændingestyrelsen træffe afgørelser i de konkrete ansøgninger om asyl. Disse afgørelser bør så efter vores opfattelse i udgangspunktet være endelige, og der bør kun i særlige tilfælde være ankemuligheder. Men da det nok har lidt lange perspektiver at få den del gennemført, holder vi os til dette beskedne forslag, og vi kvitterer for, at der er nogle partier, der trods alt kan se, at der er behov for at kigge på sammensætningen af nævnet. Det skal være ordene.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. I forslagets bemærkninger skriver forslagsstillerne, at forslagsstillerne ønsker demokratisk kontrol med Flygtningenævnets arbejde. Det kunne eksempelvis ske ved, at når Flygtningenævnet træffer en afgørelse, som direkte ændrer dansk asylpolitik, skal afgørelsen godkendes i Folketinget eller af den ansvarlige minister.

Er forslagsstillerne ikke nervøse ved, at det ville igangsætte en procedure med en masse enkeltsager, som ville komme op i medierne og lægge et politisk pres på Folketinget og Folketingets udvalg, og at vi dermed reelt ville ende med at enkeltsagsbehandle en masse asylsager?

Ordføreren.

Det kunne meget vel ske, hvis det var det, vi foreslog, men det er ikke det, vi foreslår. I den mest optimale DF-verden ville det være sådan, at enkeltsager ville blive afgjort af Udlændingestyrelsen, altså, der skulle ikke være politisk indblanding i enkeltsager. Og de afgørelser, som så gør, at man simpelt hen ændrer på dansk asylpolitik – at de f.eks. når frem til i Flygtningenævnet, at folk, der kommer fra et bestemt område i Somalia, skal have en særlig adgang til asyl i Danmark, og det er altså sager, hvor det ikke kun vedrører en enkelt person, men flere personer – skal efter vores opfattelse under politisk kontrol.

Spørgeren.

Er det forslagsstillernes opfattelse, at Flygtningenævnet ændrer dansk asylpolitik, når de f.eks. vurderer, at en bestemt befolkningsgruppe fra et bestemt land eller fra et bestemt område i et bestemt land skal tildeles asyl efter en bestemt paragraf i udlændingeloven? Altså: Er det forslagsstillernes opfattelse, at de dermed ændrer dansk asylpolitik, eller fortolker de ikke bare en aktuel situation ind i den lovgivning, vi har i forvejen?

Ordføreren.

Jo, de fortolker jo på baggrund af den lovgivning, der er, de fortolker også på baggrund af internationale konventioner, og så fortolker de jo på baggrund af domme fra f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Og når de så kommer med en sådan fortolkning, som er afgørende for, hvor mange mennesker fra f.eks. Somalia eller Syrien der får asyl , så synes vi, at sådan en fortolkning også lige skal godkendes rent politisk, fordi det har betydning for, hvor mange der får opholdstilladelse i Danmark, og vi synes, at det er vigtigt, at det er under demokratisk kontrol.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.