Tak for det.
Jeg skal først og fremmest hilse fra De Konservative, som jeg jo så desværre måtte konstatere ikke kunne være til stede i dag, og sige, at de faktisk er positive over for beslutningsforslag B 110, som vi er i fuld gang med at behandle.
Og så vil jeg i øvrigt meget gerne takke for den behandling, der har været indtil videre i Folketinget, og takke for ordførertalerne.
Med en vedtagelse af B 110 vil Folketinget pålægge regeringen at sætte campingpladser ejet af staten til salg inden årets udgang, for det forholder sig sådan, at Naturstyrelsen i dag har ansvaret for en række campingpladser rundtom i det danske land.
Vi er i Liberal Alliance af den helt principielle opfattelse, at staten ikke skal drive virksomhed.
Én ting er, at staten sjældent er ret god til at drive virksomhed rentabelt, en anden ting er, at den slet ikke bør gøre det i et ellers frit marked.
Sagen er nemlig den, at Naturstyrelsens campingpladser konkurrerer direkte med alle andre helt almindelige privatdrevne campingpladser, og det er derfor af ren og skær principielle grunde, at vi mener, at det ikke er statens opgave, ligesom vi heller ikke ønsker, at staten skal blande sig på en uhensigtsmæssig måde andre steder i det frie marked.
Der er med andre ord tale om ulige markedsvilkår, når Naturstyrelsen driver virksomhed med staten i ryggen.
Dertil kommer, at vi i forvejen har at gøre med et turismeerhverv, som har problemer med konkurrenceevnen.
Danmark har som bekendt nogle af verdens højeste energi- og punktafgifter, høje lønninger og en høj moms, og tilsammen udgør de en byrde, der ikke ligefrem skaber de rammevilkår, som turismeerhvervet har brug for i dag.
Dertil skal man så også medtage, at de privatdrevne campingpladser til daglig skal kæmpe mod en planlov, som gennem strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen mildest talt besværliggør opgaven som privat erhvervsdrivende.
Men heldigvis – i hvert fald for Naturstyrelsens vedkommende, vel at mærke – har det været muligt at manøvrere sig ud af det problem, hvilket vil sige, at Naturstyrelsens campingpladser i dag typisk befinder sig på de mest lukrative arealer tæt på vandet, som ellers er nærmest urørlige for det private.
Jeg synes derfor, det kunne være sund fornuft, hvis miljøministeren ville sætte sig for at sælge disse campingpladser.
Det er kun retfærdigt for de mange private erhvervsdrivende, og det vil tilmed styrke turismeerhvervet i Danmarks yderområder.
Ministeren tilkendegav på en eller anden facon i sin tale, at det egentlig ikke er ministerens ønske at eje campingpladser, men at et frasalg desværre – eller måske belejligt, afhængigt af hvorfra det betragtes – ikke kan lade sig gøre.
Og hvorfor kan det så ikke lade sig gøre?
Ifølge ministeren fordi campingpladserne er omfattet af fredskovspligt og desuden beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, hvorfra der ikke må foretages udstykninger.
På stående fod må jeg indrømme at jeg ikke kender reglerne for fredskov godt nok, men det ville nu alligevel komme bag på mig, hvis der ikke i det mindste kunne opnås dispensation fra reglerne til udstykning og frasalg.
Og mig bekendt bliver der faktisk løbende givet dispensation til f.eks.
mageskifte m.v.
Det er så godt nok omfattet af et meget voldsomt bureaukrati og forbundet med en meget lang og omstændelig statslig myndighedsbehandling, men det kan dog lade sig gøre.
Strandbeskyttelseslinjen kender jeg derimod ganske godt – og nok til at vide, at den fastholder et meget stort antal eksisterende boligejere i et jerngreb og en spændetrøje, der gør det umuligt for dem at gennemføre bare helt almindeligt vedligehold og småforbedringer på deres ejendom.
Og derfor erklærer jeg mig også helt parat til at ændre reglerne om strandbeskyttelseslinjen, så ministeren kan komme ud af den for ministeren meget ubelejlige situation, det er, at staten den dag i dag stadig væk ejer campingpladser rundt om i landet.
Og det er vel i virkeligheden også derfor, vi er her, hr.
minister – for at ændre uhensigtsmæssige og forældede love og tilstande.
Eller er vi her måske i virkeligheden bare for at opretholde status quo?
Jeg fristes til at sige, at det er helt ude i skoven eller måske endda helt ude i strandbeskyttelseslinjen, og jeg håber, at vi kan få nogle fornuftige drøftelser om forholdet i udvalgsarbejdet efterfølgende.
Tak.