Til beslutningsforslag nr.
B 109
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 25. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at fastholde økologimålsætningen
[af Maria Reumert Gjerding (EL) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. marts 2016 og
var til 1. behandling den 26. april 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og
Fødevareudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer mener, at den tidligere VK-
regerings målsætning fra 2009 om fordobling af det økologi-
ske landbrugsareal i 2020 i forhold til arealet i 2007 skal
fastholdes. En målsætning, som den tidligere miljø- og føde-
vareminister Eva Kjer Hansen den 9. oktober 2015 desværre
valgte at annullere.
Landbrugets organisationer, herunder Landbrug & Føde-
varer og Økologisk Landsforening, har offentligt beklaget
regeringens beslutning og understreget vigtigheden af at be-
vare økologimålsætningen, da et ambitiøst mål for den øko-
logiske produktion har været med til at drive økologien
fremad. Ifølge Landbrug & Fødevarer har det bl.a. været de
høje danske økologimål, der har været med til at sikre Dan-
marks fremtrædende position på området, og at Danmark
har formået at øge eksporten af økologiske varer år efter år.
Regeringens annullering af økologimålsætningen sker, på
trods af at markedet for økologiske fødevarer har været i
konstant vækst i mere end 10 år, at eksporten af økologiske
fødevarer er seksdoblet i samme periode, og at et rekordstort
antal landmænd i 2015 valgte at omlægge til økologi. An-
nulleringen sker også, på trods af at både Landbrug & Føde-
varer og Økologisk Landsforening vurderer, at det er reali-
stisk at nå målsætningen. En vurdering, organisationerne
bygger på de senere års udvikling i landbruget og på, at det
danske og udenlandske marked viser et stort vækstpotentiale
inden for økologien. Annulleringen af målsætningen sker
også, selv om anbefalinger fra både Natur- og Landbrugs-
kommissionen og Vækstteam Fødevarer peger på netop at
bruge økologi som strategi for vækst i landbruget.
Den enkelte landmands beslutning om at omstille til øko-
logi kræver ofte lang tids overvejelser, og det er derfor vig-
tigt med tydelig politisk opbakning, der viser landmændene,
at økologien prioriteres politisk med målsætninger og under-
støttende handlingsplaner som f.eks. økologivisionen fra
2011 og de efterfølgende økologihandlingsplaner. Således
skal landmanden ikke udelukkende se sin omlægning i for-
hold til markedets potentiale, men også som en del af en po-
litisk strategi, hvor mål og handlingsplaner understøtter
landbrugets udvikling hen imod vækst og større bæredygtig-
hed.
EL, ALT, RV og SF mener, at det er ulogisk at slække på
det politiske ambitionsniveau for økologien, der er en så
åbenlys positiv udviklingsvej for dansk landbrug. Landbru-
get efterspørger ambitioner at styre efter, det økonomiske
potentiale er der, og fremskrivningerne viser, at det er mu-
ligt. Mindretallet mener derfor, at økologimålsætningen skal
fastholdes, så både erhvervet og andre aktører kan trække i
samme retning, og så det nødvendige fokus på omstilling til
økologisk produktion sikres.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX018888