I forlængelse af svar på B 108 – spm. 8 bedes ministeren bekræfte, at svaret opererer med følgende tre muligheder:
- en mulighed, hvor danske styrker i henhold til bl.a. menneskerettighedssituationen i Irak løslader en frihedsberøvet person,
- en mulighed, hvor en tilbageholdt person overdrages til de irakiske myndigheder, fordi der foreligger en aftale med den irakiske myndigheder, som indeholder de fornødne garantier vedrørende behandlingen af den pågældende person,
- samt en mulighed i særlige situationer, hvor der ikke er en aftale med de irakiske regering, men hvor en løsladelse ikke vurderes som hensigtsmæssig - og hvor situationen vil blive håndteret af en særlig "tværministeriel task force".
Dato: 14-04-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
internationale missioner og operationer