Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
8. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 6 vedr. B
108 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko-
laj Villumsen (EL).
Spørgsmål 6:
”Kan ministeren udelukke, at det danske militære bidrag i Syrien vil hjælpe islamistiske
grupper?”
Svar:
Formålet med det danske militære bidrag i Syrien er at bekæmpe ISIL som led i kollektivt
selvforsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-pagtens artikel 51.
Den meget komplekse og dynamiske situation i Syrien betyder, at det ikke kan udelukkes, at
koalitionens – og herunder danske – angreb på ISIL i visse områder indirekte og utilsigtet i
nogle tilfælde kan være til gavn for andre aktører end dem, som koalitionen samarbejder
med i kampen mod ISIL.
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af B 108 spørgsmål 5.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200