Forsvarsudvalget 2015-16
B 108
Offentligt
1620408_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
13. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 25 vedr. B
108 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hol-
ger K. Nielsen (SF).
Spørgsmål 25:
”Der ønskes en redegørelse for situationen i den irakiske regeringshær - jf. tidligere kritik af
oberstløjtnant Per Lorenz Hinrichsen og forsvarsministerens bemærkninger herom på sam-
råd i forsvarsudvalget den 19. november 2015.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarets Efterretningstjeneste om en udtalelse til brug
for Forsvarsministeriets besvarelse. Forsvarets Efterretningstjeneste har i den anledning
oplyst følgende:
”Der er visse fremskridt i opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker, og sikkerhedsstyr-
kerne har i løbet af det seneste halve år haft nogen fremgang i kampen mod ISIL. Sikker-
hedsstyrkerne står dog fortsat overfor en række udfordringer, herunder en generel lav mili-
tær kvalitet og mangel på personel og materiel.
Sikkerhedsstyrkernes indsats udenfor Bagdad og øvrige shia-dominerede områder udfordres
endvidere af en generel manglende folkelig opbakning fra den overvejende sunnimuslimske
befolkning. Det forhold forstærkes af en stærk politisk uvilje i den irakiske regering mod
bevæbning af de sunnimuslimske stammekrigere, som vil have stor betydning for sikkerhe-
den i erobrede områder.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
B 108 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af en redegørelse for situationen i den irakiske regeringshær, til udenrigsministeren og forsvarsministeren
FE vurderer, at de irakiske sikkerhedsstyrker, på trods af store mangler, generelt råder over
tilstrækkelig kapacitet til en effektiv indsats mod ISIL. Sikkerhedsstyrkernes evne til at be-
kæmpe ISIL hæmmes dog af, at over halvdelen af de militære enheder, og nogle af de
bedste, er placeret i Bagdad for at sikre hovedstaden.
Det er usandsynligt, at de irakiske styrker på egen hånd vil kunne fremtvinge en afgørende
militær sejr over ISIL på kort sigt. Sikkerhedsstyrkerne vi fortsat være afhængige af koaliti-
onens luftstøtte og iransk-støttede shiamuslimske militser for at kunne generobre terræn og
byer fra ISIL.
Det er sandsynligt, at det seneste halve års fremgang har haft en positiv indflydelse på mo-
ralen blandt de irakiske soldater.
Det er endnu ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad moralen og viljen til kamp er styrket.”
Jeg kan supplerende oplyse, at Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at det også i
koalitionen er vurderingen, at de irakiske sikkerhedsstyrkers kampevne er styrket. Det ses
bl.a. af den række af succeser, som de irakiske sikkerhedsstyrker i den senere tid har ople-
vet på slagmarken. I koalitionen tilskrives denne fremgang en kombination af udskiftning af
militære chefer ved enhederne, en mere effektiv støtte fra koalitionen samt bedre priorite-
ring fra den irakiske ledelse.
Værnsfælles Forsvarskommando har desuden oplyst, at samarbejdet mellem koalitionen og
den irakiske militærledelse trods fortsatte udfordringer er blevet forbedret over tid.
Med venlig hilsen
Peter Christensen