Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 73 af 17. marts 2016 om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet tilbage.

Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.

(Fremsættelse 29.03.2016).

Forhandlingen er åbnet. Og så er det finansministeren. Værsgo.

Regeringen kan ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, der pålægger regeringen at trække aktstykke 73 tilbage for i stedet at fremsætte et nyt. Aktstykket om Danmarks bidrag til flygtningefaciliteten for Tyrkiet ...

Jeg kan se, at der er nogle medlemmer, som står og prøver at høre efter, hvad der bliver sagt, men der er andre, der støjer ret meget. Så vi skal lige tilgodese dem, der virkelig vil høre efter, og så selvfølgelig finansministeren, der har ordet. Værsgo.

Regeringen kan ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag, der pålægger regeringen at trække aktstykke 73 tilbage for i stedet at fremsætte et nyt. Aktstykket om Danmarks bidrag til flygtningefaciliteten for Tyrkiet handler om at sikre finansiering til projekter i Tyrkiet, der skal forbedre forholdene for de flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet. Projekterne skal bl.a. sikre humanitær nødhjælp til flygtningene og forbedre deres adgang til uddannelse og arbejdsmarked.

Det økonomiske bidrag fra EU er en del af den samlede aftale, som Danmark og resten af EU's medlemslande har indgået med Tyrkiet for at håndtere migrations- og flygtningeudfordringen. Aftalen mellem EU og Tyrkiet er baseret på gensidige forpligtelser. Hvis EU ikke opfylder sit løfte om økonomisk bistand, kan vi heller ikke forvente, at Tyrkiet lever op til sin forpligtelse om at begrænse tilstrømningen af migranter fra Tyrkiet til EU.

Regeringen er opmærksom på Tyrkiets efterlevelse af menneskerettighederne, som det senest fremkom under forespørgselsdebatten om F 21 den 3. marts. Sagen bliver løbende rejst over for Tyrkiet af Europarådet, EU og Danmark i relevante sammenhænge. Dette vil vi fortsat gøre. Men det skal ikke afholde os fra at forbedre forholdene for de millioner af flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, samtidig med at vi letter flygtningepresset på Europa.

Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkning. Først er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Finansministeren præsenterede aftalen som sådan en slags hjælp til flygtninge i Tyrkiet. Det ved man så ikke rigtig noget om, altså om det overhovedet kommer til at ske. Det, man ved kommer til at ske, er, at hvis aftalen går i orden, vil folk blive forhindret i at flygte fra Tyrkiet. Det kan man jo synes er rimeligt nok. Altså, man kunne f.eks. sige, hvis det handlede om Danmark: Hvorfor skulle folk flygte fra Danmark, dér foregår jo ikke nogen forfølgelse?

Så derfor vil jeg bare spørge finansministeren, om Danmark betragter Tyrkiet som et sikkert tredjeland, altså som et sikkert land, man kan sende flygtninge tilbage til. Jeg vil bare spørge finansministeren nu, hvor vi er i gang, om finansministeren på nuværende tidspunkt kan nævne ét andet EU-land – ét andet EU-land – som betragter Tyrkiet som et sikkert tredjeland.

Tak. Værsgo til finansministeren.

Grækenland.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg forstår altså, at det, ministeren helt seriøst svarer, er, at ud af 28 EU-lande er der ét land – jeg ved i øvrigt ikke, om det er rigtigt, men det går jeg ud fra ministeren har helt styr på, når han siger det fra Folketingets talerstol – der betragter Tyrkiet som et sikkert land. Og det er det land, som resten af EU-landene inklusive ministeren har tvunget til at opfatte Tyrkiet som et sikkert land. Alle andre afviser at sende folk tilbage til Tyrkiet, fordi de ikke opfatter det som et sikkert tredjeland. Grækenland er i øvrigt det land, som vi i en periode ikke kunne sende folk ud til, fordi deres asylsystem er så dårligt. Det er altså niveauet, som ministeren henviser til.

Vil ministeren ikke godt bekræfte, at Danmark ikke kan og ikke vil sende folk ud til Tyrkiet – og at når vi accepterer det med Grækenland, er det, fordi vi har tvunget Grækenland til det?

Tak. Finansministeren.

Nu stillede hr. Søren Søndergaard spørgsmålet, om man kunne nævne ét land, og jeg har forstået det sådan, at Grækenland har anerkendt Tyrkiet som et sikkert land. Men det er jeg ikke ekspert i, så jeg vil bede hr. Søren Søndergaard om at spørge udenrigsministeren om det.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Der er vældig mange spørgsmål, som er ubesvarede i den her sag. Der er mange ting, vi ikke ved om den her aftale med Tyrkiet. Jeg vil f.eks. gerne have svar på, hvad et dansk skib i Middelhavet – og det kan både være et militært skib eller et handelsskib – som samler en flygtning, en asylansøger, op, skal gøre med den person. Skal det danske skib fragte vedkommende til Grækenland, eller skal det danske skib fragte vedkommende til Tyrkiet?

Værsgo, finansministeren.

Jeg er nødt til at svare, at det, jeg søger Folketingets tilslutning til, er den økonomiske forpligtelse, EU-landene har indgået i forbindelse med aftalen med Tyrkiet. Hvis der er yderligere spørgsmål om, hvad NATO har besluttet, eller hvad andre har besluttet, så er jeg nødt til at henvise til de respektive ministre.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Men det, vi stemmer om, er, om vi skal sende flere hundrede millioner kroner til Tyrkiet uden at stille krav, f.eks. om, at Tyrkiet overholder menneskerettighederne i forhold til flygtninge. Den aftale, som de her mange millioner kroner er en del af, handler jo om, at der skal sendes flygtninge fra Europa til Tyrkiet. Jeg synes, det må være helt rimeligt, at finansministeren svarer på, hvad et dansk skib i Middelhavet skal gøre, hvis det samler en flygtning op – og det sker ret tit. Det sker meget tit, at danske handelsskibe samler flygtninge op. Det er de faktisk forpligtet til, man må ikke lade mennesker drukne, og heldigvis for det. Hvor skal de sejle dem hen? Skal de sejle dem til Tyrkiet eller Grækenland?

Finansministeren, værsgo.

Det, vi diskuterer i dag, er jo den her Tyrkietfacilitet, som har til formål at støtte flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet i overensstemmelse med de forpligtelser, der er afspejlet i EU-Tyrkiet-handlingsplanen og i EU-Tyrkiet-erklæringen fra den 29. november 2015. Det er jo rigtigt, at der ikke er knyttet særlige menneskeretlige betingelser til faciliteten, men det følger af den fælles forståelse, der er vedlagt som bilag til beslutningsforslag nr. B 76 om flygtningefaciliteten i Tyrkiet, at Kommissionen er ansvarlig for at forvalte bidragene til faciliteten i overensstemmelse med de gældende regler.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg undrer mig meget over ministerens svar til hr. Søren Søndergaard. Ærlig talt er det da lidt absurd. Vi står her i en situation, hvor finansministeren er den ansvarlige minister fra regeringen, og ministeren kan ikke svare på, om Grækenland anerkender Tyrkiet som et sikkert tredjeland eller ej. Det vil sige, at en helt afgørende forudsætning for hele den her aftale, nemlig at man kan sende flygtninge tilbage til Tyrkiet, er der ikke en afklaring på. Finansministeren henviser til udenrigsministeren, der kan svare på det. Altså, jeg kan ikke se udenrigsministeren i salen. Hvis finansministeren ønsker, at udenrigsministeren skal være til stede i salen, så vil jeg opfordre ministeren til at afbryde forhandlingerne og få hentet udenrigsministeren ind, eller også må finansministeren da kunne komme med et klart svar.

Finansministeren.

Det vil udenrigsministeren jo kunne svare på under udvalgsbehandlingen.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jeg ser så frem til at få et svar fra udenrigsministeren, men det er jo nu, vi har debatten. Det er nu, vi har debatten her i salen. Vi har en stærkt aktuel debat, som handler om over en kvart milliard danske skattekroner, der skal sendes af sted til den tyrkiske regering i Ankara. Der må vi da have en situation, hvor der, når vi har debatten i Folketingssalen, så også kan komme et klart svar fra ministeren. Altså, man kan da ikke have en situation, hvor vi som Folketing skal tage en debat, og hvor regeringen sender sin ansvarlige minister, uden at den ansvarlige minister kan komme med et klart svar.

Så kære minister: Kan Grækenland sende flygtninge tilbage til Tyrkiet, fordi man anerkender det som et tredjeland, eller kan de ikke? For det er jo det, som den her aftale står og falder med.

Ministeren.

Jeg tror, jeg igen er nødt til at præcisere over for hr. Nikolaj Villumsen, at det, den her debat og det her beslutningsforslag handler om, jo er den her facilitet og bevillingen af de her penge, som følger af en aftale, der er indgået i EU – og ikke af finansministrene i EU. Min opgave er at sørge for at tilvejebringe de økonomiske midler i overensstemmelse med aftalen, og jeg synes, det er en rigtig god aftale, der er med Tyrkiet, for som punkt 1 skal vi hjælpe de flygtninge fra Syrien, der er i Tyrkiet, og som punkt 2 skal vi jo også sikre, at vi begrænser tilstrømningen af flygtninge til Europa.

Tak for det. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Siden den her aftale mellem EU og Tyrkiet blev indgået, er der jo løbende kommet nye oplysninger, som i hvert tilfælde for mig får alle alarmklokker til at ringe med hensyn til at skulle udbetale så mange penge til Tyrkiet, både i forhold til brud på menneskerettighederne, pressefrihed fra Tyrkiets side, men jo også senest her og nu, at både UNHCR og flere ngo'er har valgt ikke at ville deltage i arbejdet i EU's hot spots på bl.a. Lesbos. Har der været nogen dialog mellem finansministeren og udenrigsministeren om, at man måske lige skulle overveje, om vi skal betale så mange penge, når der nu er kommet så mange nye oplysninger i den her sag?

Finansministeren, værsgo.

Jeg vil bare sige, at regeringen er meget tilfreds med den aftale, EU har indgået med Tyrkiet, for den sikrer to ting. Den sikrer hjælp til de flygtninge, der bor i Tyrkiet, og som har brug for hjælp, og vil gøre deres liv lettere, og den vil opfylde det andet formål, nemlig at begrænse tilstrømningen af flygtninge til Europa. Så vi er rigtig tilfredse med den aftale.

Hr. Rasmus Nordqvist, værsgo.

Det er jeg sådan set heller ikke i tvivl om. Det har vi jo diskuteret, også i Europaudvalget osv., nemlig at man er glad for den her aftale. Jeg er meget kritisk over for den, men jeg spørger lige igen:

Der er jo kommet mange nye oplysninger, bl.a. da UNHCR valgte at gå så voldsomt ud, som de gjorde i sidste uge, og fra Red Barnet, Læger uden Grænser osv. Har det så været til diskussion, om man bare kører videre med den her udbetaling, eller har der været nogen form for dialog om, at der er nogle af de mennesker her, vi plejer at lytte meget til, som råber vagt i gevær, og om vi ikke lige skulle genoverveje det?

Finansministeren.

Jeg vil bare gentage mit svar: at regeringen er meget tilfreds med den aftale, EU har indgået med Tyrkiet, og vi opfylder vores del af forpligtelsen, nemlig at levere de 286 mio. kr., som aftalen indebærer.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med flygtningekonventionen, at man en bloc tilbagesender flygtninge, der ankommer til Grækenland, uden at vurdere deres personlige asylmotiv til Tyrkiet, et land, som i øvrigt ikke fuldt ud har tilsluttet sig flygtningekonventionen?

Finansministeren.

Det spørgsmål vil jeg henvise til udenrigsministeren.

Hr. Pelle Dragsted.

Ministeren siger, at det her handler om den rent økonomiske del. Hvordan tror ministeren at det opfattes af de folkevalgte borgmestre, der sidder i tyrkiske fængsler, af de redaktører, som har fået deres aviser stormet og overtaget af staten, af de kunstnere, menneskerettighedsforkæmpere, som trues med retssag alene for ytringer i Tyrkiet, at Danmark overfører 287 mio. kr. eller i hvert fald over 200 mio. kr. til det tyrkiske regime?

Tak. Finansministeren.

Nu har der jo været en debat for ikke så længe siden her i Folketinget om Tyrkiet og Danmarks forhold til Tyrkiet, og der vil jeg så henvise til den.

For så vidt angår de her penge, tror jeg, at de fleste mennesker ville være tilfredse med, at der for de mennesker, der er flygtet fra deres land og bor i lejre, er nogle midler, der kan gøre deres liv lettere. Det har jeg svært ved at forestille mig at nogen skulle være imod.

Tak for det, og tak til finansministeren. Så er det ordførerrækken, og det er først hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Det foreliggende beslutningsforslag handler om aktstykke 73 i Finansudvalget, som udmønter den aftale tilbage fra november 2015, som finansministeren netop har gennemgået, ifølge hvilken Danmark senest i morgen skal tilkendegive vores bidrag. Som jeg forstår det, har alle andre EU-lande allerede tilkendegivet deres bidrag i forhold til internationale forpligtelser. Det synes Socialdemokraterne også er naturligt at Danmark skal gøre, og derfor afviser vi beslutningsforslaget.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Så er der et par korte bemærkninger. Først fra fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Vi sender ikke bare penge af sted til Tyrkiet. Pengene er en del af en større aftale, som handler om at sende flygtninge fra Europa til Tyrkiet, og det er jo altså ikke flygtninge fra Tyrkiet, det er i høj grad syriske flygtninge.

Det er meget uklart for mig og for mange andre, hvad det egentlig er, den her aftale går ud på. Der er ikke stillet nogen menneskeretlige krav til, hvordan Tyrkiet skal behandle de her mennesker. Jeg kunne så godt tænke mig at få et svar på, hvad et dansk skib, som samler en flygtning op i Middelhavet, skal gøre med den person. Skal skibet, og det kan både være et militærskib eller et dansk handelsskib, sejle personen til Tyrkiet og sætte vedkommende af der? Er det en del af den her aftale, som de her mange millioner kroner handler om? Eller skal det danske skib, handelsskib eller militærskib, sejle til Grækenland og sætte asylansøgeren af der?

Hr. Benny Engelbrecht, værsgo.

Det er en utrolig spændende diskussion, fru Johanne Schmidt-Nielsen rejser. Jeg kan bare ikke se, at der er noget som helst sted i det aktstykke, som Finansudvalget skal behandle i morgen – vi behandler jo nu et beslutningsforslag, der drejer sig om den aftale, som blev indgået den 29. november 2015 – som omhandler det. Det er et andet aftalekompleks. Man er selvfølgelig frit stillet med hensyn til at ville debattere også det her i Folketinget, men det er bare ikke det, som aktstykket handler om. Aktstykket handler om, hvorvidt Danmark skal stille penge til rådighed på baggrund af den internationale forpligtelse, som man har indgået, og det synes jeg at Danmark bør gøre.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Nej, det er faktisk et yderst relevant spørgsmål. Hvis EU indgår en aftale med Tyrkiet om, at Tyrkiet skal tage flygtningene – at flygtningene ikke skal komme til Europa, at de skal til Tyrkiet – så må det være muligt at svare på, om et dansk skib, som samler en flygtning op, skal sejle den flygtning til Grækenland eller til Tyrkiet.

Men jeg kan forstå, at hr. Benny Engelbrecht ikke ønsker at svare på spørgsmålet eller ikke kan svare på spørgsmålet, men det er noget andet, for spørgsmålet er yderst relevant.

Så lad mig stille et andet spørgsmål. Mener Socialdemokraterne ...

Fru Johanne Schmidt-Nielsen, det er altid bedst at begynde med spørgsmålet.

Værsgo.

Tak, formand. Jamen jeg går da ud fra, at når vi står her i dag og skal behandle det foreliggende beslutningsforslag, som omhandler aktstykke 73, så er det også det, vi skal debattere. Det er i hvert fald det, jeg har forberedt mig på. Jeg kan ikke se, hvad de spørgsmål, som fru Johanne Schmidt-Nielsen stiller, har at gøre med den aftale. Som jeg forstår det, er det noget, der omhandler andre aftaler, som er indgået mellem EU og Tyrkiet, og jeg synes, at Danmark skal sikre, at vi overholder vores internationale forpligtelser.

Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Der kan jo være uenighed om, hvorvidt den her aftale var god eller dårlig, da den blev forhandlet, men når der bliver lavet den her form for aftale og der så kommer nye oplysninger frem bagefter, mener jeg i hvert fald, at det er på sin plads lige at genoverveje, hvordan vi så skal opfylde den her aftale, og om der er noget, der gør, at vi bliver nødt til at genforhandle dele af den. Det her er jo en rigtig stor udbetaling af penge til Tyrkiet, for at de skal håndtere en grænsesikring for Europa.

Der er siden da kommet oplysninger fra Tyrkiet om krænkelser af menneskerettigheder, pressefrihed osv., meget stærke udmeldinger fra UNHCR, fra Red Barnet, fra Læger uden Grænser osv., som i hvert fald gør, at jeg tænker, om man så har overvejet, om det virkelig er i morgen, man skal udbetale de her penge, eller om man lige skal tage en tur til i forbindelse med at se på den her aftale. Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordførerens parti har genovervejet den her aftale, efter at alle de her nye oplysninger er kommet frem.

Værsgo, hr. Benny Engelbrecht.

Der er jo et bredt flertal i Folketinget, som har støttet den aftale, og derfor er det, som vi skal tage stilling til her, hvorvidt Finansudvalget skal kunne tiltræde et aktstykke, som bevilger de penge, som Danmark allerede har forpligtet sig til at sende af sted. Jeg har stor respekt for det parlamentariske arbejde og det, som man også ønsker at gøre med det her beslutningsforslag, altså at have en diskussion om det her i Folketingssalen. Det er helt rimeligt, men når alle andre lande, som det er mig oplyst, har givet de bevillinger, som man har forpligtet sig til, synes jeg også, det er rimeligt, at Danmark så også gør det. Det bliver selvfølgelig i absolut sidste øjeblik, nemlig i morgen, hvor der er deadline, men bedre sent end aldrig.

Hr. Rasmus Nordqvist, værsgo.

Som jeg selv sagde, anerkender jeg fuldt ud, at der er et politisk flertal for den her aftale, men når der kommer nye oplysninger frem, som det er sket, efter at den her aftale er indgået, har man så genovervejet sin position fra Socialdemokraternes side? Har man lige set det igennem igen, når der er kommet de her oplysninger fra Tyrkiet, når der er kommet de her udmeldinger både fra FN og store nødhjælpsorganisationer, som vi normalt lytter til og læner os op ad? Har man genovervejet, om det virkelig er på sin plads, eller om man skulle støtte det her beslutningsforslag, som siger, at der skal stilles nogle krav i forbindelse med de her udbetalinger?

Hr. Benny Engelbrecht.

Det er selvfølgelig altid godt at gøre sig alle mulige overvejelser. Det gør vi naturligvis også løbende. Men vi må også sige, at Danmark helt grundlæggende også må kunne leve op til de forpligtelser, som vi vedkender os, og som det brede flertal i Folketinget står bag. Sådan må det jo være. Sender vi regeringen i byen med et forhandlingsmandat, og forpligter Danmark sig til at yde støtte, som i det her tilfælde skal gå til flygtninge, som i allerhøjeste grad har hjælp behov, så må vi selvfølgelig også kunne leve op til det. Jeg synes, det ville være helt uhørt, hvis Danmark som det eneste land ikke skulle kunne vedkende sig de forpligtelser, som vi har vedgået.

Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Den socialdemokratiske ordfører ved angiveligt ikke, hvor han befinder sig, og aner ikke, hvad vi diskuterer. Vi diskuterer ikke aktstykke 73. Nej, vi diskuterer Enhedslistens beslutningsforslag, nemlig B 107. Det er det, vi diskuterer. Det står der oppe på tavlen. Det forslag handler om at trække aktstykket tilbage, sende det frem igen og tilføje, at betingelsen for udbetaling er, at humanitære standarder og menneskerettigheder overholdes i forbindelse med udbetaling af pengene. Det er det, vi beder Socialdemokratiet om at forholde sig til.

Man skulle ikke tro, det var så vanskeligt. Tænk engang, man udbetaler en masse af skatteydernes penge, og så vil man ikke forholde sig til, om der skal være humanitære betingelser og menneskerettighedsbetingelser tilknyttet. Det er det, forslaget går ud på.

Så jeg vil lige bede ordføreren om at komme tilbage til salen, komme tilbage til B 107 og forholde sig til det, i stedet for at forholde sig til et aktstykke, som vi ikke diskuterer.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, det er en meget underlig måde at fremføre synspunkter på. Hvis vi skal behandle Enhedslistens forslag på en seriøs måde, må vi altså også bede om en ordentlig tone her i Folketingssalen. Jeg synes ikke, at det der er en rimelig tone. Jeg kan godt forstå, hvad det her handler om. Man har ikke været enig i den beslutning, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Det er i orden, og det må man gerne. Så benytter man sig af den parlamentariske mulighed, man har, for at kunne bede om at få et aktstykke behandlet her i Folketingssalen. Det er også ret og rimeligt.

Men det, vi taler om, er jo, hvorvidt Danmark skal leve op til en forpligtelse eller ikke leve op til en forpligtelse. Og jeg synes, det ville være helt uhørt, hvis Danmark i denne situation, hvor det handler om at få penge af sted, som bl.a. skal sikre flygtninge, som står i en alvorlig situation, ikke skulle leve op til det. Det ville være noget underligt noget.

Så undskyld mig, det er helt i orden, at man bruger alle tilgængelige metoder, men der skal altså også være en rimelighed i debatten.

Hr. Søren Søndergaard.

Den socialdemokratiske ordfører afviste spørgsmålene fra fru Johanne Schmidt-Nielsen med henvisning til, at de ikke havde noget at gøre med aktstykke 73. Det er sandheden. Og virkeligheden er, at det har de måske heller ikke. Men de har noget at gøre med beslutningsforslag nr. B 107, som er det, vi diskuterer i salen lige nu:

»Folketinget pålægger regeringen at trække aktstykke 73 tilbage og fremlægge et nyt, hvoraf det fremgår, at ingen midler stillet til rådighed gennem flygtningefaciliteten for Tyrkiet, kommer til udbetaling .. « – de kan altså godt bevilges, men de kommer bare ikke til udbetaling – »før Tyrkiet lever op til grundlæggende menneskerettighedsstandarder og efterlever Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser vedrørende Tyrkiet.«

Det meget enkle spørgsmål er: Hvad synes Socialdemokratiet om det?

Hr. Benny Engelbrecht.

Socialdemokratiet synes, at hvis man fulgte den tankegang, ville vi altså stå i en situation, hvor vi ikke kunne tilgå vores forpligtelser i morgen, og det ville stille Danmark i en uhørt dårlig situation. Det ville være urimeligt, især fordi vi jo altså har sendt en regering af sted med et klart forhandlingsmandat på det her område. Socialdemokratiet står selvfølgelig ved de aftaler, som vi har indgået, og vi er altså også opmærksomme på, at det her jo i sidste ende ville betyde, at der var syriske flygtninge, som ikke ville kunne få hjælp, og det er vel ikke rimeligt at holde dem som gidsler i sådan en sammenhæng.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Okay, så Socialdemokraterne mener ikke, det er relevant at stille krav til, at den tyrkiske regering overholder grundlæggende menneskerettigheder og efterkommer afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det synes jeg er uklogt.

Altså, Tyrkiet er lige nu et land, der skaber flygtninge. For en måneds tid siden besøgte jeg den kurdiske hovedby i Tyrkiet, Diyarbakir, i den østlige del af landet, og alene i Diyarbakir er over 30.000 civile blevet fordrevet fra deres hjem på grund af de voldsomme kampe, der foregår i byen. Samlet anslår man, at det er op mod 200.000 civile i de kurdiske byer, som er under militær belejring i den østlige del af landet lige nu, som er blevet jaget på flugt fra deres hus og deres hjem.

Tyrkiet er et land, der skaber flygtninge, og det er ikke bare noget, som jeg bekymrer mig om; det er faktisk sådan, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 29. januar i år afsagde en dom, der pålagde Tyrkiet at sikre, at civile i de belejrede byer havde adgang til lægehjælp. Den dom har Tyrkiet endnu ikke efterkommet.

Er det virkelig klogt ikke at stille krav om overholdelse af domstolsafgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når vi har at gøre med et land, der skaber flygtninge?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jamen det er nogle utrolig alvorlige billeder, som hr. Nikolaj Villumsen tegner op, det medgiver jeg gerne. Men vi må vel også konstatere, at det ikke vil bringe de mange syriske flygtninge, som sidder i Tyrkiet, i en bedre situation, at vi ikke udbetaler pengene.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Altså, problemet er jo, at vi har en Amnestyrapport, der f.eks. siger, at det, der sker med syriske flygtninge, er, at de bliver fanget af de tyrkiske myndigheder og tæsket i fængsler, indtil de skriver under på, at det er o.k., at de kan blive sendt tilbage over den syriske grænse. Så jeg synes da, at der med al rimelighed er grund til at stille krav til Tyrkiet om overholdelse af helt banale menneskerettigheder i forbindelse med flygtninge, men da også i forbindelse med Tyrkiets egen befolkning.

Der vil jeg gerne bede ordføreren forholde sig til det spørgsmål, jeg stillede: Er det virkelig klogt, at vi, når der er tale om et land, som skaber flygtninge, ikke stiller krav til det land om, at de skal holde op med at skabe flygtninge, at de skal begynde at overholde, ja, bare de afgørelser, som de faktisk allerede har forpligtet sig til at følge, nemlig afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol?

Ordføreren, værsgo.

Man kan i hvert fald godt diskutere, om det ville være klogt at træffe en anden beslutning end den, der lægges op til i forhold til de pågældende midler her. For jeg tror bestemt ikke, at det vil gøre det lettere forhandlingsmæssigt for nogen regering eller for nogen EU-ledere i fremtiden at indgå aftaler med Tyrkiet om at forbedre menneskerettigheder m.m., hvis det er sådan, at der er lande, som ikke lever op til deres forpligtelser.

Tak for det, og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. I går stemte et flertal i Folketinget for B 76 om flygtningefaciliteten for Tyrkiet. Dansk Folkeparti var sammen med Enhedslisten om at stemme imod dette forslag. Det gjorde vi ud fra en betragtning om, at Tyrkiets bistand med at sikre, at asylsøgere ikke sejler ud fra tyrkisk territorium, ikke skal sammenkædes med, at Tyrkiet kommer tættere på at blive medlem af EU eller får visumfrihed til Europa.

Enhedslisten tilkendegiver i deres beslutningsforslag, at menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er så graverende, at udbetaling af midlerne til Tyrkiet kun skal ske, såfremt menneskerettighedssituationen forbedres. Dansk Folkeparti deler opfattelsen af, at frihedsrettighederne knægtes i Tyrkiet, men vi deler ikke opfattelsen af, at man med baggrund heri skal tilbageholde midler, som et flertal i Folketinget har truffet beslutning om skal stilles til rådighed. Hvis Danmark kun kan stille midler til rådighed for lande, der ingen anmærkninger har på menneskerettighedsområdet, så kan Danmark ikke stille midler til rådighed for ret mange lande, måske for Norge, måske for New Zealand, men vi kunne sådan set lige så godt inddrage hele ulandsbistanden, hvis det er sådan, at Enhedslistens forslag her skal være gældende generelt.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at flygtninge og asylsøgere grundlæggende ikke udsættes for forfølgelse i Tyrkiet. Ifølge EU er Tyrkiet også et sikkert land at sende flygtninge tilbage til. Hvis det er Enhedslistens opfattelse, at menneskerettighedssituationen i Tyrkiet er så graverende, at man ikke kan sende flygtninge tilbage til landet, så må den logiske konsekvens af det synspunkt jo være, at de 2,5 millioner flygtninge, der i øjeblikket befinder sig i Tyrkiet, skal placeres et andet sted, f.eks. i Danmark eller et andet europæisk land, og det er sandt for dyden ikke en konklusion, vi er parate til at drage i Dansk Folkeparti. Flygtninge skal hjælpes i deres nærområder. Det er bedre for Danmark, det er bedre for flygtningene, og det er bedre for det land, som de gerne skulle hjem til og hjælpe til med at genopbygge, når vi har fået nedkæmpet Islamisk Stat.

Jeg må også sige, at forslaget her har karakter af unødig trætte. I går stemte et flertal i Folketinget for det beslutningsforslag, der muliggør vedtagelsen af det aktstykke, som Enhedslisten med nærværende forslag forsøger at standse. Der har altså, hvad enten man vil det eller ej, materialiseret sig et flertal i Folketinget til fordel for flygtningefaciliteten for Tyrkiet, og at vi nu endnu en gang drøfter denne sag, nærmer sig efter min overbevisning spild af Folketingets tid. Folketingets flertal vil formentlig heller ikke påberåbe sig uvidenhed om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.

For Dansk Folkeparti er det helt afgørende, at den migrantstrøm, som vi over de seneste måneder har været vidne til, bringes til ophør. Vi har været skeptiske – det erkender jeg – over for, om Tyrkiet ville leve op til aftalen, og det er endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt det bliver tilfældet eller ej. Men det er nødvendigt at bruge alle instrumenter i værktøjskassen for at standse den tilstrømning. Så længe perspektivet om permanent ophold forbliver i horisonten for potentielle migranter, vil strømmen til Europa formentlig fortsætte.

Det er grundlæggende forestillingen om at kunne veksle en tilværelse i den tredje verden med en tilværelse i Europa, som vi skal gøre op med. Man skal ikke kunne opnå permanent opholdstilladelse i Danmark som flygtning, og allerhelst skal den beskyttelse, som vi er forpligtet til at yde personer, der er i fare, gives i et tredje land. Det er vi parate til i Dansk Folkeparti, og jeg efterlyser også gerne her andre partier, der er parate til at indse, at integration af i titusindvis, ja, for Europas vedkommende i millionvis af immigranter fra overvejende muslimske lande er en uoverstigelig opgave. Dertil er de kulturelle barrierer mellem den islamiske verden og den judæo-kristne verden for massive. Det er det, vi har fået anskuelsesundervisning i igennem de sidste 45 år, og det er ubegribeligt, at det endnu ikke har aflejret sig hos alle partier her på Christiansborg.

Dansk Folkeparti anerkender, at den aftale, som er indgået mellem Tyrkiet og EU, i udgangspunktet indeholder store problemer, men det største problem er langt fra pengene. Det største problem er sammenkædningen af medlemskab og visumfrihed over for Tyrkiets grundlæggende forpligtelse, bl.a. som følge af den mellemstatslige aftale mellem Tyrkiet og Grækenland om at tage asylsøgere tilbage.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte Enhedslistens forslag.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes, der melder sig et interessant spørgsmål. Der melder sig det interessante spørgsmål, om det virkelig kan være Dansk Folkepartis politik, at vi skal være til grin for vores egne penge. Det, vi taler om her, er jo at blive til grin for mere end en kvart milliard danske skattekroner. Altså, vi har at gøre med et land, som skaber flygtninge, som selv jager sine egne borgere på flugt. Op mod 200.000 af Tyrkiets egne borgere er på nuværende tidspunkt, hvor vi står lige her og taler, jaget på flugt.

Er det virkelig fornuftigt at give over en kvart milliard danske skattekroner til en regering, som jager sine egne borgere på flugt, eller ville det ikke være fornuftigt at kræve af den regering, for at den kan få de her penge, at den bare begyndte at leve op til helt banale ting som eksempelvis at følge dommene fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, sådan at der kan komme lægehjælp frem til civile i de belejrede byer, så de ikke behøver at blive jaget på flugt mod Europa? Ville det ikke være ganske fornuftigt?

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Nu går pengene jo ikke til den tyrkiske regering. Pengene går til ngo'er efter ansøgning, og det, man også skal holde sig for øje, hvis man nu lægger det til grund, som Enhedslisten siger, netop at flygtninge ikke kan være i sikkerhed i Tyrkiet, er spørgsmålet: Hvad er så Enhedslistens løsning på det? Er Enhedslistens løsning på det at importere 2,5 millioner såkaldte flygtninge til Europa? Hvad er det, hvad man vil stille op med dem?

Det er meget, meget enkelt at komme her og så smide sådan et beslutningsforslag som det aktuelle på bordet uden at anvise nogen som helst form for andre løsninger, men det kommer der jo ikke noget af fra Enhedslistens side, ikke skyggen af det, og jeg kunne godt efterhånden ønske mig, at Enhedslisten fik mandet sig op til at sige det. Kom med noget ærlig snak, fortæl den danske befolkning, at Enhedslisten går ind for, at 2,5 millioner flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet, skal genbosættes i Europa, hvis det er det, Enhedslisten går ind for.

Værsgo, hr. Nikolaj Villumsen.

Hvor kommer de syriske flygtninge, der er i Tyrkiet lige nu, fra? De kommer bl.a. fra den kurdiske by Kobane, hvor 400.000 flygtede, da Islamisk Stat angreb. Hvad gjorde Enhedslisten? Enhedslisten foreslog, at Danmark skulle støtte det kurdiske forsvar af Kobane, så man undgik en massakre på civile. Dansk Folkeparti stemte imod.

Da byen så blev befriet, foreslog Enhedslisten, at Danmark skulle lægge pres på den tyrkiske regering, så den tyrkiske regering åbnede grænsen ind til Kobane, sådan at de 200.000 flygtninge, der nu er vendt tilbage til byen, kunne få lov til at genopbygge deres by, hvor 80 pct. er ødelagt. Hvad gjorde Dansk Folkeparti? Dansk Folkeparti stemte imod.

Jeg må ærlig talt sige, at det kunne være godt, hvis Dansk Folkeparti for en gangs skyld bare begyndte at sætte handling bag ordene og gjorde noget, når man faktisk taler om at hjælpe i nærområderne. Man kunne eksempelvis stemme for Enhedslistens forslag den her gang – tredje gang er lykkens gang. Stem da for, at vi ikke skal være til grin for vores egne penge, en kvart milliard danske skattekroner, over for en regering, der selv skaber flygtninge.

Tak. Ordføreren.

Det var meget snak fra de varme lande, vil jeg sige. Enhedslisten må jo forstå, at hvis det er sådan, at man gerne vil hjælpe i nærområderne; hvis det er sådan, at man gerne vil forhindre flygtninge, asylansøgere i at komme til Europa, skal vi også være parat til rent faktisk at hjælpe i nærområderne. Det har vi hele tiden sagt fra Dansk Folkepartis side at vi er. Vi er også parat til at hjælpe økonomisk med at fastholde de der personer i nærområderne. Det, vi ikke er parat til, er, at Tyrkiet skal have indrømmelser i forhold til medlemskab af EU og have visumfrihed for deres borgere som betaling for det. Det er vi ikke parat til.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Det er jo en interessant diskussion, vi lige har haft her. Hvis vi nu siger, at vi har 0,25 mia. kr., hvad skal vi så bruge dem til? Skal vi bruge dem til at give til det tyrkiske islamistiske regime, for at de kan give dem videre til deres egne ngo'er med et tvivlsomt resultat, eller skal vi f.eks. give dem til genopbygning af områder i Syrien, hvor vi ved at flygtningene lever på grænsen med det ene håb at komme tilbage? Det er jo en meget interessant diskussion, og der er ingen tvivl om, at fra Enhedslistens side ønsker vi, at flygtninge ikke skal komme dertil. De skal have mulighed for at vende tilbage, og det er derfor, at vi synes, at pengene skal bruges fornuftigt, og sådan bliver de ikke brugt her.

Det er jo så det, det her aktstykke og diskussionen om det handler om. Det, vi gav tilladelse til i går, var jo det principielle, nemlig at man kunne lave sådan et aktstykke. Så er der den konkrete formulering, og der foreslår vi jo ikke, at man ikke skal sætte de penge til udbetaling. Vi foreslår bare, at den konkrete udbetaling skal være forbundet med nogle betingelser.

Er det ikke god Dansk Folkeparti-politik, at når man udbetaler skattekroner, er der forbundet nogle betingelser med at udbetale de penge? Hvad er det for nogle betingelser, Dansk Folkepartis ordfører ønsker at stille, for at vi udbetaler 286,1 mio. kr. af skatteydernes penge?

Ordføreren.

Det kan jeg sige meget klart. Det er, at den strøm af asylansøgere i både, der kommer over Det Ægæiske Hav, ophører. Det er det, der er Dansk Folkepartis krav. Ophører den strøm rent faktisk, og skal vi til at kigge på yderligere finansiering, jamen så er vi villige til at kigge på det. Det, der er vores problem, er den sammenkædning, der er mellem Tyrkiets fremtidige medlemskab af EU og Tyrkiets villighed til at overholde internationale regler, til at overholde den gældende aftale mellem Grækenland og Tyrkiet, altså den mellemstatslige aftale om, at Tyrkiet skal tage imod asylansøgere, der kommer til græsk territorium fra Tyrkiet. Det er det, som er afgørende i den her sag.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg synes, at vi når frem til den politiske kerne i det her, og det synes jeg er rigtig godt, for det er jo dér, den politiske uenighed ligger. Altså, Dansk Folkeparti vil godt være med til at bevilge de her penge, hvis ellers de kunne være sikre på, at det betød, at flygtningene blev holdt væk, og at det blev afkoblet fra spørgsmålet om EU-medlemskab. Enhedslisten har den opfattelse, at selvfølgelig skal pengene gå til det, de er bevilget til, men samtidig skal det sikres, at man ikke med den ene hånd giver folk en tøjbamse og med den anden hånd gennembanker dem og tvinger dem til at skrive under på en erklæring om, at de frivilligt rejser tilbage til Syrien. Det er jo ligesom den politiske forskel. Er hr. Kenneth Kristensen Berth ikke enig i det?

Ordføreren, værsgo.

Jeg ville virkelig ønske, at Enhedslisten ville havde samme udgangspunkt i forhold til f.eks. udbetaling af midler til ulandsbistanden. Altså, hvis Enhedslisten stillede de samme krav, i forhold til hvornår man udbetaler ulandsbistand til de værste diktaturlande rundtomkring i verden, som de stiller i forhold til udbetaling af de her penge, så vil jeg da sige, at vi kunne spare en hel del på ulandsbudgettet, som vi måske kunne bruge et andet sted. Så jeg vil da opfordre Enhedslisten til så at sige at gå linen ud.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Se, hvis det her var et afsnit af den amerikanske tv-serie West Wing, ville vi have gang i det, der hedder en filibuster. Og hvad er en filibuster? Jo, det er ifølge Wikipedia en organiseret forhindring, typisk i form af en meget lang tale, eventuelt flere, eller en fastholdelse af procedurespørgsmål med det overordnede hovedformål at forhindre vedtagelsen af et lovforslag i et besluttende organ eller en forsamling, eksempelvis et nationalt parlament.

Udtrykket stammer fra USA's senat, hvor forretningsordenen ikke giver mulighed for at tage ordet fra en senator, der bliver ved med at tale. Den hidtil længste filibustertale i USA's senat blev holdt af Strom Thurmond – på den tid demokratisk senator – i 1957, da han talte imod den foreslåede borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. Forslaget blev alligevel vedtaget.

Nu har vi heldigvis en forretningsorden her i Folketinget og en myndig formand, der forhindrer Enhedslisten i at tale og tale og tale, men hvis ikke vi havde det, er jeg sikker på, at hr. Søren Søndergaard ville tale endnu, sådan at man kunne hindre, at aftalen blev indgået og Danmark kunne nå at skrive under i rette tid. Det var sådan det processuelle i det. Så tror jeg også, at jeg har sagt, hvad Venstre mener om beslutningsforslaget fra Enhedslisten.

Hvis vi så skal gå til det materielle indhold, er det her jo en demonstration af, hvor hult det klinger, når Enhedslisten taler om, at hjælpen til flygtningene skal gives i nærområderne. Jeg har netop været 5 dage i Jordan med bl.a. fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, hvor vi var rørende enige om, at der er meget mere idé i at give pengene til nærområderne frem for at give dem i Danmark. Vi kan komme, nogle siger 15-20 gange, andre siger 10-15 gange så langt for de samme midler ved at yde hjælpen i nærområderne.

Problemet med nærområderne er jo, at de ligger, hvor de ligger. Syriens nærområde er ikke Norge eller New Zealand, som var de to eksempler, Dansk Folkeparti brugte på lande, der lever op til menneskerettighederne. Nærområderne til Syrien er lande som Tyrkiet, Irak, Jordan, Libanon, og så er det Israel. Og når jeg kigger på Enhedslisten, tror jeg godt, vi kan blive enige om, at i hvert fald Enhedslisten mener, at Israel heller ikke er et land, der lever op til menneskerettighederne. Irak gør i hvert fald ikke, og Libanon gør ikke.

Jordan gør det i hvert fald i større omfang end Tyrkiet, men når det gælder sådan noget som religionsfrihed, som jo også er en menneskerettighed, så fik vi at vide i Jordan, at ja, det har de. Men det har de altså kun så langt, at hvis man er kristen, har man lov til at blive ved med at være kristen, mens en muslim, der vil konvertere fra at være muslim til at blive kristen, sådan set bliver fængslet. Det er jo heller ikke helt sådan en hundrede procents overholdelse af menneskerettighederne.

Jeg skal ikke stå her og forsvare Tyrkiet. Jeg synes, at de scener, vi har set, hvor regeringens politi og militær har stormet aviskontorer, er skrækkelige, og at vi skal protestere alt det, vi kan. Men vi er nødt til at acceptere, at vi lever i den virkelige verden, og den virkelige verden er altså sådan, at de lande, der ligger i nærområderne, ikke overholder menneskerettighederne, selv om vi fra dansk side naturligvis kunne ønske, at det forholdt sig anderledes, og selv om vi fra dansk side selvfølgelig skal lægge pres på, at de lande kommer i større overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder.

Så skal vi yde hjælpen i nærområderne, er vi nødt til at yde hjælpen der, hvor flygtningene er, og det er altså for tiden i Tyrkiet. Den aftale, vi har lavet fra EU's side, vil gøre tilværelsen langt mere tålelig for de flygtninge, der befinder sig i Tyrkiet, og den vil betyde, at vi forhåbentlig kan få standset flygtningestrømmen til Europa, så vi i højere grad kan yde hjælpen i nærområderne, hvor vi er enige om at den ydes bedst. Men i Venstre lever vi altså i virkelighedens verden og accepterer, at de nærområder, der er, altså desværre ikke lever op til menneskerettighederne.

Tak. Så er der et par korte bemærkninger. Hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Nu ved jeg ikke helt, om jeg tør tage ordet her – men det er jo et parlament. Altså, »parle« er fransk og betyder at tale, så det må vel trods alt være tilladt, inden for forretningsordenens rammer selvfølgelig, at sige et par ord.

Men det, som jeg synes var lidt underligt ved talen, var det der med, at det kom til at lyde, som om den her aftale handler om noget, vi giver. Den handler jo også om noget, vi forhindrer. Altså, vi forhindrer nogle mennesker i at søge asyl på et grundlag, som vi ville acceptere i Danmark. Venstre har en integrationsminister, og spørgsmålet er, om den integrationsminister ville opføre sig på samme måde, som vi nu beder Grækenland om at opføre sig på i henhold til den aftale, der er indgået.

Der er det et meget centralt spørgsmål, om Venstres ordfører, hr. Jan E. Jørgensen, opfatter det sådan, at Tyrkiet er et sikkert land. Eller direkte adspurgt: Opfatter Danmark Tyrkiet som et sikkert land, man kan sende flygtninge tilbage til? Det er jo det, aftalen handler om.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen.

Ja, og jeg går ud fra, at spørgsmålet var det sidste. Ja, det gør vi, men ikke hundrede procent, og der vil være eksempelvis kurdere, som Tyrkiet ikke udgør et sikkert land for. Så det er klart, der skal ske en individuel behandling af de sager, der er tale om, og det vil også ske.

Hr. Søren Søndergaard.

Jamen så er problemet måske, at vi ikke har fået diskuteret sagerne grundigt nok, for det, hr. Jan E. Jørgensen siger her, er simpelt hen ikke rigtigt. Vi har fået oversendt et svar fra Integrationsministeriet, fra ordførerens egen kollega, hvori der fuldstændig klokkeklart står, og jeg vil tillade mig at citere:

»Danmark betragter ikke på nuværende tidspunkt Tyrkiet som et sikkert tredjeland. «

Danmark betragter ikke på nuværende tidspunkt Tyrkiet som et sikkert tredjeland, og derfor er der ingen eksempler på, at vi har udvist folk, som har søgt asyl, til Tyrkiet. Der er ingen eksempler ifølge Flygtningenævnet. Derfor er det jo lidt interessant, at vi har en situation, hvor man anbefaler en aftale, der går ud på at gøre det stik modsatte af, hvad Danmark selv gør, og hvad den danske minister fra ordførerens eget parti gør. Synes ordføreren ikke, det er mærkværdigt?

Værsgo.

Nej, det synes ordføreren ikke. Det bliver en strid om ord. Jeg sagde jo udtrykkeligt, at Tyrkiet ikke var et sikkert tredjeland for alle . Man kan selvfølgelig godt sige, at så er Tyrkiet ikke et sikkert tredjeland. Men blandt de flygtninge, som er i Tyrkiet nu, og som så forsøger at tage væk og vil blive sendt tilbage, vil der være nogle, som det ikke vil være forsvarligt at sende tilbage. Eksempelvis kan der være tale om nogle kurdere, og det vil der også blive taget hensyn til.

Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg tror egentlig, vi kan blive meget enige om, at den enevældige konge i Jordan på mange måder er en slyngel, der gør sig skyldig i en lang række krænkelser af menneskerettighederne. Det er jo også derfor, vi fra Enhedslistens side foreslår, at man skal give ulandsbistand, udviklingsbistand og humanitær hjælp gennem FN frem for at give det bilateralt. Og det er da det, vi har kritiseret regeringen for at gøre: at give alt for meget bilateral støtte til forskellige slyngler i stedet for at give den gennem FN, så man er sikker på, at tingene foregår ordentligt. Det er jo faktisk også det, vi har en diskussion om her.

Her har vi en regering i Tyrkiet, som ikke lever op til sine forpligtigelser om at overholde helt grundlæggende menneskerettigheder; som ikke følger Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser – og det er den, man nu vil give over 0,25 mia. kr. Det er altså en tyrkisk regering, der har sagt nej tak til, at FN skulle komme ind og oprette flygtningelejre i Tyrkiet.

Så bare for at forstå ordføreren rigtigt: Ville det ikke være fornuftigt, at vi stillede det banale krav, at Tyrkiet levede op til sine forpligtigelser, før vi gav dem over en kvart milliard danske skattekroner?

Ordføreren, værsgo.

Man bliver lidt træt, men nu er der heldigvis kun to af Enhedslistens medlemmer tilbage, så derfor får det her vel en ende. Altså, det handler jo dybest set om, at det bedste er det godes værste fjende. For jo, der er da rigtig meget af det, som kommer i Enhedslistens palaver, eller hvad vi skal kalde det for at blive i parlamentsprogbrugen, som giver god mening. Jo, det ville da være fantastisk, hvis vi kunne stille et krav til Tyrkiet om, at de overholdt menneskerettighederne til gengæld for, at vi lavede den her aftale, og vi så havde løst menneskerettighedsproblematikken i Tyrkiet. Det ville da være fantastisk. Er det realistisk? Nej.

Så derfor tager vi den aftale, som vi har kunnet forhandle os frem til, og som er den bedst mulige inden for den virkelighed, som vi andre befinder os i. Og så er det da fint nok, at der står nogle og gøre opmærksom på, at der er menneskerettighedskrænkelser i Tyrkiet. Det vil jeg også meget gerne hjælpe med at gøre opmærksom på, for det sker desværre. Jeg mener også – hvis vi skal gå ind på Dansk Folkepartis indlæg om det – at Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU har lange, lange udsigter.

Hr. Nikolaj Villumsen, værsgo.

Jamen jeg kan da godt forstå, det er træls for Venstres ordfører at diskutere, for der er jo tydeligvis ikke et klart svar. Altså, situationen er den, at vi står over for at give over en kvart milliard danske skattekroner til en regering, som ikke lever op til sine egne forpligtigelser. Der er intet i Enhedslistens forslag, som Tyrkiet ikke burde efterfølge i dag. Tyrkiet er medlem af Europarådet. Tyrkiet har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention. Tyrkiet er forpligtet til at følge afgørelserne fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Altså, burde det ikke bare være sådan helt basislogik, at man ikke var til grin for sine egne penge, altså at folk, man giver over en kvart milliard skattekroner, forventer man selvfølgelig lever op til de aftaler, som man allerede har indgået med dem?

Ordføreren, værsgo.

Jeg er selvfølgelig glad for den omsorg, Enhedslisten udviser, for skatteborgernes penge; det skal jeg huske til en anden god gang.

Jo, der er så meget, der burde ske. Enig. Og det ville være fantastisk – fantastisk! – hvis vi kunne få menneskerettighedssituationen i Tyrkiet forbedret. Det siger jeg uden nogen form for ironi eller sarkasme. Det ville det virkelig være. Men tror Enhedslisten for alvor på, at det ville gøre en forskel, hvis Danmark satte hælene i og sagde: Erdogan, du kan godt glemme alt om den her kvarte milliard, hvis der ikke inden på mandag er styr på ytringsfriheden, og hvis ikke de lukkede aviser genåbner osv.?

Tror Enhedslisten virkelig – sådan dybt inde – at det ville gøre en forskel? Jeg tror det desværre ikke. Og eftersom det ikke vil gøre en forskel, må man bare stille sig selv det spørgsmål: Hvad er alternativet? Alternativet er: ingen aftale.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det beslutningsforslag, som vi her behandler, er et forslag, som relaterer sig til den beslutning, som Folketinget vedtog i går under B 76. Med daværende forslag gav Folketinget regeringen samtykke til at bidrage med samlet 286 mio. kr. til en EU-koordineret indsats i Syriens nærområder, for helt specifikt at gøre forholdene for flygtninge i Tyrkiet bedre med det formål at mindske tilstrømningen af flygtninge op i Europa og at gøre livet for de mere end 2 millioner flygtninge i Tyrkiet lidt mere tåleligt.

I forlængelse af aftalen har tyrkiske borgere nu udsigt til at få visumfrihed i EU, ligesom et fremtidigt tyrkisk EU-medlemskab er kommet på EU's dagsorden igen. Sådan må det være. Når to parter indgår en aftale, skal der være fordele for begge sider; ellers er tilskyndelsen til at overholde den aftale meget lille.

I Liberal Alliance har vi egentlig stor forståelse for de principielle overvejelser, som forslagsstillerne i det aktuelle beslutningsforslag giver udtryk for. Tyrkiet overholder helt åbenlyst ikke fundamentale frihedsrettigheder eller menneskerettigheder som pressefrihed, ytringsfrihed og beskyttelse af etniske minoriteter, som er blandt de centrale værdier, som borgerne i Det Europæiske Fællesskab skal være beskyttet af.

Så i Liberal Alliance anerkender vi, at der er meget problematiske forhold i Tyrkiet. Det havde vi også en rigtig god debat om her i salen for få uger siden. Men hvad angår den konkrete flygtninge- og migrationstilstrømning, som vi står midt i, er handling essentiel. Lige siden de første både begyndte at krydse Det Ægæiske Hav, har man i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder talt om en fælles europæisk løsning.

I Liberal Alliance er vi ikke af den opfattelse, at flygtninge- og migrationsproblematikken vil blive løst med den her aftale mellem EU og Tyrkiet. Men vi anerkender, at aftalen er et skridt i den rigtige retning for at afhjælpe situationen. Liberal Alliance støttede i Europaudvalget sammen med et flertal, at regeringen rejste til EU og var med til at indgå en aftale med Tyrkiet. Vi støttede som en naturlig konsekvens heraf B 76 om flygtningefaciliteten til Tyrkiet og kan derfor ikke støtte nærværende beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten, med en kort bemærkning. Værsgo.

Hvis jeg skal leve op til hr. Jan E. Jørgensens udnævnelse som cheffilibustertaler, må jeg som hellere bruge mit minut.

Det, jeg vil sige, er, at jeg fuldt ud forstår og anerkender Liberal Alliances vurdering. Vi har bare den modsatte vurdering. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvad Liberal Alliance bygger sin vurdering på. Vi tror, det er sådan, at med det her har man givet den tyrkiske præsident et redskab til i al uendelighed at afpresse EU. Det startede med at være 3 mia. euro, og så lige pludselig snakkede vi 6 mia. euro. Det betyder selvfølgelig også noget for dansk økonomi. En del af det skulle være i kroner.

Men hvad nu, når Erdogan kommer og siger om nogle måneder, at det her bliver rigtig dyrt? Hvad nu, når han kommer og siger: Vi skal have 9 mia. euro; hvis ikke vi får 9 mia. euro, så lader vi bådene sejle igen? Det har han jo selv sagt. Han har udtalt, at man ville sætte folk på fly og sende dem over til Europa, hvis man ikke fik aftalen igennem.

Altså, hvor er det, at man har nogen som helst sikkerhed for, at man ikke bare har lagt sig åben for afpresning, og hvor går Liberal Alliances grænse i den afpresning?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at det ærlige svar er, at det har man ikke nogen sikkerhed for. Det kan vi ikke vide. Det kan vi få at vide, som tiden skrider frem og vi ser, hvordan Tyrkiet agerer. Det er jo rigtigt, at når man åbner en forhandling og åbner en dialog med en partner som Tyrkiet, er man også sårbar over for afpresning fra modparten.

Min vurdering er bare, Liberal Alliances vurdering er, at det modsatte af at gå i dialog med Tyrkiet, nemlig ikke at gå i dialog med Tyrkiet, ikke at lave en aftale med Tyrkiet, er endnu værre. Hvis ikke man gør det, har man et scenarie, hvor vi har et naboland, altså et land, som grænser op til EU, hvor der er stigende problemer med overholdelse af helt fundamentale menneskerettigheder, hvor man undertrykker sit eget folk, hvor man har over 2 millioner flygtninge siddende, og vi har altså EU som naboland, som ikke går i dialog med Tyrkiet, som ikke adresserer de problemer.

Konsekvenserne af den tilgang tror jeg, men det er selvfølgelig en vurdering, er værre end det, vi gør her, nemlig at tage en dialog med en partner, som helt åbenlyst har problemer med at overholde helt fundamentale menneskerettigheder.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal have en dialog med Tyrkiet. Vi skal have mere. Det er bl.a. derfor, at Enhedslisten hele tiden har møder med forskellige repræsentanter for både regeringssiden og oppositionssiden i Tyrkiet. Så det der med, at man skal have en dialog, kan vi være fuldstændig enige om. Spørgsmålet er jo, hvad man skal betale for at acceptere at lukke øjnene for nogle ting, som Tyrkiet selv har forpligtet sig til at overholde, men som de ikke overholder.

Men skal jeg forstå svaret på den måde, at hvis der om et par måneder kommer en ny ansøgning på yderligere 3 mia. euro, som Danmark skal dække en del af, så vil Liberal Alliance være åben over for på det tidspunkt at diskutere, om vi skal fortsætte? Kan jeg tolke svaret på den måde?

Ordføreren. Værsgo.

Jeg vil gerne svare på det konkrete, men spørgeren sagde noget, som jeg også vil kommentere, om, at man nu med den her aftale betaler for at lukke øjnene for de problemer, der er i Tyrkiet. Sådan ser jeg ikke på det. Jeg lukker ikke øjnene for de problemer, der er i Tyrkiet, hvad angår overholdelse af fundamentale menneskerettigheder. Tværtimod. Når man nu åbner kapitler om medlemskab af EU, er det netop at åbne en dialog for også ad den vej at kunne lægge pres på den tyrkiske regering angående de problemer, som vi to er enige om at den tyrkiske regering har.

Til spørgsmålet om, hvor vores grænse går, kan jeg sige, at jeg ikke kan sætte noget tal på. Det er jo en løbende vurdering. Hvis man skal kigge tilbage på, hvordan den her udvikling har formet sig bare det sidste år, så ser man, at det er naivt at sætte tal på, hvordan processen fremadrettet skal håndteres. Så det er en løbende vurdering. Men vores indstilling er, at man er nødt til at have en dialog.

Tak. Så er det hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu siger Liberal Alliances ordfører, at man skal drøfte de her menneskerettighedskrænkelser i Tyrkiet i forbindelse med forhandlingerne om optagelse af Tyrkiet i EU. Jeg synes, det er vigtigt at huske på, at Tyrkiet allerede har forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne. Man kan godt sidde og forhandle og sige: I skal også gøre det i fremtiden, hvis I nu kommer med i EU. Altså, Tyrkiet er medlem af Europarådet, Tyrkiet har underskrevet den europæiske menneskerettighedskonvention. Tyrkiet skal følge domstolsafgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Situationen er jo den, at vi er ved at give et land over en kvart milliard danske skattekroner uden at stille krav om, at de skal leve op til de aftaler, de allerede har indgået, de forpligtelser, som de allerede har sagt de vil opfylde. Det er helt banale menneskerettigheder.

Er det virkelig god Liberal Alliance-politik at give en kvart milliard skattekroner væk uden at kræve, at de aftaler, man én gang har indgået, overholdes?

Tak. Ordføreren.

Det er god liberal politik og dermed også god politik for Liberal Alliance at være realistisk i forhold til de udfordringer, som vi står med i Europa.

Som jeg sagde før, er alternativet til at gå ind i forhandlinger med Tyrkiet, bl.a. om medlemskab af Den Europæiske Union, ikke at gøre det. Det er jo sådan i forhandlinger, at uanset om man kan lide forhandlingspartneren eller ej, så skal man give noget, og man skal tage noget, og det, vi har at forhandle med, er f.eks. optagelse i Den Europæiske Union, hvilket er noget, som den tyrkiske regering rigtig gerne vil. Det er de kort, vi har at spille med. Den tyrkiske regering har andre kort at spille med, og sådan er det jo i en forhandling.

Det gør ikke, at jeg synes, at Tyrkiet er et godt regime, og at jeg ikke synes, der er meget store problemer med at overholde menneskerettighederne i Tyrkiet. Men en realistisk vurdering af, hvordan man bedst lægger pres på det tyrkiske regime, sammenkoblet med den helt faktuelle situation, at der sidder 2,5 millioner flygtninge i Tyrkiet, gør bare, at vi er nødt til at have en realistisk tilgang.

Tak for det. Hr. Nikolaj Villumsen.

Så kommer vi måske tilbage til de der vurderinger af situationen, som vi diskuterede før. I min verden er det fuldstændig urealistisk at forvente, at der kommer færre flygtninge i en situation, hvor man ikke stiller krav om overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder og efterlevelse af de her domstolsafgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen til en regering, som selv skaber flygtninge. De nyeste tal er 200.000 flygtninge skabt ikke af Syrien, ikke af Afghanistan, ikke af Irak, ikke af Eritrea, nej, skabt af Tyrkiet selv. Det er tyrkiske borgere, der bliver jaget på flugt af det tyrkiske militær.

Er det ikke fuldstændig urealistisk at forvente, at der ikke vil komme endnu flere flygtninge, hvis ikke man stiller krav om, at den tyrkiske regering skal leve op til de aftaler, de allerede har indgået?

Tak. Ordføreren.

Det tror jeg det er. Det tror jeg spørgeren har ret i. Men igen: Alternativet til at forhandle og samarbejde med Tyrkiet er, at vi har en nabo, Tyrkiet, hvor der sidder 2,5 millioner flygtninge – inklusive internt fordrevne, som spørgeren jo også påpeger – og at vi ikke er i forhandling med det regime. Det gør ikke, at situationen er ideel; det gør ikke, at jeg synes, det er en samarbejdspartner, som, hvis man kunne vælge og vrage, man rigtig gerne ville forhandle med, men det er nu engang sådan, verden er, og det er vi nødt til at forholde os til.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. I Alternativet har vi fra starten været meget skeptiske over for aftalen mellem EU og Tyrkiet, og allerede nu må vi desværre konstatere, at vores frygt for aftalens konsekvenser har vist sig at holde stik. I dag står Tyrkiet over for massive udfordringer, når det kommer til overholdelsen af menneskerettigheder, minoriteters rettigheder og politisk ytringsfrihed. Desuden har Tyrkiet tilsluttet sig Genèvekonventionen med en geografisk begrænsning, der betyder, at staten kun betragter flygtninge fra Europa som flygtninge. Det betyder, at syriske flygtninge de facto ikke falder ind under Tyrkiets beskyttelsesforpligtelse. Faktisk giver det kun de 2,5 millioner syrere midlertidig flygtningestatus med et lavere beskyttelsesniveau.

For lidt over en måned siden var tusinder af mennesker på flugt fra Assads tøndebomber i Aleppo og truende hungersnød. De mennesker er strandet ved den tyrkiske grænse, fordi man havde lukket grænsen. Hvis det er sådan, man forventer Tyrkiet vil forvalte aftalen, har jeg svært ved at se, hvordan det skal komme de tyrkiske flygtninge til gode, og derfor deler jeg forslagsstillernes bekymringer for samarbejdet med Tyrkiet. Men det er samtidig vigtigt for mig, at Tyrkiet ikke bliver vores syndebuk. Vores egne motiver med den her aftale bekymrer mig måske i endnu højere grad.

Som en reaktion på aftalen indgået mellem EU og Tyrkiet har en række humanitære organisationer den sidste uge valgt at trække sig fra dele af deres engagement i de såkaldte EU-hotspots i Grækenland, særlig på Lesbos. Det er netop det ankomstpunkt, mange flygtninge har i Europa. Det gælder bl.a. FN's flygtningeagentur, UNHCR, det gælder Læger uden Grænser, Dansk Flygtningehjælp og Red Barnet. Organisationerne mener over en bred kam ikke, at de kan støtte implementeringen af aftalen, fordi den aktivt er med til at underminere flygtningenes basale rettigheder. Red Barnet ønsker f.eks. ikke at være med til at frihedsberøve børn og lukke dem inde i, hvad der reelt set er deponeringslejre, og det forstår jeg godt.

Organisationernes reaktion burde få alarmklokkerne til at ringe i Bruxelles og her på Christiansborg. Hvordan man kan sidde den kritik overhørig, er mig en gåde. Det betyder, at vi med danske udviklingsmidler er med til at finansiere en aftale, der aktivt modarbejder en overholdelse af Danmarks og EU's internationale forpligtelser, og nu har vi altså organisationernes ord for det.

Desuden har en række organisationer, herunder FN, udtrykt en grundlæggende kritik af den del af aftalen, der betyder, at EU kan sende flygtninge tilbage til Tyrkiet, før deres sag er blevet gennemgået af europæiske myndigheder. Det er altså en aftale, der i praksis betyder tvangshjemsendelse af flygtninge, der har konventionsmæssige krav på vores beskyttelse. Aftalen er for mig at se et skifte, så det nu er ngo'er og ikke stater, der i praksis er garant for overholdelsen af vores internationale forpligtelser. Det er ganske enkelt uacceptabelt og udtryk for en farlig glidebane, hvor vi med vores beslutninger aktivt er med til at underminere flygtningekonventionerne. Det er ikke en retsstat som Danmark værdigt.

Det er derfor helt skævt at kalde aftalen for en løsning på flygtningeudfordringen. Det er for mig at se mere et udtryk for en ansvarsfralæggelse og en udlicitering af vores egne forpligtelser til Tyrkiet. Fra dansk og mere bred europæisk side har man ikke haft politisk vilje og mod til at blive enige om en reel løsning på udfordringerne, for det er jo ikke, fordi der ikke er alternativer.

I Alternativet støtter vi forslaget om at trække aktstykke 73 tilbage, ikke kun fordi vi ikke ser tiden rigtig til at indgå den her aftale med Tyrkiet, men også fordi vi mener, at aftalen helt grundlæggende er dybt problematisk og uansvarlig. Vi håber, at regeringen og EU vil revidere præmisserne for aftalen, så den i langt højere grad er med til at styrke den humanitære indsats i Tyrkiet og Europa og ikke mindst er med til at sikre, at vi lever op til vores konventionsmæssige forpligtelser, og at udbetalingerne til Tyrkiet selvfølgelig kræver de samme forpligtelser.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Nu sætter ordføreren sig jo op på moralens høje hest. Jeg bliver nødt til at stille ordføreren to klare spørgsmål. For det første: Hvor skal de 2,5 millioner såkaldte flygtninge, der i dag opholder sig i Tyrkiet, så være, når Tyrkiet ikke er et sikkert land? Og for det andet: Kan ordføreren nævne et eneste nærområdeland for flygtningeproducerende lande, som hans parti, Alternativet, vil acceptere at flygtninge opholder sig i?

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig afgørende, at når EU går ind og forhandler med Tyrkiet om at finde en fælles løsning på den her udfordring – som det er, at der er krig i Syrien og der er en masse flygtninge – så går vi ind og presser på for, at Tyrkiet selvfølgelig lever op til menneskerettighederne; og at når vi vælger at udbetale 3 mia. euro plus, plus, plus, så stiller vi selvfølgelig det krav, at man underskriver flygtningekonventionerne, så flygtningene får en ordentlig beskyttelse.

Jeg siger ikke, at vi ikke skal samarbejde med Tyrkiet, men jeg siger, at vi bliver nødt til at stille krav til det samarbejde og ikke bare hoppe med på alt, fordi vi gerne vil lukke vores ydre grænser.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Det var overhovedet ikke svar på det spørgsmål, jeg stillede. Kan hr. Rasmus Nordqvist nævne ét land, hvor han mener at en flygtning trygt kan opholde sig i et nærområde, og kan hr. Rasmus Nordqvist venligst fortælle, hvor de 2,5 millioner potentielle asylansøgere, der i øjeblikket befinder sig i Tyrkiet, så skal være, hvis det er sådan, at de ikke kan være i Tyrkiet? Er det i Europa?

Ordføreren.

Jeg er ked af, hvis spørgeren ikke hørte mit svar. Jeg siger ikke, at de her flygtninge ikke skal være i Tyrkiet. Jeg siger, at når EU går ind og laver en aftale, hvor vi udbetaler så stort et beløb til et land, så skal vi stille nogle krav. Og et af de krav er, at man selvfølgelig skal underskrive flygtningekonventionerne, så man anerkender flygtninge og ikke kun europæiske flygtninge. Så jeg taler ikke om, at vi skal fjerne alle flygtninge fra nærområderne, fordi der er problemer i landene. Nej, jeg snakker om, at vi selvfølgelig skal stille krav, når vi betaler penge til de her lande og laver strategisk tæt samarbejde.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg bare, jeg ved ikke, om det er at udrydde en misforståelse i forhold til ordføreren, men så i hvert fald nævne noget, der er gået igen i løbet af debatten her. Altså, det, vi diskuterer her, det, der var baggrunden for B 76, det, der er baggrunden for aktstykket, og det, der er baggrunden for det her beslutningsforslag, er jo en beslutning i forhold til en aftale, som EU lavede med Tyrkiet tilbage i november måned.

Det, som ordføreren rejser i sine bemærkninger, er forholdene omkring den nye aftale efter rådsmødet her i marts måned. Og det, jeg godt kunne tænke mig at spørge ordføreren for Alternativet om, handler om, at det fremgår af aftalen, at flygtningefaciliteten skal yde humanitær bistand, støtte flygtningenes udviklingsbehov og støtte de tyrkiske myndigheders håndtering af flygtningeudfordringen. Hvad i det er Alternativet uenig i, og hvad ser Alternativet af alternativer til det?

Ordføreren.

Det, som jeg pointerer i min tale her, og som jeg har pointeret, når vi har diskuteret det, både i Europaudvalget og her i salen tidligere, er, at man med den her aftale blander håndtering af og humanitær hjælp til flygtninge sammen med en grænsehåndtering, altså en sikring af EU's ydre grænser. Jeg mener, det er stærkt problematisk, at vi på den måde blander tingene sammen. Og vi har også kritiseret, at man vælger at tage midlerne fra udviklingsmidler, netop fordi det ikke er en entydig humanitær indsats, man laver, men at der også er alle grænsesikringselementerne i den her aftale. Så vi mener, det er en rodet aftale.

Derudover mener vi altså stadig væk, som jeg også sagde til en tidligere spørger, at det jo er helt afgørende, når vi laver tætte strategiske samarbejder, at vi så kræver, at der bliver levet op til fundamentale menneskerettighedsstandarder, herunder også, at de selvfølgelig fra Tyrkiets side tilslutter sig flygtningekonventionerne, så de anerkender de flygtninge, de har. Det er jo det, vi kan, når vi står med penge i hånden, altså også skubbe på for, at de her rettigheder bliver styrket i de her lande.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Jamen jeg har sådan set respekt for det synspunkt, jeg er bare uenig. Men det, jeg til gengæld bare igen må minde om, er, at de 286 mio. kr., vi diskuterer her i dag, er man blevet enige om på baggrund af en aftale, der blev lavet mellem EU's ledere og Tyrkiet tilbage i november måned, og den indeholder jo ikke et grænsesikringselement, som den nye aftale gør, der er blevet indgået ved rådsmødet i marts måned. Og derfor er det, at jeg ikke forstår det, for der er blevet talt om i meget lang tid, at der skal fælleseuropæiske løsninger til for at løse flygtningekrisen, og at vi også skal gøre mere i nærområderne, og det her er jo for det første en fælleseuropæisk håndtering af flygtningekrisen, og for det andet er det en konkret hjælp i nærområderne, hvor der befinder sig 2,7 millioner syriske flygtninge.

Ordføreren.

Jamen jeg kan slet ikke forstå, hvordan spørgeren kan adskille de her aftaler så markant, når man netop valgte på mødet i marts at sige, at der skulle komme flere lag i den her aftale. Det er jo ikke én aftale, og så kommer der en anden aftale, som vi tager stilling til senere. Nej, det her er én stor aftale, som EU har lavet med Tyrkiet, hvor der er kommet lag på lag. Og det er derfor, vi bliver nødt til at sige: Hallo, der er altså forskelle i det her; det er ikke bare en humanitær indsats, der er også grænsesikringselementerne i det. Og det er altså ikke set fra vores side en humanitær indsats.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Emrah Tuncer, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig starte et helt andet sted. Jeg vil starte med at fortælle Folketinget her, at jeg faktisk er født i Tyrkiet, kommer rigtig tit i Tyrkiet, har familie i Tyrkiet. Og der er ingen tvivl om, at der er sket noget i Tyrkiet med hensyn til den udvikling, der nu har været i forhold til religionsfrihed, ytringsfrihed, pressefrihed, det med, at regeringen kan overtage en avis, som er regeringskritisk, at man kan blive straffet for at udtale sig kritisk om præsidenten osv.

De ting går lidt i den forkerte retning, og derfor har vi også her i Folketinget lavet et fælles skriv, en vedtagelse, hvor vi netop lægger lidt pres på for, at Tyrkiet skal se at få lidt styr på de her tilstande, som desværre går den forkerte vej. Det, der skal siges, er, at nogle af de her udfordringer har Tyrkiet jo bokset med i 20-30 år, så nogle af de her tilstande er ikke helt nye. Så det går den forkerte vej, men Tyrkiet har også tidligere været udfordret på nogle af de her parametre.

Jeg synes ikke, at det her handler om, hvorvidt man skal lægge pres på Tyrkiet, fordi vi her i dag siger ja til at give 286 mio. kr. Jeg synes jo, at til de lande, der ikke lever op til de her basale rettigheder, skal vi selvfølgelig stille de her krav, vi stiller til hinanden, både til Tyrkiet, men også til de andre lande, som ikke lever op til dem. Det skal vi gøre, uagtet at Tyrkiet er en vigtig aktør i forhold til 2-3 millioner flygtninge, men vi skal også gøre det før de her 286 mio. kr., og vi skal gøre det efter. Vi skal også gøre det, hvis der en dag forhåbentlig kommer styr på de her tilstande, der gør, at vi har så mange flygtninge. Hvis vi nu kunne stoppe den tilstrømning, skal vi stadig lægge pres på Tyrkiet.

Så når Enhedslisten siger, at vi skal lægge pres på dem i forhold til de her 286 mio. kr., er jeg meget enig. Det skal vi gøre, og det skulle vi også have gjort for 5 år siden, hvor vi ikke stod i den her situation. Vi skal også gøre det om 10 år, uanset om den her flygtningestrøm bliver løst. Tyrkiet er en vigtig aktør qua placeringen.

I forhold til de her 3 mia. euro bliver der spurgt til, hvis Tyrkiet nu kommer med et nyt krav om 2, 3, 4 måneder. Det vil jo være en ny situation, vi må forholde os til. Det er klart, at hvis ikke de lever op til nogen af de forventninger, vi har til de penge, vi giver, så er det en anden situation, men hvis de løser nogle af opgaverne og kan gøre det endnu bedre i forhold at bremse tilstrømningen af flygtninge, men også i forhold til at gøre det bedre for de flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, så er det jo en ny situation, og så må vi kigge på det på det tidspunkt.

Men da der er indgået en aftale med EU-landene og de andre lande har tilkendegivet deres bidrag i forhold til den deadline, der nu også er, som jo er lige om lidt, så synes vi fra Radikale Venstres side, uagtet at Enhedslistens forslag er sympatisk – for selvfølgelig skal man lægge det pres på den tyrkiske regering – at vi skal leve op til den forpligtigelse, vi har indgået, og også tilkendegive vores bidrag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Det her forslag ligger jo i forlængelse af B 76, som vi vedtog i går, og jeg kunne sådan set gentage min ordførertale ved førstebehandlingen af det, hvor jeg tilkendegav, at vi ikke støtter den aftale, der er lavet mellem EU og Tyrkiet. Vi anerkender, at der er et problem, som vi også skal tage alvorligt, men vi synes simpelt hen ikke, at det er rimeligt, at man i den nuværende situation laver en sådan aftale med Erdogan uden overhovedet at stille krav til, hvordan pengene bliver brugt, stille krav til, hvordan menneskerettighedsudviklingen er i Tyrkiet, og sådan set heller ikke stiller krav til Tyrkiets forholden sig til krigen i Syrien, som jo er en væsentlig årsag til flygtningestrømmen, hvor Tyrkiet har spillet en meget kontraproduktiv rolle hele vejen igennem.

Da det her samtidig skal finansieres af ulandsbistanden, som bliver stadig mere udhulet, så har vi kunnet støtte B 76 og dermed støtter vi også i logisk forlængelse af det beslutningsforslaget fra Enhedslisten her i dag.

Tak for det. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi Konservative kan ikke støtte Enhedslistens forslag om at spænde ben for en økonomisk forpligtelse, som et folketingsflertal og EU-landene bakker op om. Det er jo ikke Tyrkiet, der får pengene. Pengene er øremærket til projekter, der skal komme de syriske flygtninge til gavn, og de har behov for de penge. De er øremærket til projekter, som angår boliger, sundhed, aktivering og arbejdspladser. Det er vigtigt, at vi hjælper i nærområderne. Det er også vigtigt, at vi forebygger, at folk har grund til at flygte videre. Derfor haster det med at implementere aftalen. Det er også billigere at hjælpe i nærområderne, end når folk flygter videre.

Ja, jeg skal være den første til at erkende, at der er store menneskerettighedsproblemer i Tyrkiet: krænkelse af menneskerettigheder, mindretalsrettigheder, pressefrihed osv. Erdogan er efter min opfattelse en være en. Han har smadret den tyrkiske model og agerer mere og mere magtfuldkomment, nærmest som en enevældig sultan, der har sin egen fortolkning af demokratiske frihedsrettigheder. Så ja, der er problemer, og jeg vil gerne indrømme, at jeg godt kunne have tænkt mig, at man i EU havde insisteret på, at menneskerettighederne skulle respekteres, for at man kunne lave sådan en aftale. Det mener jeg man skulle have gjort, men det har man ikke gjort, og det synes jeg er ærgerligt.

Samtidig vil jeg spørge: Hvad er alternativet? Alternativet er ikke at få en aftale, og så kommer man til at tage de over 2 millioner syriske flygtninge som gidsler der. Så det er virkelig et etisk dilemma, og jeg forstår godt lidt Enhedslistens kritik af aftalen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at man havde gjort meget mere ud af menneskerettighederne, men i den situation havde tyrkerne overtaget i forhold til aftalen.

Men jeg synes, det er enormt vigtigt at se at få implementeret den aftale, så den kommer de syriske flygtninge til gavn, og så må vi fremadrettet insistere på, at tyrkerne overholder menneskerettighederne og mindretalsrettighederne og respekterer pressefriheden.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra Søren Søndergaard. Værsgo.

Jeg vil godt sige tak til den konservative ordfører for de positive bemærkninger om i hvert fald intentionen i det, der ligger her. Jeg tror, at vi langt hen ad vejen også er enige om, hvad EU måske burde have gjort.

Det spørgsmål, jeg har til ordføreren, er: Hvordan sikrer vi, at det, som ordføreren håber bliver resultatet, nemlig at pengene kommer de syriske flygtninge i Tyrkiet til gavn, rent faktisk vil finde sted? Altså, jeg har siddet i budgetkontroludvalget i Europa-Parlamentet, hvor jeg har været med til at prøve at kigge på, hvad der skete med den såkaldte førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet, og jeg bliver bare nødt til at sige, at det også var penge, der var øremærket til bestemte ting osv. osv., men når vi så på, hvordan de var blevet brugt, fremgik det, at de var blevet brugt rent politisk til at understøtte et bestemt politisk parti og en bestemt politisk holdning i Tyrkiet.

Så derfor er mit spørgsmål til hr. Naser Khader: Hvordan sikrer vi her i Folketinget – og det skal finansministeren selvfølgelig også på et tidspunkt svare på – at de millioner, vi bidrager med, rent faktisk kommer de syriske flygtninge til gavn?

Ordføreren, værsgo.

Det er også et spørgsmål, jeg selv har været optaget af, og som jeg faktisk stillede ved et nævnsmøde. Nu må man ikke referere, hvad der sker på nævnsmøderne, men jeg har været meget optaget af, at vi skal være hundrede procent sikre på, at de penge ikke forsvinder, men går direkte til de syriske flygtninge. Og jeg har forstået, at der er en mekanisme via de her projekter, der sørger for, at pengene kommer de syriske flygtninge til gavn, og det må jeg så stole på.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg tillader mig at forstå ordførerens udtalelse som et tilsagn om, at vi i fællesskab, når der er gået et stykke tid, kan bede om at få en undersøgelse det relevante sted, i det relevante udvalg, og få en redegørelse for, om det rent faktisk er sket, så vi også i det danske Folketing kan få en evaluering af, hvad der er sket med de danske penge. Jeg ved godt, at sådan noget altid bliver skubbet ned til EU, ned i den store kasse, og så kan ingen rigtig finde ud af, hvad der skete med de 3 mia. euro, 6 mia. euro eller 9 mia. euro. Men det er jo altså også 286,1 millioner danske kroner, som vi har et ansvar for. Derfor tager jeg det som et tilsagn om, at ordføreren vil være med til også i Danmark at kontrollere og kræve kontrol med, hvad de penge rent faktisk er gået til.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at det lyder som mange penge, og det er det også. Men hvis vi med de penge kan være med til at reducere flygtningestrømmen, er det faktisk en god investering. Vi bruger rigtig, rigtig mange penge på folk, der kommer hertil, 240.000 kr. pr. asylansøger om året, så det er rigtig mange penge, vi sparer ved at bidrage med de penge i EU-puljen. Men jeg mener, at vi skal stå fast ved, at ikke kun de danske penge, men alle de penge, som EU får, går direkte til de syriske flygtninge.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Søndergaard.

Tysklands ambassadør i Ankara er blevet indkaldt til at stå skoleret for de tyrkiske myndigheder. Hvorfor er han så det? Det må i sandhed være noget meget alvorligt, når man indkalder en ambassadør til at skulle stå skoleret. Anledningen er, at tysk tv har tilladt sig at bringe en 2 minutters satirisk musikvideo, som under omkvædet Erdovi, Erdovo, Erdogan kritiserer den tyrkiske præsident Erdogan for hans mange krænkelser af menneskerettighederne.

Den slags får lov at passere i Tyskland, men det var jo aldrig gået i Tyrkiet. Det var aldrig gået i dagens Tyrkiet, hvor journalister og redaktører afskediges, fængsles, myrdes, hvor medier ikke bare lukkes, men også overtages af staten, og hvor folk sendes på gaden for at hylde præsidenten.

Vi kræver, at programmet bliver slettet – udtaler de tyrkiske myndigheder – vi kræver, at de tyske myndigheder i Tyskland sletter et satirisk program om Erdogan! Dermed beviser de med al ønskelig tydelighed og dokumenterer, at dagens Tyrkiet mere er at sammenligne med et sultandømme fra fortiden end et moderne demokrati. Det er jo i sandheden fuldstændig grotesk.

Man kan grine lidt af det her, for det går jo ikke ud over nogen. Til gengæld er det gået ud over en masse flygtninge i Tyrkiet. Amnesty har dokumenteret, Human Rights Watch har dokumenteret, hvad der foregår, og det er tæsk, chikanerier, tyverier, tvang om at underskrive, at de i virkeligheden slet ikke er flygtninge, og de smides tilbage over grænsen til der, hvor de kom fra, nemlig Syrien. Og så snakker vi slet ikke om alle de flygtninge, som ikke har formået at komme ind i Tyrkiet, fordi man har lukket grænsen, som vi så det omkring Aleppo. Det er ikke helt så morsomt, og det kan man ikke grine helt så meget af.

Derfor er det jo relativt alvorligt, når vi så i den situation beslutter at bevilge en kvart milliard kroner til Tyrkiet. Hidtil har Danmark ikke drømt om at udsende flygtninge til Tyrkiet. Det har integrationsministeren forbilledligt klart svaret i dag på et spørgsmål, vi har stillet. Det samme gælder de fleste EU-lande, hvis ikke alle. Ifølge ministerens svar er der ni lande, der endnu ikke har svaret. Alle andre lande har sagt, at de ikke udsender folk til Tyrkiet. Hvad de ni lande svarer, får vi se, men det er det store flertal af EU-lande, hvis ikke alle, der ikke udsender til Tyrkiet. Alligevel har EU indgået en række aftaler med Tyrkiet om tilbagesendelse af flygtninge, som bare forudsætter, at Grækenland skal anerkende Tyrkiet som et sikkert tilbagesendelsesland.

Det er virkelig politik, når det er værst – politik, når det er allerværst. Ingen lande i EU vil tage ansvar for at sende folk tilbage til Tyrkiet, og så tvinger man Grækenland, som er økonomisk svag, til at gøre det, sætter dem på opgaven, og så kan man lave en aftale med Tyrkiet om at hælde nogle penge i det, mod at de så tager dem tilbage, der kommer.

Hvorfor står vi her? Vi står her, fordi aktstykke 73 er i Finansudvalget. Det var ikke det, vi behandlede i går, der behandlede vi flygtningefaciliteten som helhed, men i morgen i Finansudvalget skal man behandle et konkret aktstykke. Og vi synes jo, at når man skal behandle et konkret aktstykke, der så fører til udbetaling af de her penge, så er det rimeligt at stille nogle betingelser. Det går jeg ud fra Finansudvalget normalt gør, når de udbetaler penge. Jeg kunne ikke forestille mig andet, end at Finansudvalget, når de udbetaler penge, har nogle betingelser for pengenes udbetaling, og det bør man selvfølgelig også have her, og det skal ikke bare være om, at de skal komme dem, som skal modtage dem, til gode, men også om, at Tyrkiet skal overholde deres egne løfter.

Vi havde en diskussion med hr. Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti om spørgsmålet om, hvad vi kunne kræve af alle mulige lande. Det er en spændende diskussion, og den deltager jeg gerne i, og den skal vi have på et tidspunkt. Men det her handler sådan set om at stille krav om, at lande skal overholde nogle løfter, de selv har givet, nogle aftaler, de selv har indgået. Tyrkiet er medlem af Europarådet, Tyrkiet har skrevet under på den europæiske menneskerettighedskonvention, Tyrkiet har forpligtet sig til at behandle folk efter nogle bestemte standarder. Vi har en aftale med Tyrkiet.

Det eneste, vi foreslår, er, at man til det aktstykke skal tilføje noget, og det er ikke, at pengene ikke skal udbetales, ikke, at der ikke skal hjælpes i nærområdet, ikke alle de der ting. Vi tilføjer bare en ting, nemlig at vi også lige skal have Tyrkiet til at overholde de aftaler, de selv har indgået.

Er det ikke meget elementært? Hvad er klogskaben i at indgå aftaler med folk, som ikke overholder de aftaler, de tidligere har indgået? Hvilken tiltro kan man have til, at de nye aftaler bliver overholdt, når de gamle aftaler ikke blev overholdt. Er det radikalt, er det næsten revolutionært at kræve, at folk skal overholde de aftaler, de selv har sat deres navn under og har sagt de ville tiltræde? Det burde være fuldstændig elementært.

Derfor undrer det os egentlig også, at der ikke er endnu større opbakning til det her. Vi forstår på nogen, at det har noget med vores forpligtelse over for EU at gøre. Det er så igen det, der spiller ind. Men vores holdning er, at vi skal stille krav til Tyrkiet om, at de skal overholde de aftaler, de selv har skrevet under, for ellers kan vi selvfølgelig heller ikke have tillid til nye aftaler.

Tak. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må jo så forstå på ordføreren, at det, som for ordføreren er vigtigt, er overholdelsen af nogle aftaler, og at det i virkeligheden ikke er menneskerettighederne. For jeg forstår, at ordføreren siger, at det netop er det forhold, at Tyrkiet har skrevet under på noget i Europarådet, der gør, at Enhedslisten har den opfattelse, at man ikke kan indgå den her aftale.

Jeg må så bare spørge ordføreren, om det virkelig kan have sin rigtighed, at Enhedslistens entusiasme og begejstring for menneskerettighederne kan koges ned til, at det kun er noget, der skal gælde lande, som har underskrevet nogle papirer i Europarådet. Jeg troede sådan set, at Enhedslisten var et parti, som mente, at menneskerettigheder var noget globalt, noget, som vi skulle kræve af alle lande. Men ordføreren kan måske forklare mig, om det er sådan, det forholder sig.

Ordføreren, værsgo.

Ja, det kan jeg bekræfte. Menneskerettigheder er noget, man skal kræve af alle lande.

Hr. Kenneth Kristensen Berth.

Så forstår jeg ikke, hvorfor det er sådan, at Enhedslisten stiller lige nøjagtig de her konditioner, når det handler om Tyrkiet, men ikke stiller de samme konditioner, når det handler om Danmarks ulandsbistand til alle mulige andre lande. For så burde det jo være sådan, når man siger, at Tyrkiet skal opfylde menneskerettighederne, før vi kan udbetale de her penge, at så skal alle de lande, som Danmark har ulandsbistandsaftaler med, da også opfylde menneskerettighederne. Hvornår er det, vi ser Enhedslisten gøre det?

Værsgo til ordføreren.

Det har der været utallige eksempler på, f.eks. i forhold til Egypten. Jeg ved ikke, om hr. Kenneth Kristensen Berth kan huske det, men der kom Enhedslisten med et forslag om at stoppe hjælpen til Egypten på grund af overtrædelser af menneskerettighederne. Det har der været mange eksempler på. Så det er en konkret vurdering.

Men udgangspunktet for det her er jo, at man starter med at sige, at man har nogle særlige forventninger til folk, man har indgået en aftale med. Når man laver aftaler med folk, bygger det på en forventning om, at folk overholder de aftaler. Man kan også lave nogle aftaler med folk, som man ikke har nogen erfaringer med, det er klart, men så kan man blive skuffet, og så kan man drage nogle erfaringer af det. Men der er en forventning om, at Tyrkiet lever op til deres egne aftaler; det gør de ikke, og derfor skal man selvfølgelig stille nogle krav, før man giver dem flere penge.

Tak. Så er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. Nu skal hr. Søren Søndergaard jo ikke tro, at jeg ikke vil parlamentere med ham, og derfor vil jeg gerne spørge ham, om man fra Enhedslistens side har fremsat det her beslutningsforslag sådan for at vise, at nogen skal have rene hænder, eller om det skyldes sådan et oprigtigt, dybfølt håb og en tro på, at vi fra dansk side ville kunne bedre menneskerettighedssituationen i Tyrkiet markant, ved at vi blokerede for de her 286 mio. kr., som vi står for at skulle sende af sted til flygtningelejrene.

Ordføreren, værsgo.

Med hensyn til det der med at være de eneste, der har rene hænder, vil jeg sige, at det jo er op til andre lynhurtigt at fjerne den påstand. Altså, det kan hr. Jan E. Jørgensen gøre med sin afstemning i morgen. Så kan vi fuldstændig komme væk fra den situation, hvor vi og nogle enkelte andre, bl.a. Alternativet og SF, står med rene hænder.

Til selve spørgsmålet vil jeg sige, at det her spørgsmål er et spørgsmål, der diskuteres i alle EU-lande. Der er ikke et eneste EU-land, hvor den her diskussion ikke foregår. Vi har så nogle specielle regler omkring Finansudvalget. Man kan ikke stille et ændringsforslag i Finansudvalget. Har man et ændringsforslag til aktstykket, er man nødt til at fremsætte et beslutningsforslag om, at aktstykket skal tages tilbage, og at der skal laves et nyt aktstykke osv.

Det er sådan noget særligt parlamentarisk dansk, og det er sådan set derfor, vi står her. Ellers havde vi jo bare stillet et ændringsforslag i Finansudvalget, naturligvis. Det er ikke vores skyld. Det er de parlamentariske regler i Danmark.

Hvis hr. Jan E. Jørgensen vil være med til, at man kan stille ændringsforslag, og at vi skal arbejde for, at man kan stille ændringsforslag i Finansudvalget til aktstykker, der er fremsendt af regeringen, er det fint, så kan vi løse det. Men den her diskussion, det principielle i det, foregår i alle europæiske lande, og det er godt, at det foregår i alle europæiske lande.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det kan godt være, at hr. Søren Søndergaard skal have en taletidslængde som en Fidel Castro eller andre for at nå frem til en egentlig besvarelse af mit spørgsmål. For spørgsmålet var, om Enhedslisten havde en reel tro på, at vi kan få Tyrkiet til at opfylde menneskerettighederne ved at lade være at sende 286 mio. kr. af sted som led i den her aftale.

Værsgo, hr. Søren Søndergaard.

Enhedslisten har en opfattelse af, at hvis der lægges et pres på Tyrkiet, og hvis man lader være med at understøtte den tyrkiske regering, vil mulighederne for, at der meget hurtigt kommer en ændring i Tyrkiet, være gode. Om det sker på baggrund af en beslutning i morgen, vil jeg nok sætte spørgsmålstegn ved, men det er jo et led i en proces. Da der var valg i Tyrkiet i november, var det sådan, at EU havde lavet en meget, meget kritisk rapport om Tyrkiet. Da gik EU's ledelse ind og tilbageholdt den kritiske rapport om Tyrkiet, indtil Erdogan var blevet valgt – indtil Erdogan var blevet valgt! Det er jo en skandale. På den måde får man ikke demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet. På den måde støtter man de autoritære regimer. Vi skal gøre præcis det modsatte, og det er det her forslag et udtryk for.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen, værsgo.

Tak for det. Altså, jeg tror, at alle her i Folketingssalen – jeg kan i hvert fald med meget stor sikkerhed sige det for mit eget partis vedkommende – deler hr. Søren Søndergaards bekymring for menneskerettighedssituationen i Tyrkiet; deler hr. Søren Søndergaards bekymring for, hvordan Erdogans styre udvikler sig. Derfor vil jeg også gerne have lov til at sige tak for, at hr. Søren Søndergaard delte den historie om den tyske ambassadør, der var blevet kaldt til samtale, med os. For parallellen til det var jo tilbage under Muhammedkrisen, hvor en række forskellige ambassadører – danske ambassadører – sågar var nødt til at flytte fra de lande, de var ambassadører i, fordi de forskellige regimer opfattede, at de havde forbrudt sig og gjort noget, som var stærkt kritisabelt.

Parallellen til det ville være, at Danmark så skulle sige, at man trak støtten til de enkelte lande, at man ikke ville være med til at finansiere f.eks. de flygtningelejre, der var i Irak på det tidspunkt – det, der ville svare til flygtningelejre for syriske flygtninge.

Det, der er min pointe, er, at jeg grundlæggende ikke forstår det. Enhedslisten er et parti, der i månedsvis har krævet fælleseuropæiske løsninger. Enhedslisten er et parti, der i månedsvis har krævet, at vi skulle løse problemerne i nærområderne ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Man skal overholde taletiden!), og når det så kommer til at levere nogle penge, som vi er blevet enige om i november, vil man ikke være med.

Tak! Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo en skæg opfattelse af det: at fordi man kræver fælleseuropæiske løsninger, skal man gå ind for en hvilken som helst europæisk løsning. Det gør vi ikke. Altså, vi erkender helt og fuldt, at der findes europæiske løsninger, også fælleseuropæiske løsninger, vi ikke går ind for, og det her er en af dem.

Må jeg så ikke sige til ordføreren, at jeg synes, det er rigtig godt, at ordføreren deler kritikken af menneskerettighedskrænkelserne i Tyrkiet. Hvornår kommer Socialdemokratiet med et udspil om, hvad man konkret foreslår at Danmark skal gøre for at hjælpe til i forhold til at understøtte de kræfter, der kæmper for demokrati og menneskerettigheder i Tyrkiet? Hvornår kommer forslaget? Jeg ser meget frem til det, og jeg glæder mig til at diskutere det konstruktivt med ordføreren og med Socialdemokratiet.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

For det første var Socialdemokratiet med i det fælles forslag til vedtagelse om Tyrkiet efter den forespørgselsdebat, der var her i Folketingssalen for ganske nylig.

For det andet vil jeg sige til hr. Søren Søndergaard, at det, som er kernen i det her, er, at der er 2,7 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet. Situationen i Tyrkiet er ikke perfekt. Men EU har jo en fælles forpligtelse til både at forsøge at hjælpe Tyrkiet med at klare den indsats, som de bruger rundt regnet 8 mia. dollars om året på at håndtere, men også at forsøge at hjælpe de mennesker, der er dernede. Hvad er alternativet til at hjælpe dem med den her flygtningefacilitet?

Ordføreren, værsgo.

Hvis vi brugte 3 mia. euro, som måske bliver til 6 mia. euro, på at genopbygge de områder i Syrien, som er befriet fra Islamisk Stat, ville hundredtusindvis af flygtninge vende tilbage fra Tyrkiet – og hverken belaste Tyrkiet eller forsøge at komme videre til Europa. Det er et konkret alternativ. Man kan ikke bruge pengene to gange. Hvis man skal vælge, vil vi til hver en tid vælge at genopbygge de befriede områder frem for at kanalisere dem ind i det tyrkiske regime.

Må jeg så ikke godt lige sige: Jo, det er fint med en resolution, men forudsætningen for, at en resolution får virkning, er jo, at man er villig til at følge op med handling. Jeg ser frem til udspillet fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Der er ikke flere, der har stillet spørgsmål.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Finansudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så skal mødet udsættes til kl. 13.00, hvor det næste punkt på dagsordenen er besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene, og det er den mundtlige spørgetid. Mødet er udsat til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:46).