Til beslutningsforslag nr.
B 106
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 19. maj 2016
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om forældrebetaling i
forbindelse med anbringelse af børn og unge
[af Trine Torp (SF) og Jonas Dahl (SF)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. marts 2016 og
var til 1. behandling den 29. april 2016. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
Indenrigsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller be-
slutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ikke
beslutningsforslaget. DF mener, at når man vælger at få
børn, har man som forældre både et økonomisk ansvar i for-
hold til at forsørge sine børn og til at hjælpe sine børn på vej
til et godt voksenliv igennem opdragelse. Børn er ikke sta-
tens ansvar, men forældrenes, og forældre har pligt til at sik-
re, at deres barn/børn får en god opvækst.
DF anerkender, at der kan være vanskeligt stillede foræl-
dre, der af den ene eller anden årsag ikke kan leve op til det-
te, og der mener DF at familier skal tilbydes hjælp og støtte
via en forebyggende indsats til at håndtere eventuelle pro-
blemer.
Alligevel mener DF, at der kan være god grund til at se
på reglerne om forældrebetaling, for der er både tale om me-
get komplekse regler og om regler, som administreres meget
forskelligt i kommunerne, og det skal der gøres noget ved.
DF rejste allerede denne problemstilling over for den tidli-
gere socialminister i et samråd, jf. SOU alm. del – sam-
rådsspm. H (2014-15, 1. samling).
Derudover mener DF ikke, at forældre skal betale for be-
handlingsdelen i en anbringelse, da der også er »fri« adgang
til sundhedsbehandling. Derfor er det vigtigt, at ministeren
får defineret, hvad der inkluderer behandling i en anbringel-
se.
Endelig mener DF, at det ikke er rimeligt, hvis forældre,
der uretmæssigt har fået tvangsfjernet deres børn, er blevet
pålagt forældrebetaling. Derfor ønsker DF, at der i tvivlstil-
fælde kan anvendes opsættende virkning, eller at der kan ske
en efterbetaling, hvis man uretmæssigt er blevet opkrævet
forældrebetaling.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter ikke
forslaget. Forslaget peger på nogle problemer vedrørende
forældres betaling for anbragte børn og unge. Inden RV kan
støtte et forslag som det nærværende, skal der skabes klar-
hed over den tilsyneladende forskel på den kommunale
praksis, der skal ses på mulige tilsvarende ordninger om for-
ældrebetalinger f.eks. ved lejrskoler, og der skal være nogle
økonomiske overslag over omkostninger ved de forskellige
forslag. Det er der ikke tid til her og nu, men sagen vil blive
fulgt op med spørgsmål til de relevante ministre. Så på det
foreliggende grundlag kan RV ikke støtte forslaget.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har frem-
sat forslaget og bemærker følgende: Når et barn anbringes
uden for hjemmet, er det afgørende vigtigt, at der opnås så
god en kommunikation og så godt et samarbejde mellem
kommunen og forældrene som overhovedet muligt for bar-
nets skyld. Dette samarbejde kan selvsagt være svært at fast-
holde, når kommunen i en ofte socialt vanskelig og følelses-
ladet proces har en uetisk og uhensigtsmæssig dobbeltrolle,
hvor de udover at være anbringende myndighed (med eller
uden samtykke fra forældrene) samtidig skal opkræve beta-
ling for barnets ophold. SF mener derfor, at der er gode pæ-
dagogiske og sociale grunde til at afskaffe forældrebetalin-
gen.
AX018819