Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 103:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre retssikkerhed i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 29.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Administrativ frihedsberøvelse efter politiloven har i løbet af foråret været genstand for en række spørgsmål fra Retsudvalget om bl.a. stigningen i antallet af administrative frihedsberøvelser siden 2005. Herudover har emnet været drøftet på et samråd i Retsudvalget den 12. april.

Beslutningsforslaget går ud på, at regeringen skal ændre reglerne for administrativ frihedsberøvelse. Ifølge forslaget er der brug for en præcisering af politilovens bestemmelser vedrørende administrative frihedsberøvelser over for deltagere i forsamlinger og opløb. Forslagsstillerne ønsker, at hensynet til ytringsfriheden skal indskrives direkte i loven, så hensynet til ytrings- og forsamlingsfriheden tillægges mere vægt. Endvidere skal den maksimale varighed for en administrativ frihedsberøvelse ændres fra 12 timer til 6 timer, som var grænsen før vedtagelsen af den såkaldte lømmelpakke.

Ligesom ved tidligere lejligheder vil jeg gerne indledningsvis gøre det klart, at administrativ frihedsberøvelse i lighed med politiets øvrige redskaber naturligvis alene skal bruges over for borgere i det omfang, det er nødvendigt. Det følger af politiloven, at politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Loven bestemmer herudover udtrykkeligt, at politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig. Indgreb over for forsamlinger skal desuden ifølge lovens forarbejder ske under hensyntagen til forsamlingers mulighed for at give sin mening til kende, dvs. muligheden for at ytre sig.

Politiloven giver politiet mulighed for under visse nærmere bestemte omstændigheder at foretage indgreb over for deltagere i forsamlinger og opløb. For at afværge en farlig situation kan politiet udstede påbud, foretage legemsbesigtigelser eller fratage genstande fra personer. Kun i de tilfælde, hvor disse indgreb ikke er tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet gribe til administrative frihedsberøvelser. I alle tilfælde skal den administrative frihedsberøvelse være nødvendig, ligesom frihedsberøvelsen i givet fald skal være så kortvarig og så skånsom som muligt. Frihedsberøvelsen over for deltagere i forsamlinger og opløb må så vidt muligt ikke overskride 12 timer.

Regeringen anser det for fornuftigt og nødvendigt, at politiet kan gøre brug af administrative frihedsberøvelser for at afværge og forebygge fare. Det kan jeg forstå at forslagsstillerne grundlæggende også synes. Det er imidlertid et problem, hvis politiets administrative frihedsberøvelser i væsentligt omfang efterfølgende underkendes af enten politiet selv eller af domstolene. Som det fremgår af de udvalgsspørgsmål, jeg besvarede i februar, om administrative frihedsberøvelser, sker der ikke en systematisk opfølgning på de sager, hvor en administrativ frihedsberøvelse underkendes. Det betyder dog ikke, at politiet ikke har fulgt op, når der er sket underkendelser, hvilket eksempelvis skete efter klimatopmødet i København i 2009. I december 2009 blev der endvidere indført en indberetningsordning, hvorefter samtlige politikredse skulle indberette administrativ frihedsberøvelse i forbindelse med forsamlinger og opløb, hvor frihedsberøvelsen har varet over 6 timer.

Som jeg tilkendegav under samrådet den 12. april, har Rigspolitiet den 4. april udvidet indberetningsordningen med virkning fra den 1. januar til at omfatte alle sager om administrativ frihedsberøvelse, hvor det efterfølgende i enten politikredsene, hos Rigspolitiet eller hos domstolene vurderes, at politilovens betingelser for administrativ frihedsberøvelse ikke var opfyldt. I forbindelse med besvarelse af spørgsmålene i februar og senest på samrådet den 12. april tilkendegav jeg endvidere, at jeg har bedt om, at der blev igangsat et arbejde med at kortlægge, i hvilke situationer politiet i praksis anvender administrative frihedsberøvelser. Det skal samtidig overvejes, om der er behov for at foretage lovgivningsmæssige justeringer eller andre tiltag i forhold til spørgsmålet. Regeringen vil afvente dette arbejde, som forventes afsluttet umiddelbart efter sommerferien, før det kan vurderes, om der skal ske den ændring af politiloven.

I forhold til forslaget om at nedsætte den maksimale længde for administrativ frihedsberøvelse over for deltagere i forsamlinger og opløb skal det bemærkes, at den maksimale længde for administrative frihedsberøvelser blev forhøjet fra 6 til 12 timer med den såkaldte lømmelpakke i 2009, bl.a. på baggrund af en anbefaling fra Rigspolitiet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det i ekstraordinære situationer som f.eks. i forbindelse med større begivenheder som netop klimatopmødet kan være nødvendigt, at en administrativ frihedsberøvelse strækkes ud over 6 timer. Men selvfølgelig skal frihedsberøvelsen også i disse tilfælde være nødvendig og så kortvarig og skånsom som muligt. Rigspolitiet har oplyst, at det fortsat er deres opfattelse, at der er behov for en sådan mulighed. Regeringen kan derfor samlet set ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Maner det ikke til eftertanke hos ministeren, at forskellige retsinstanser har erklæret brugen af administrativ frihedsberøvelse for ulovlig ad flere omgange, både i forhold til sagen om Dronning Louises Bro og til COP15 osv.? Maner det ikke til eftertanke i forhold til brugen af det her, at selv under en kæmpe begivenhed, som COP15 var, hvor dommere også tager hensyn til, at der kan være optøjer osv., siger de alligevel klokkeklart, at brugen af administrativ frihedsberøvelse var ulovlig, da man tilbageholdt 905 mennesker? Maner det ikke til eftertanke, i forhold til at brugen måske er for omfattende, specielt set i det lys, at der faktisk sker flere administrative frihedsberøvelser i dag end i det år, hvor vi havde en af de største begivenheder på dansk jord?

Ministeren.

Jamen altså, når jeg har bedt om en kortlægning af, i hvilke situationer politiet i praksis anvender administrative frihedsberøvelser, er det jo ikke, fordi jeg ikke er optaget af den her problemstilling. Så er det jo, fordi jeg faktisk er optaget af den pågældende problemstilling og gerne vil have det kortlagt, så vi eventuelt kan rette til, hvis det bliver nødvendigt. Så det spørgsmål synes jeg egentlig jeg har svaret på i min tale.

Spørgeren.

Men man må jo også nogle gange sige, at som man råber i skoven, får man svar, og hvis man ønsker en kortlægning, hvor man spørger, om det i de og de tilfælde var rimeligt at bruge administrativ frihedsberøvelse som værktøj, så ved jeg ikke, om man får en rapport, hvor der hele vejen rundt bliver sagt: Nej, vi gik nok for langt – de værktøjer, som I har givet os i Folketinget, er nok for omfattende.

Jeg mener, at det her er en politisk diskussion. Synes man, at det er rimeligt eller ej, at politiet tilbageholder folk i op til 12 timer, inden de har gjort noget ulovligt? Altså, det må jo være den principielle diskussion, der er rimelig at tage. Og nu er justitsministeren jo en meget, meget flittig minister, der har sat undersøgelser i gang på alle områder, så hvis vi aldrig kunne diskutere noget, fordi der var en igangværende undersøgelse, ville det være lidt kedeligt at være retsordfører, og jeg er sikker på, at justitsministeren ikke vil lukke ned for alle debatter på ministerens område.

Ministeren.

Nej, jeg kan hilse og sige, at det ikke kun er justitsministeren, der er flittig, jeg synes sandelig også, at retsordføreren har været meget, meget flittig i det her folketingsår. Og lad mig føje til det, at hvis det er principper, vi diskuterer, må det være selve begrebet administrativ frihedsberøvelse og vel ikke, om det er i 12 eller 11 eller 9 eller 7 timer. Og jeg har sådan set forstået, at det ikke er det, ordføreren for forslagsstillerne lægger op til. Det er ikke en afskaffelse af administrativ frihedsberøvelse, det er et spørgsmål om længden. Og det synes jeg måske er lidt meget, at gøre det til sådan et totalt principielt spørgsmål.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Jeg vil egentlig helt konkret spørge ind til det her med lømmelpakken, der gjorde det muligt administrativt at tilbageholde folk frihedsberøvet i længere tid, ikke bare i 6 timer, men i 12 timer. Det blev jo brugt under COP15-demonstrationerne, og jeg havde faktisk personligt æren af at være demonstrationsleder på den her fredelige demonstration den 12. december. Det er ikke hver dag, man leder en demonstration på 110.000 mennesker, og jeg advarede politiet om at gå ind og foretage den her masseanholdelse, dels fordi vi havde styr på demonstrationen på daværende tidspunkt, dels fordi de mennesker, der var på det pågældende sted, ikke udførte noget som helst ulovligt.

Politiet ignorerede fuldstændig vores advarsler og foretog den her ulovlige masseanholdelse. Det var jo en voldsom oplevelse for de mennesker, der blev udsat for det, men det var faktisk også stærkt problematisk for os, der forsøgte at fastholde en fredelig demonstration, for det her var jo en gave til dem, der gerne ville skabe uroligheder. Heldigvis lykkedes det os at holde styr på alt og alle, og man havde en fortsat fredelig demonstration.

På baggrund af de her mere end – hvad var det? – 900 mennesker, der blev ulovligt tilbageholdt, kunne det så egentlig ikke give mening at kigge på at få det ændret, og kunne det ikke give mening at nedsætte den tid, man må tilbageholde mennesker, så der ikke er det her politiske pres, som jeg oplevede der var på politiet for at foretage det indgreb, som de gjorde?

Ministeren.

Jeg har ikke sagt, at jeg afviser lovændringer i den her sammenhæng. Jeg har sagt, at når resultatet af det arbejde, som er iværksat for at kortlægge, hvornår politiet bruger det her i praksis, foreligger, vil vi overveje eventuelle ændringer. Det er sådan set bare det, jeg har sagt. Så jeg afviser ikke, at man, når arbejdet er færdiggjort, kan foretage ændringer, såfremt det, der hidtil er gjort, ikke er godt nok.

Spørgeren.

Tak for det. Jeg må sige, at jeg synes, de voldsomme erfaringer der, hvor man havde mere end 900 mennesker, der blev ulovligt masseanholdt, burde føre til, at der blev draget en konsekvens. Det er selvfølgelig positivt, hvis justitsministeren vil gøre det senere hen, for jeg synes, det er helt afgørende, at vi lærer af de dårlige erfaringer.

Jeg må bare sige, at helt personligt oplevede jeg meget, meget klart i den periode, at det virkede, som om politiet følte, de havde et politisk pres på sig på grund af lømmelpakken, der gjorde, at de ikke tøvede med at foretage så voldsomt et indgreb, der grundlæggende satte afviklingen af verdens på daværende tidspunkt største klimademonstration i fare og kunne have ført til voldsomme uroligheder i København, hvis ikke det var lykkedes os som demonstrationsledere at holde styr på tropperne.

Ministeren.

Overordnet set må man jo altså sige, at vi rent faktisk slap for de der kolossale uroligheder, som man ellers har set i andre sammenhænge. Jeg ved ikke, om æren udelukkende tilkommer hr. Nikolaj Villumsen. Jeg tror faktisk også overordnet set, at politiets indsats var medvirkende til det. Men der er jo fulgt op på det, der skete under klimatopmødet. Det har politiet selv gjort, og samtidig er der altså kommet den her indberetningsordning.

Men når afklaringen af, i hvilke tilfælde politiet anvender det her, foreligger, så skal jeg selvfølgelig nok oversende den til Retsudvalget, og så må vi tage drøftelsen der.

Tak til justitsministeren. Den første ordfører er fru Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.

Med forslaget her pålægges regeringen i indeværende folketingsår at præcisere politilovens § 8 og 9 med henblik på at styrke borgernes grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhed i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse.

Indledningsvis vil jeg sige, at det er urealistisk, at der i indeværende folketingsår laves ændringer i loven på dette område, fordi vi er så tæt på folketingsårets afslutning. Alene af den grund kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger her.

Når det er sagt, blev der for 2 år siden gennemført en evaluering af den lømmelpakke, som jo netop skærpede straffene på det her område, og hermed blev brugen af den administrative frihedsberøvelse gennemgået, og på den baggrund blev der ikke fra politisk hold fundet nogen grund til ændringer. Efterfølgende er der sat yderligere et arbejde i gang af justitsministeren, som det bliver interessant at følge, bl.a. indberetningerne.

Vi skal som sagt fortsat følge lovens anvendelse, men ændringerne i forslaget her kan vi ikke støtte. Vi vil dog i stedet foreslå, at vi holder fast i, at den her evaluering på baggrund af viden gennemføres, og såfremt der sker en markant stigning i brugen af bestemmelsen eller på anden vis fremkommer oplysninger, der er i modstrid med lovens formål, så drøfter vi gerne ændringer, men ikke som forslaget ligger her. Derfor kan vi ikke støtte det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Da lømmelpakken blev vedtaget af Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, var ordførerens eget parti jo ude med kritik. Også daværende retsordfører og senere justitsminister fru Karen Hækkerup var ude med en krads kritik af loven. Det var jo bl.a. det her med ret markant at udvide det antal timer, man kan tilbageholde folk, uden at de har gjort noget ulovligt, der var i centrum. Så er det jo rigtigt, at under den tidligere socialdemokratiske justitsminister endte evalueringen af lømmelpakken med ingenting.

Men jeg forstod ikke helt, hvad den konkrete grund til ikke at ville kigge på bestemmelsen eller på de her to paragraffer i politiloven var, når man grundlæggende set var dybt uenig i lømmelpakken, da den blev vedtaget.

Ordføreren.

Jamen det er jo korrekt, at vi på baggrund af den evaluering, der forelå, i samarbejde med SF, der i øvrigt på det tidspunkt indgik i regeringen, ikke fandt grund til at ændre den her bestemmelse i loven. Men vores opfordring her skal da være, at vi følger udviklingen i brugen af den her lov, og at der opsamles yderligere data – det hilser vi velkommen – og at vi på den baggrund løbende, ligesom vi også for 2 år siden havde en evaluering af loven, foretager politiske vurderinger af, om der er behov for ændringer.

Spørgeren.

Men nu har vi haft lømmelpakken i mange år, og bl.a. tænketanken Justitia og Berlingske har afdækket den her nærmest eksplosive stigning i brugen af administrative frihedsberøvelser. I de her år har vi langt flere, end vi havde under COP15, og man kan sige, at det var den største begivenhed, der har været på dansk jord, og hvor tilhængere af loven i hvert fald kunne sige, at der var ret mange mennesker, der skulle håndteres til sådan en demonstration. Nu har vi altså en endnu større grad af brug, og vi bliver jo ved med at få domme, som viser, at administrative frihedsberøvelser bliver brugt ulovligt.

Så hvad er det mere, vi skal vide? Vi kan jo se udviklingen. Den er markant stigende. Hvad er det, vi mangler af viden? Er det, fordi ordføreren tror, at det danske samfund er blevet meget mere ustabilt, uroligt, kriminelt, eller hvad mangler vi viden om? Vi har jo tallene.

Ordføreren.

Mig bekendt er et af de områder, hvor der er sket en stigning, i forhold til udenlandske statsborgere. Her kan der være udfordringer med anden form for retsforfølgelse. Det er et af de steder, der er sket en markant stigning. Det vil sige, at samfundsudfordringerne og ændringerne i kriminalitet er ændret de seneste år. Det er også derfor, at vi synes, det giver god mening, at man undersøger det her mere til bunds, inden vi begynder at foretage ændringer. Det er 2 år siden, vi sidst havde en evaluering af den her lov. Der fandt vi ikke nogen grund til ændring. Det er korrekt, at der er sket en stigning, men hvad baggrunden er for stigningen mener vi faktisk er relevant, så vi ikke pludselig fjerner et redskab, der viser sig at være nyttigt.

Tak til fru Trine Bramsen. Den næste ordfører er hr. Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Forslaget drejer sig om at præcisere politilovens §§ 8 og 9 for at revidere brugen af administrativ frihedsberøvelse. Jeg skal starte med at sige, at Dansk Folkeparti støttede varmt op om lømmelpakken tilbage i 2009, da den blev vedtaget, hvor man jo øgede muligheden for administrativ frihedsberøvelse fra 6 til 12 timer. Vi støtter sådan set stadig væk den aftale, som vi i sin tid indgik.

Det er vores indtryk, at det her er et vigtigt middel for politiet til at kunne holde styr på en situation, der potentielt kan udvikle sig farligt. I tilfælde af f.eks. at en demonstration er ved at løbe af sporet, eller at farlige situationer for det omkringværende samfund kan opstå, så synes jeg, det er helt på sin plads og helt fair, at politiet har de her muligheder for at tage luften ud af sådanne situationer, hvis de er ved at opstå. Det støtter vi fuldstændig op om.

Det her er et spørgsmål om at passe på vores tryghed, vores lov og vores orden i det offentlige rum. Det kan vi fuldt tilslutte os. Så derfor bliver det også et nej til det her beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tryghed, lov og orden – det er noget, DF's ordfører sætter pris på. Men hvad med det grundlæggende princip? Man kan sige, at det, der er spørgsmålet, jo er, at folk bliver administrativt frihedsberøvet, inden de har gjort noget ulovligt, men på baggrund af en mistanke. Overvejer ordføreren som retsordfører ikke, at der også er en problematik der, altså at man kan blive tilbageholdt i op til 12 timer – sidde på frossen asfalt, som det var tilfældet under COP15 – uden at man har gjort noget eller har haft til hensigt at gøre noget? Måske er man bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hvad med retssikkerheden og retsfølelsen i det? Har ordføreren ikke nogen overvejelser om det?

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at her på nogle måder kan være et dilemma. For mig er det bare afgørende, at politiet har de værktøjer, der skal til, for at man kan håndhæve, at der er ro og orden, at der er tryghed, også for alle dem, der gerne vil være med i en fredelig demonstration, og som holder sig helt inden for lovens afgrænsninger – dem, som gerne vil have lov til at møde op og sådan set ikke give anledning til problemer. Så er det jo ganske udmærket, at politiet har muligheden for at bruge administrativ frihedsberøvelse, hvis situationen er ved at løbe af sporet, eller der er ved at ske noget. Det synes jeg er ganske udmærket.

Spørgeren.

Men så kan man sige, at nogle af de knap 1.000 mennesker, som netop gerne ville deltage i demonstrationen, fordi de havde nogle holdninger til klimapolitik og klimaforandringer osv., endte med at sidde på den frosne jord i mange, mange timer, tilbageholdt uden at have gjort noget som helst. Det er jo det, domstolene har slået fast: Der var tale om ulovlig masseanholdelse. Hvad med de mennesker? Hvad med deres ret til at deltage i en demonstration?

En af dem var en af vores ungdomspolitikere fra Aalborg, og han sagde, at han ikke var sikker på, at han nogen sinde havde lyst til at deltage i en demonstration igen, fordi det havde været så grænseoverskridende at blive tilbageholdt uden at have gjort noget som helst ulovligt eller have noget ulovligt i tankerne. Hvad med hans retssikkerhed? Ordføreren nævnte jo netop, at de mennesker også skal have lov til at udfolde deres forsamlingsfrihed, eller hvad?

Ordføreren.

Ja, og der er det jo heldigt for fru Lisbeth Bech Poulsens partifæller og andre, at der netop er et domstolssystem, der kan tage stilling til den sag. Det er også sket. Men når alt kommer til alt, når vi gør brættet op på det her område, må jeg bare sige, at der for os klart er mere, der taler for, at man giver politiet den her mulighed, end der taler for, at man tager muligheden fra politiet.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Altså, det, som jeg syntes var så problematisk med den lømmelpakke op til klimatopmødet, var jo, at den lagde et politisk pres på politiet. Det var det, som jeg helt konkret oplevede som medarrangør af den her kæmpestore fredelige demonstration: at der var et politisk pres på politiet, som førte til, at man greb voldsomt ind. Det var jo et indgreb i ganske almindelige, fredelige demonstranters ytrings- og forsamlingsfrihed, og det var noget, der ramte hr. og fru Jensen, der var gået til demonstration for at få en bedre klimaindsats. Og det er jo da helt afgørende, som jeg ser det, at man har sin ytrings- og forsamlingsfrihed her i Danmark.

Så når Dansk Folkeparti afvejer det på den måde, de gør, har Dansk Folkeparti så også taget højde for, at når politiet griber ind på den måde, som de gjorde her, er der en kæmpe, kæmpe stor fare for, at det hele eksploderer? Her har vi ganske fredelige demonstranter, der ikke har foretaget sig noget, som bliver ulovligt tilbageholdt. Det kan føre til voldsomme optøjer. Det skete heldigvis ikke, for det lykkedes demonstrationsvagter og alle mulige andre at holde styr på det.

Men min personlige oplevelse var, at det politiske pres, der var på politiet, faktisk kunne have fremkaldt meget, meget voldsomme uroligheder. Og det er da for alt i verden – hverken for politiets skyld eller for ytrings- og forsamlingsfrihedens skyld – ikke noget, vi skal gøre her fra Folketingets side.

Ordføreren.

Altså, jeg må tage noget afstand fra den tanke, som spørgeren har, i forhold til at den opførsel, politiet udviste, skulle få andre til ikke at kunne opføre sig ordentligt eller gå amok. Det vil jeg sige er en helt skæv analyse.

Sagen er selvfølgelig den, at der er nogle regler. Dem tror jeg fuldt og fast på at dansk politi selvfølgelig følger, indtil det modsatte er bevist. Jeg har meget stor tillid til, at politiet varetager det ansvar og løser de opgaver. Og at politiet løser de opgaver, må aldrig nogen sinde blive en undskyldning for andre til ikke at opføre sig ordentligt.

Spørgeren.

Nej, og det skete jo så heldigvis heller ikke. Folk opførte sig ordentligt i demonstrationen, og det var på daværende tidspunkt verdens største klimademonstration, som det lykkedes at afvikle i god ro og orden.

Men det, som jo desværre skete, var, at 905 mennesker blev ulovligt tilbageholdt. Og det, vi her i Folketinget har et politisk ansvar for at sikre, er, at 905 mennesker, eller hvor mange det nu er, i fremtiden ikke vil risikere at blive ramt af noget lignende. Og der kunne man jo eksempelvis vedtage det forslag, der er her.

Så jeg vil bare høre fra Dansk Folkeparti – på baggrund af de her erfaringer: Gør det ikke indtryk, at vi har haft så dårlige erfaringer med at sikre ganske almindelige menneskers ytrings- og forsamlingsfrihed, som vi jo desværre faktisk har?

Ordføreren.

Alt gør indtryk, når det fremlægges for os i Folketingssalen. Men det gør altså også et enormt stort indtryk på os, når politiet siger, at det her er en mulighed, at det her er et redskab, som man er glad for at have i værktøjskassen, hvis situationen skulle opstå. Og når politiet siger det, efterkommer vi det – netop fordi vi værdsætter lov og orden i det offentlige rum så højt, som vi gør. Derfor er det også et redskab, som vi ikke – i hvert fald med det, der er kommet på banen her – ville kunne være med til at tage fra politiet igen.

Fru Josephine Fock.

Jeg vil høre, om det stigende antal sager, der har været, om administrativ frihedsberøvelse, slet ikke bekymrer ordføreren. For rent personligt undrer jeg mig over, at da man øgede det, så folk kunne sidde i 12 timer, har det på en eller anden måde fået tallet til at eksplodere. Undrer det ikke ordføreren?

Ordføreren.

Jo. Tallet synes jeg da skal undersøges, og det er også det, jeg forstår sker i øjeblikket. Altså, hvis det er antallet, man bekymrer sig om, og hvis det er et argument for, at man vil stemme et forslag som det her igennem, så synes jeg netop, at det, man skal gøre, er at afvente, at der kommer en forklaring på de tal. Og hvis man så synes, der er en sag, kan man jo fremsætte forslaget igen. Men som det er nu, synes jeg da, at man skal afvente det arbejde. Jeg glæder mig selv til at blive klogere på de tal.

Spørgeren.

Den holdning kan man selvfølgelig have. Den kunne jeg sådan set godt være på linje med, men omvendt har jeg det også sådan, at selv om der er en god forklaring, synes jeg, det er vigtigt, at vi giver folk mulighed for at demonstrere herhjemme i Danmark. Er ordføreren ikke også enig i det?

Ordføreren.

Jo, absolut. Det håber jeg der er 179 medlemmer af det her Folketing der synes at folk selvfølgelig skal have mulighed for. Det er overhovedet ikke det, vi er ude efter. Her er der tale om et helt konkret redskab, som politiet har i værktøjskassen, hvis der skulle opstå en situation – et redskab, som politiet er glade for. Så foregår der jo, som fru Josephine Fock selv var inde på, et arbejde med at finde ud af, hvad den her stigning skyldes, og resultatet af det vil vi selvfølgelig afvente, og det kommer vi sikkert til at snakke mere om.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

For ganske kort tid siden var ordføreren og jeg jo medvirkende til, at der blev lavet en respektpakke, hvor vi netop går efter dem, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Det, man har gjort med lømmelpakken, er jo også at sætte ganske almindelige danskere i risiko for at blive administrativt tilbageholdt, selv om de faktisk ikke har gjort noget som helst. Det redskab, vi diskuterer her, er jo i virkeligheden noget af det mest udanske, der findes, nemlig et udemokratisk, retssikkerhedsmæssigt betænkeligt indgreb over for ganske almindelige mennesker. Det passer jo ellers ikke til det indtryk, jeg har af ordførerens parti og af ordføreren selv, så kunne man ikke godt åbne lidt op for at se på, om man kunne være på borgernes side i stedet for at bruge det her udanske redskab?

Jeg vil da gerne kvittere for den ganske udmærkede respektpakke, vi jo har medvirket til sammen med Liberal Alliance. Det synes jeg var et skridt i den helt rigtige retning, men jeg synes jo ikke, at det her skal være enten-eller. Det kan være både-og. Altså, det kan både være respektpakken på den ene side og så det forslag, som vi behandler nu, om administrative anholdelser på den anden side. Jeg hæfter mig bare ved, at politiet er glade for at have den her mulighed. Det synes jeg sådan set at vi skal lytte til og tage meget alvorligt. Så er der sideløbende et arbejde, der går ud på at udrede stigningen i antallet af administrative tilbageholdelser. Jeg synes, det vil være forhastet og forkert, hvis vi, inden det arbejde er færdigt, tager et redskab fra politiet, som politiet synes er vigtigt. Det vil være grundlæggende forkert. Det kommer vi ikke til.

Spørgeren.

Det er jo lidt mageløst. Det skal ikke være enten-eller, det skal være både-og. Altså, det skal både være sådan, at vi går efter dem, der laver ballade og begår forbrydelser, og at vi skal genere almindelige mennesker. Det er både-og i hr. Peter Kofod Poulsens optik. Jeg synes måske, det er lidt frisk at gå ind i sådan en både-og-optik. Jeg synes faktisk, det skal være enten-eller. Jeg synes, vi skal gå efter ballademagerne og forbryderne, og at vi skal lade almindelige mennesker være i fred. Det, som den lovgivning, som SF er så flinke at lade os få mulighed for at få gjort noget ved, har betydet, er jo netop, at helt almindelige danskere, der bare udøver deres grundlovssikrede rettigheder, bliver generet af det politiske flertal herinde. Så lad det være enten-eller i den her sag.

Ordføreren.

Jeg synes nu, det er Liberal Alliances spørger, der er lidt frisk i munden her i forhold til at sige, at vi skulle gå ind for det ene og det andet, og at det skulle gå ud over almindelige mennesker. Lad os nu tage det her ganske roligt. Det drejer sig om et vigtigt redskab. Det holder vi fast i. Så ved jeg, at der kommer en opgørelse. Den ser vi så på, og så er jeg sikker på, at vi kan diskutere sagen igen. Men alt andet ville være fuldstændig forhastet, synes jeg.

Tak til hr. Peter Kofod Poulsen. Den næste ordfører er fru Britt Bager fra Venstre.

Med det her beslutningsforslag ønsker SF at ændre reglerne for administrativ frihedsberøvelse, herunder sænke den maksimale varighed fra 12 til 6 timer. Ministeren har allerede på grundig vis i et samråd for nylig gennemgået de regler, iværksatte tiltag, konklusioner og stillede spørgsmål, der netop omhandler administrativ frihedsberøvelse. I forlængelse af den gennemgang vil jeg understrege to meget vigtige pointer i forbindelse med politiets brug af administrativ frihedsberøvelse.

For det første er det ikke et tiltag, politiet ofte benytter sig af. Vi taler om en handlemulighed, politiet kun bruger, når det er nødvendigt, altså i situationer, hvor andre indgreb ikke er tilstrækkelige.

For det andet er en administrativ frihedsberøvelse ikke en straffeaktion fra politiets side. Det er tværtimod en handlemulighed, der gør politiet i stand til at foregribe potentielt farlige situationer, der kan udvikle sig og komme til at udgøre en markant sikkerhedsrisiko. Vi taler altså om at være på forkant frem for på bagkant med situationer, der potentielt kan udgøre en risiko for andre mennesker.

Med de to pointer in mente er Venstre selvfølgelig helt enige med ministeren. Det er både fornuftigt og nødvendigt, at politiet kan gøre brug af administrativ frihedsberøvelse.

Der er som bekendt allerede igangsat et arbejde med at kortlægge, hvornår politiet i praksis anvender administrativ frihedsberøvelse, og i det arbejde indgår også overvejelser om, hvorvidt der er behov for justeringer i forhold til den gældende lovgivning på området. Det arbejde ønsker vi i Venstre at afvente resultaterne af. For i tilfælde af, at loven skal justeres, og det skal den muligvis, ønsker vi at gøre det på et oplyst grundlag.

Ud over at få præciseret reglerne i politiloven ønsker forslagsstillerne at tilbagerulle den maksimale varighed af administrative frihedsberøvelser. Det er med andre ord den modsatte manøvre set i forhold til den forhøjelse, der blev gennemført i 2009. Og i 2009 anbefalede Rigspolitiet, at den maksimale varighed skulle hæves til 12 timer, fordi man havde erfaret, at de 6 timer i nogle tilfælde ikke var tilstrækkelig lang tid.

Politiet har endnu en gang tilkendegivet, at der er ekstraordinære situationer, hvor der fortsat er behov for at kunne frihedsberøve personer i op til 12 timer. Det er en tilkendegivelse, som vi i Venstre lytter til, selvfølgelig med den betoning, at en administrativ frihedsberøvelse til enhver tid skal være så kortvarig og skånsom som overhovedet muligt. Det skal den med henblik på bl.a. at sikre borgernes retssikkerhed.

Samlet set kan Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag, og jeg skal meddele fra De Konsevative, at det kan de heller ikke.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil gerne spørge ind til, hvad ordføreren mener om stigningen, altså den meget, meget markante stigning, der har været i administrative frihedsberøvelser, også ud fra det princip, som jeg hørte ordføreren holde lidt i hævd, i forhold til at det skal ske så sjældent som muligt og så kortvarigt og nænsomt som muligt, altså at det er noget, man skal bruge i meget, meget sjældne tilfælde. Hvis man alene kigger på de typer af administrativ frihedsberøvelse, som politiet kategoriserer under opretholdelse af orden og sikkerhed, er der sket en stigning i antallet af administrative frihedsberøvelser på 1.351 pct. fra 2005 til 2014, altså fra det første år, da det trådte i kraft, til det seneste år, hvor vi har fulde data. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at stigningen i sig selv er et problem. Jeg mener, at det er et problem, hvis politiet anvender administrativ frihedsberøvelse, når det ikke skal anvendes.

Spørgeren.

Vi var jo ikke et eller andet anarkistisk samfund før 2004. Der var masser af værktøjer – og det ved ordføreren jo rigtig godt, også som jurist – som politiet havde i forhold til at opløse demonstrationer eller andre ting. Så i forhold til princippet om at bruge det her værktøj så sjældent som muligt og så nænsomt som muligt og så få timer så muligt, må antallet vel også betyde noget? Det er jo tusindvis af mennesker, der bliver administrativt frihedsberøvet hvert eneste år, altså før de har gjort noget ulovligt. Har ordføreren som medlem af et liberalt parti så ikke også nogle kvababbelser ved, at man bliver straffet for noget, man ikke har gjort? Er der ikke lidt for meget tankepoliti over det, i hvert fald når det er så udbredt, som vi ser det nu?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg har kvababbelser ved det. Men som jeg sagde før, er det et problem, i det øjeblik politiet anvender administrativ frihedsberøvelse, hvor det ikke skal anvendes. Stigningen er ikke et problem, det er anvendelsen af administrativ frihedsberøvelse, der for mig er et problem. Men når det så er sagt, afventer jeg jo ministerens arbejde på det her område. Når det er sådan, at jeg ikke bakker op og Venstre ikke bakker op om det her forslag, er det, fordi vi ønsker en tilbundsgående undersøgelse af området, og den er færdig efter sommerferien, så skulle vi ikke lige besinde os og mane til ro og så afvente resultatet af den undersøgelse?

Tak til fru Britt Bager. Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Nu er det jo et stykke tid siden, at der var en stor klimademonstration i København, tilbage i 2009, og i dag skriver vi den 17. maj 2016, og siden da har der jo været en lang række eksempler, desværre, på krænkelser af ytrings- og forsamlingsfriheden på baggrund af den her lovgivning. Så det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre fra Venstres ordfører, er: Hvor lang tid skal vi vente? Nu skyder man det ligesom til hjørne igen med en redegørelse. Hvor lang tid ønsker Venstre at blive ved med at vente? Og hvorfor egentlig ikke bare gå ind og lave de her foranstaltninger, som ville betyde en bedre sikkerhed for ganske almindelige danskeres ytrings- og forsamlingsfrihed?

Ordføreren.

Hvorfor egentlig ikke bare gå ind og lave nogle foranstaltninger? Men jeg har lige stået og sagt, at det for mig og for Venstre er vigtigt, at vi ikke bare går ind i det på et uoplyst grundlag. Så når vi ikke bare går ind i det, er det, fordi vi ønsker at afvente resultatet af den undersøgelse. Jeg ønsker ikke bare at lave hovsaløsninger, jeg ønsker rent faktisk, at når vi skal ind at undersøge, om noget er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt, sker det på et oplyst grundlag. Og det kunne jeg da ønske mig at hr. Nikolaj Villumsen også gjorde.

Spørgeren.

Jeg kan berolige Venstres ordfører med, at jeg selvfølgelig også altid tænker mig om, og det er et rigtig godt princip her i livet. Og det synes jeg nu faktisk også at det her forslag gør – det er jo ikke Enhedslisten, der har fremsat det, det er SF, men vi støtter det. Og jeg synes egentlig ikke, det er overilet, at man skriver ytrings- og forsamlingsfriheden ind i politiloven, eller at man tager ved lære af de dårlige erfaringer, der var med COP15 tilbage i 2009, og mindsker den periode, hvor man kan administrativt frihedsberøve folk, på baggrund af den fælles bekymring, som jeg faktisk oplever at Enhedslisten og Venstre har, nemlig at vi ikke må have en administrativ frihedsberøvelse, som er uberettiget. Og det var jo desværre det, vi så på baggrund af lømmelpakken tilbage i 2009.

Så jeg synes ikke, det er et overilet forslag, der ligger her. Jeg synes, det er rettidig omhu, og at det er tid til at skride til handling, og der har vi så måske en uenighed med Venstre. Men jeg synes, det er positivt, hvis Venstre her siger klart, at såfremt redegørelsen, der kommer, viser, at der er behov for handling, er man også parat til det.

Ordføreren.

Jeg mener, at det her er et nødvendigt redskab, hvis det bruges proportionalt og hensigtsmæssigt. Og derfor ser jeg også frem til den undersøgelse, som justitsministeren har igangsat, og som allerede er færdig efter sommerferien. Og såfremt den viser, at det her anvendes tilpas uhensigtsmæssigt, er jeg villig til at handle derefter.

Tak til fru Britt Bager, og velkommen til hr. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten.

Hvordan sætter man mikrofonen ned? Jeg er ikke helt så høj som fru Britt Bager, det skal jeg ærligt indrømme. Til gengæld kan jeg sige, at det her er et rigtig godt forslag.

Vi synes fra Enhedslistens side, at det er helt afgørende, at vi beskytter ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er et helt, helt centralt element i vores demokrati, et helt, helt centralt element i vores folkestyre, og desværre ser vi jo, at der er store problemer, og der har været tidspunkter, hvor ytrings- og forsamlingsfriheden er blevet krænket i de seneste år med bl.a. lige præcis brug af administrativ frihedsberøvelse, og derfor har vi fra Enhedslistens side også rejst det her problem ad flere omgange.

Vi rejste det tilbage i 2012, eksempelvis i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Dengang blev det afvist af den daværende regering, og for bare ganske kort tid siden rejste vi problematikken i forbindelse med et samråd. Det er selvfølgelig også derfor, at vi i dag er positive over for forslaget. For vi ønsker at skride til handling, og vi ønsker at lære af de dårlige erfaringer, der desværre har været.

Som forslagsstillerne fra SF fremhæver, har der jo bl.a. været den problematiske frihedsberøvelse på Dronning Louises Bro i København, som viste sig at være i strid med politiloven. Der har været problemer i forbindelse med de kinesiske statsbesøg i løbet af de sidste år ad flere omgange, hvor politiet simpelt hen har grebet ind over for demonstranternes ytringsfrihed, desværre ligefrem med hjemmel i politiloven. Det viser jo manglerne, som vi desværre har, og vigtigheden af, at få skrevet ytrings- og forsamlingsfriheden ind i politiloven, som jo lige præcis er det, der ligger i forslaget her.

SF fremhæver også problemerne med de ulovlige masseanholdelser i forbindelse med COP15-klimatopmødet i København tilbage i 2009, og jeg havde personligt selv erfaringerne, som jeg også tidligere har nævnt, med at være demonstrationsleder ved den her meget, meget store, fredelige demonstration. Der var samlet omkring 110.000 mennesker i København, og politiet afviste at lytte til vores råd fra demonstrationsledelsens side og greb ind og lavede en ulovlig masseanholdelse af 905 personer.

Det var et groft indgreb i forsamlingsfriheden for en lang, lang række af ganske fredelige demonstranter. Det var dybt problematisk, og noget, der sendte et voldsomt signal ud i verden, men det var jo også noget, som satte en ganske, ganske fredelig demonstrations afvikling i fare. Det var rigtig positivt, at det lykkedes at holde folk i ro, og jeg synes, at de her dårlige erfaringer tilbage fra 2009 viser, hvor uklogt det kan være, når der fra Folketingets side bliver lagt et politisk pres på politiet for for alt i verden at slå hårdt ned uden hensyn til, hvad det kan have af konsekvenser for ganske almindelige, fredelige demonstranters frihedsrettigheder, men også de konsekvenser, det kan have i forhold til at sætte afviklingen af en fredelig demonstration i fare.

Så fra Enhedslistens side kan vi støtte det her beslutningsforslag fra SF. Lykkes det ikke i dag at få et flertal, bliver vi da bare ved, og så får vi det forhåbentlig ganske snart i fremtiden.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Jeg kan så lære hr. Nikolaj Villumsen, at hvis man sætter den yderligere ned, ser man utrolig høj ud på tv, men det er så en anden side af sagen.

Tak til SF for endnu et spændende og relevant beslutningsforslag, som vi her får mulighed for at behandle, nemlig forslaget om bedre retssikkerhed i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse. Det her er jo en sag, der har martret folkestyret i 6½ år, nemlig lige siden et meget snævert flertal i efteråret 2009 vedtog den såkaldte lømmelpakke. Liberal Alliance var allerede dengang imod, og hvis der var en ting, vi glædede os over ved folketingsvalget i 2011 – selvfølgelig ud over vores egen fremgang – var det, at vi vidste, at den nye regering, der kom til på det tidspunkt, ville rulle lømmelpakken tilbage, for det havde både Socialdemokratiet, SF og Det Radikale Venstre lovet. Det skete imidlertid ikke, så vi måtte jo skuffes.

Selv om vi endda havde lavet en politisk aftale sammen med den daværende regering og Enhedslisten om, at man skulle sørge for at få gjort noget ved det her, viste det sig, at tre på hinanden følgende socialdemokratiske justitsministre ikke var i stand til at indfri det løfte, man havde givet Folketinget. Så havde vi egentlig håbet her efter valget i 2015, at det kun var, fordi man var kommet i kløerne på embedsapparatet – undskyld til embedsmændene dernede – og at man nu var kommet ud af de kløer og igen havde sine egne politiske synspunkter, men der er vi så i dag blevet skuffet. Vi håber, at vi, når undersøgelsen er blevet færdiggjort, kan få Socialdemokratiet tilbage, som vi kendte det tilbage før 2011, for det her er jo indholdsmæssigt vigtigt.

Administrativ frihedsberøvelse af borgerne er i udgangspunktet noget skidt. Det er jo i virkeligheden ikke særlig godt i en retsstat, at borgerne administrativt kan blive tilbageholdt af myndighederne. Og det var selvfølgelig ikke godt, at man udvidede den tidsperiode, som det kunne gøres i, fra 6 timer til 12 timer, og at man – og det synes jeg ikke at vi har diskuteret så meget i dag – også udvidede den personkreds, der kunne blive tilbageholdt. Man skal jo ikke længere have noget direkte med det at gøre, men man kan i virkeligheden bare befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Mit yndlingseksempel fra den debat, som vi havde for 6½ år siden, er det om borgeren, der skal ned at købe ¼ l piskefløde i kiosken, der ligger lige der, hvor demonstrationen er, og som jo i virkeligheden kan risikere at blive administrativt tilbageholdt, bare fordi han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det kan jo også lægge det pres, som vi har været inde på i løbet af dagen, at borgerne bliver mere tilbageholdende med at gå til helt almindelige demonstrationer. Det er jo en grundpille i et demokratisk samfund, at man kan forsamle sig og give udtryk for sine holdninger – også når de går imod magthavernes.

Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at i Liberal Alliance ønsker vi at komme efter folk, der vil lave ballade, begå vold og udøve hærværk, og vi ønsker at komme hårdt efter dem. Det er også derfor, at vi med glæde har indgået en aftale om den såkaldte respektpakke med justitsministeren og de øvrige blå partier. Det er forslag, som har en ren linje, når det gælder om at gå efter dem, der forbryder sig imod grundlæggende regler i vores samfund. Det er i modsætning til det, som de her regler handler om, hvor ganske almindelige borgere kan komme i klemme og blive tilbageholdt uden mulighed for at blive stillet for en dommer.

Liberal Alliance har selvfølgelig også lagt mærke til den formalistiske problemstilling, som også Socialdemokraternes ordfører, fru Trine Bramsen, var inde på, nemlig at der står, at det skal være i indeværende folketingsår. Det er måske meget ambitiøst, men mon vi ikke sammen kan stille et ændringsforslag og slette det med folketingsåret og så komme videre og bare sige, at det skal være i indeværende år? For så tror jeg godt, at regeringen kan nå at fremsætte et forslag.

Så Liberal Alliance er positiv over for forslaget, og jeg synes egentlig, at der er grund til at takke SF for at have fremsat det. SF har jo i hvert fald ligesom frigjort sig fra, hvilke kløer det end måtte være man var i på det tidspunkt, da man ikke overholdt det gamle valgløfte. Det skal være tilgivet – især nu, hvor beslutningsforslaget er fremsat.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Der er jo mange af fortidens synder, jeg gerne vil tage på mig, men jeg vil også lige sige, at det jo var før min tid, at vi førstebehandlede det her forslag, men så vidt jeg kan se, var hr. Simon Emil Ammitzbøll ordfører, da lømmelpakken blev vedtaget, og det var fru Karina Lorentzen Dehnhardt, min forgænger på posten, også. Jeg har lige siddet og gennemlæst de forskellige ordføreres taler, og der må jeg sige at der var smæk for skillingen, hvis man må bruge sådan en sprogbrug herinde. Så jeg tror absolut ikke, at der var nogen, der var i tvivl om hverken Liberal Alliances eller SF's synspunkter på daværende tidspunkt. Så er det jo rigtigt, at da vi sad i regering, lykkedes det ikke at få ændret i det. Sådan er der jo så meget.

Jeg har bare lige en kort serviceoplysning. Det var tilbage i januar, at jeg repræsenterede SF i forbindelse med den her retssikkerhedspakke, ytrings- og forsamlingsfrihedspakke. Så har vi jo haft vældig travlt i det her Ting, og derfor kunne det først førstebehandles nu. Jeg vil absolut ikke lade en chance gå fra mig for, at der kan skabes flertal for det her, så vi laver selvfølgelig bare et ændringsforslag. Jeg tror bare desværre ikke, at det kan tilfredsstille fru Trine Bramsen, i forhold til at det var en lille formalistisk ting, der stod i vejen for, at Socialdemokraterne kunne støtte op om det. Men jeg er meget glad for Liberal Alliances støtte til forslaget.

Ordføreren.

Jamen tak for imødekommenheden og også for serviceoplysningen. Og der må man jo bare konstatere, at imod bureaukratiet kæmper selv socialister forgæves.

Spørgeren har ikke flere spørgsmål. Tusind tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll. Den næste ordfører er fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Jeg vil undlade at kommentere højden på talerstolen, men man kan sige, at nu har jeg gjort det alligevel, og så må jeg hellere køre den lidt op.

Vi skal i dag behandle B 103, som er forslag til folketingsbeslutning om bedre retssikkerhed i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse. SF ønsker at pålægge regeringen i indeværende folketingsår – vi har så lige hørt, at det kan vi udvide til næste folketingsår; det synes jeg er rigtig godt – at præcisere politilovens §§ 8 og 9 med henblik på at styrke borgernes grundlæggende frihedsrettigheder og retssikkerhed i forbindelse med administrativ frihedsberøvelse.

Jeg skal sige med det samme, at Alternativet deler SF's bekymring på det her område. Jeg synes, at der er tale om et voldsomt stigende omfang af administrative frihedsberøvelser, og der er et relativt stort antal sager, herunder Tibetsagen, hvor de frihedsberøvelser og påbud er foretaget på ulovligt eller tvivlsomt grundlag. I det lys mener vi i Alternativet, at regeringen bør tage initiativ til at styrke politilovens beskyttelse af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder.

Vi støtter derfor forslagsstillerne i deres ønske om, at politiloven bør ændres, således at hensynet til ytringsfriheden indskrives direkte i loven, så det gøres klart, at hensynet til ytrings- og forsamlingsfriheden skal tillægges mere vægt, når politiet skal balancere disse rettigheder over for hensynet til den offentlige orden og sikkerhed. Jeg synes, det er helt afgørende, at der ikke hersker tvivl om, at man kan deltage i demonstrationer, og at man også kan stå og se på dem, uden at man er i risiko for at blive administrativt frihedsberøvet.

Udviklingen peger i den grad på et behov for en opprioritering af hensynet til retssikkerheden på det her område, særlig med hensyn til ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og retssikkerheden. Derfor støtter vi præciseringen af politilovens §§ 8 og 9.

Jeg vil også gerne lige kommentere ministerens udtalelse om at se på, hvorfor man så har skærpet brugen så markant af administrativ frihedsberøvelse. Det er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for. Det er bl.a. på baggrund af nogle af mine egne spørgsmål til ministeren, at der er kommet svar på det. Jeg synes bare også, at ministeren bør udtrykke bekymring, for den forøgelse af brugen af den tyder på, at der er noget helt galt. Der er måske i virkeligheden noget galt, som ikke engang kan løses ved hjælp af en ændring i lovgivningen. Så jeg ser også frem til, at vi får en afklaring af, hvorfor brugen er så forøget.

Men i første omgang bakker vi op om SF's forslag.

Tak til fru Josephine Fock. Så er det fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Vi vil også gerne støtte, at der foretages en præcisering af reglerne om frihedsberøvelse. Man kan jo argumentere for, at der allerede finder en præcisering sted i kraft af de domme, der er blevet afsagt, for vi går selvfølgelig ud fra, at politiet retter ind efter de domme, som der er blevet afsagt, og som der også er refereret til i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Omvendt bekymrer det jo også os, når vi hører om stigningen i anvendelsen af administrative frihedsberøvelser, hvilket også flere har nævnt heroppefra, og vi hilser det derfor meget velkommen, at justitsministeren vil undersøge området, og ser frem til de drøftelser, der kommer i forlængelse af den undersøgelse.

Når vi støtter det her forslag, på trods af at der jo finder en, kan man sige, præcisering sted i kraft af de domme, der er blevet afsagt, er det, fordi vi synes, at det må være mere tilfredsstillende ikke kun for politiet, men også for borgerne, at den her præcisering finder sted politisk og på forhånd, i stedet for at politiet så at sige skal prøve sig frem og så efterfølgende blive korrigeret af domstolene. Det er en måde at gøre det på, men det gør også, at vi, synes jeg, er et temmelig utilfredsstillende sted, hvor hverken politi eller borgere i virkeligheden rigtig ved, hvad de har at gøre godt med. Det kunne jo godt være, at vi i løbet af de næste 10 år så kunne få en praksis og en præcisering gennem en række domme, men vi synes, at det er utilfredsstillende, at det skal finde sted på den måde.

Vi støtter også en tilbagerulning af den maksimale længde af administrativ frihedsberøvelse, altså fra 12 til 6 timer.

Så ønsker vi i øvrigt det, som jo ikke er noget, forslagsstillerne nævner her, og det er, at også den anden del af lømmelpakken ændres, altså reglerne om skærpende omstændigheder, når et forhold er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af grov forstyrrelse af ro og orden i et område. Det bliver så ikke i den her omgang, men det er vi i hvert fald også stadig væk meget opsatte på at få ændret. Tak.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak for bemærkningerne. Jeg forstår egentlig godt, hvad ordføreren mener i forhold til de domme, der har været. Men det, der bekymrer mig, er, at det lyder, som om det ikke trænger ind til de partier, der ikke vil være med til at ændre loven, altså at de her domme nærmest bliver set på som en eller anden satellitagtig ting, der er ved siden af og egentlig ikke har så meget at gøre med dommen. Det er bare noget, hvor der åbenbart ikke har været den rigtige vurdering, men hvor loven er god nok, som den er.

Jeg synes, det er sjældent, at vi har en lovgivning, hvor der har været så mange mennesker involveret i dommen, uden at man siger, at der her var tale om ulovlig masseanholdelse. Så det er jo ret ekstremt, at vi igen og igen ser domstolene vurdere, at der er tale om ulovlig masseanholdelse. Samtidig med det ser vi, at der med de domme kun sker en stigning i antallet af administrative frihedsberøvelser – det er mange, mange flere end i det år, hvor vi havde COP15, nemlig i 2009 – og så får vi at vide fra regeringen, at nu må vi undersøge det noget mere, og at vi mangler mere viden. Det har vi med al respekt jo hørt om rigtig, rigtig mange gange før.

Det er derfor, jeg sagtens forstår ordførerens vurdering af det, som er, at der er blevet skabt en præcedens ved domstolene, men vi trænger også til at få det skrevet ind i loven, fordi det tydeligvis ikke gør nok ved den praksis, der er i dag.

Ordføreren.

Det kan jeg jo så bare erklære mig enig i. Jeg forstod det egentlig heller ikke som et spørgsmål, men mere som en refleksion oven på min refleksion, og vi når jo til den samme konklusion.

Har spørgeren flere spørgsmål? Fint. Så siger vi tak til fru Zenia Stampe. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er lige netop fru Lisbeth Bech Poulsen fra SF.

Jeg vil gerne takke for de pæne bemærkninger, som beslutningsforslaget har fået fra i hvert fald visse sider af salen.

Jeg anerkender, at justitsministeren har sat et arbejde i gang for at undersøge, hvad de her massive stigninger i antallet af administrative frihedsberøvelser dækker over. Men tidligere justitsministre har jo været på banen i spørgsmålet om, om man skulle evaluere loven eller ej.

Jeg synes bare, det er meget interessant at gå tilbage og kigge på, hvad de forskellige partier sagde, dengang man lavede lømmelpakken, og jeg synes faktisk, Lone Dybkjær fra Radikale Venstre sagde det rigtig godt, da hun sagde:

Det synes jeg virkelig er bemærkelsesværdigt, og der synes jeg man har lavet et kvantespring, i forhold til hvad regeringen trods alt tidligere har præsteret. Og det var ikke ment pænt, hvad hun sagde om VK-regeringen der.

Hun havde også en anden pointe, som hr. Simon Emil Ammitzbøll også var inde på: Rummet udvides, og det er i sig selv nok så bekymrende. Og når det kombineres med, at man kan holdes inde i op til 12 timer og få fængselsstraf i 40 dage, så synes jeg sådan set, målet er fuldt. Det sagde fru Lone Dybkjær.

Karen Hækkerup, som dengang var ordfører og senere blev justitsminister, sagde: Det er klart, at når der engang kommer et nyt flertal med en ny regering, vil man sætte sig ned og gennemgå landets love. Viser det sig, at der vil være store problemer med dette lovforslag, hvad jeg frygter der vil, vil vi lave loven om.

Hun sagde også, at så længe man ikke kan få nogen garanti for, at den her lov ikke kommer til at ramme de forkerte, kunne hun ikke lægge stemmer til den.

Det var jo nogle rigtig udmærkede kommentarer, men desværre har vi kun set, at det er gået én vej med den her lov. Det, som partierne, der var imod den, dengang advarede imod, var, at det ville komme til at ramme de forkerte og gå ud over nogle fuldstændig grundlæggende rettigheder, også rettigheder fastslået i internationale konventioner, og der er adskillige domme, som siger, at den her form for ulovlig masseanholdelse ikke duer. Derfor skal vi selvfølgelig have ændret loven.

Som en sidste ting vil jeg også godt lige minde om, at da lømmelpakken blev vedtaget, var det med massiv kritik fra landsretsdommere, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Kriminalforsorgen, Dommerforeningen, Institut for Menneskerettigheder og ikke mindst fagbevægelsen. Sidstnævnte burde jo også gøre indtryk på Socialdemokraterne, for der er trods alt et ret bredt rum til at udøve den her lov i.

Men tak for opbakningen fra de partier, der støtter op, og så må vi se, om den undersøgelse, der nu bliver sat i gang, munder ud i noget. Ellers genfremsætter vi partier, der synes, det skal laves om, det måske i fællesskab i næste samling.

Der er en kort bemærkning fra fru Britt Bager.

Tak. Den del af beslutningsforslaget, jeg gerne vil spørge ind til, er den del, der handler om, at man fra SF's side ønsker at nedsætte straffen fra 12 timer til 6 timer. Når nu SF fremsætter et beslutningsforslag, hvor SF ønsker at nedsætte straffen, altså tilbage til de 6 timer, så bliver jeg lidt nysgerrig efter at vide, hvad baggrunden for det er.

Er det, fordi SF mener, at politiet i for høj grad har benyttet sig af det maksimale antal timer, nemlig 12 timer, eller hvad er egentlig baggrunden for at fremsætte forslag om at sætte det tilbage til 6 timer?

Ordføreren.

Jeg skal nok svare, men grundlæggende vil jeg gerne sige, at det jo er et indgreb. Jeg synes, at hr. Simon Emil Ammitzbøll sagde det så godt, altså at det overhovedet at bruge det jo er ret problematisk i en retsstat.

Hvis der så er helt konkrete enkelttilfælde, hvor politiet vurderer, at det er nødvendigt – politiet har jo også andre værktøjer – så skal vi selvfølgelig sikre, at det, med fru Britt Bagers ord, bliver så nænsomt, kortvarigt og i så få tilfælde som muligt. Og der har det med, hvor lang tid man kan tilbageholde folk i, noget at sige, også i forhold til, hvad der bliver skrevet ind i loven. Og der mener vi simpelt hen, at 12 timer er for lang tid, og at man skal gå tilbage til de 6 timer, som det var før.

Men vi mener også, at det specifikt skal skrives ind i loven, at der altså er nogle grundlæggende rettigheder, som vi gerne vil gøre opmærksom på, nemlig ytrings- og forsamlingsfriheden. Og det kan i værste fald være ren symbolpolitik, og i bedste fald kan det være en meget klar politisk tilkendegivelse over for politiet af, at det her altså er noget, som vi bredt i Folketinget synes er meget, meget vigtigt.

For der er ingen tvivl om, at der i forbindelse med lømmelpakken blev sendt et meget kraftigt signal den anden vej, altså til politiet, om, at der nu var nogle forventninger i forhold til COP15 osv, og at man nu lavede de her udvidelser, både i forhold til strafferammen, tidsrammen og hvem bestemmelsen skulle gælde for.

Spørgeren.

Jeg er glad for, at fru Lisbeth Bech Poulsen selv nævner symbolpolitik. For nu har vi talt meget om tal i dag. Vi har talt meget om den stigning, der er i antallet af administrative frihedsberøvelser. Og jeg kan oplyse fru Lisbeth Bech Poulsen, at der i perioden fra den 7. december 2009 til den 15. marts 2015 kun har været indberettet fire sager, hvor de administrative frihedsberøvelser var længere end 6 timer. Gør det ikke indtryk på ordføreren? Taler vi så ikke netop om symbolpolitik, når ordføreren ønsker at nedsætte antallet af timer fra 12 til 6 timer? Der har været indberettet fire sager fra 2009 til 2015.

Ordføreren.

Jeg regner med, at ordføreren mener lige omme på den anden side af COP15, for der tror jeg vi alle sammen godt kan huske at der var rigtig, rigtig mange sager. Og hvis man deltog i demonstrationen, som jeg gjorde, så var det altså lidt voldsomt at se tæt på 1.000 mennesker, almindelige demonstranter, blive tilbageholdt og sidde på frossen asfalt – det var meget, meget koldt den dag – i lang tid, og nogle af dem kom ud i de såkaldte klimafængsler. Det synes jeg ikke hører hjemme i et retssamfund, og da man lavede lømmelpakken, var det jo på sin vis en form for symbolpolitik, idet man også ville sende et meget stærkt signal til politiet om, hvad man politisk forventede sig her.

Jeg mener: Når fru Britt Bager lige går om på den anden side af COP15 og siger, at der kun har været nogle få sager, hvorfor så ikke lave det om? For det er jo en opgave for politikerne her i salen at lave nogle rammer, som man synes er rimelige, og jeg synes, det er meget mærkeligt, at en retsordfører for et såkaldt liberalt parti synes, at det er rimeligt i et retssamfund både at kunne tilbageholde i op til 12 timer, udvide personkredsen og udvide strafferammen for noget, man ikke har gjort, altså at man er uskyldig. Det håber jeg da også at ordføreren er enig i. For hvis man har gjort noget ulovligt, er det jo nogle helt andre ting, vi taler om.

Man må gerne sige »du«, hvis det betyder »man«. Og jeg siger tak til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Retsudvalget. Det er der ingen, der gør indsigelse mod, og derfor betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)