Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1678988_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 30. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 999 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 999:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. september 2016 fra Lone
Martin vedrørende asbestlovgivningen, jf. UUI alm. del - bilag 249.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet,
der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Hvis en virksomhed udfører nedrivnings-, reparations- og
vedligeholdelsesarbejde indvendigt i en boligudlejningsejendom, og
virksomheden under dette arbejde konstaterer, at bygningen indeholder asbest
og asbestholdigt materiale, er arbejdet omfattet af Beskæftigelsesministeriets
bekendtgørelse nr. 1792 af 18. december 2015 om asbest. Arbejdsgiveren skal
stoppe arbejdet og træffe foranstaltninger til beskyttelse både af sine ansatte og
af personer i omgivelserne.
Det betyder bl.a., at ved støvende nedtagning af asbest skal virksomheden sikre,
at arbejdsstedet afskærmes fra omgivelserne. Der skal fx etableres en luftsluse
samt ventilation af arbejdsstedet, så virksomheden sikrer, at asbestholdigt støv
ikke spredes til andre områder. Virksomheden skal sætte advarselsskilte op, der
advarer om asbestarbejde med angivelse af, at der ikke er adgang for
uvedkommende.
Det videre nedrivningsarbejde skal udføres på en sådan måde, at det i videst
muligt omfang sikres, at personer på arbejdspladsen og i omgivelserne ikke
udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv. Antallet af personer, der
udsættes for eller kan blive udsat for asbeststøv, skal begrænses til et minimum.
Asbestnedrivningen skal afsluttes med en grundig rengøring af arbejdsstedet.
24. oktober 2016
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 999: Spm. om kommentar til henvendelse fra Lone Martin vedr. asbestlovgivningen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Asbestreglerne gælder for alt arbejde, hvor der kan ske udsættelse for asbest.
Ved byggeprojekter, herunder renoveringer, skal bygherren udpege en
koordinator, når det må forventes, at der skal udføres arbejde af flere
virksomheder samtidigt. Koordinatoren skal koordinere arbejdet med sikkerhed
og sundhed, både under projektering og under byggeprocessen. Bygherren skal i
forbindelse med koordineringen sikre, at der foretages de nødvendige
forundersøgelser af bygningen, herunder efter asbest. Skal der udføres arbejde,
der kan indebære risiko for asbest eller andet særligt farligt arbejde, skal
bygherren også sørge for, at koordinatoren udarbejder en plan for sikkerhed og
sundhed. En af koordinatorens opgaver vil være at føre kontrol med
fællesforanstaltninger, som fx foranstaltninger, der skal sikre mod spredning af
asbeststøv.”
For så vidt angår lejerbeskyttelse efter lov om leje af almene boliger henvises til
besvarelsen af UUI alm. del spm. 1000.
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
2/2