Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1678640_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 26. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 975 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 975:
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Flygtningebørn får mindre psykiatrisk
hjælp”, Jyllands-Posten, den 26. september 2016, og det forhold, der påpeges
i artiklen af forskeren Amina Barghadouch, at flygtningebørn ikke får den
fornødne psykiatriske hjælp, og at lærere, pædagoger og læger ikke er opsøgende
nok over for flygtningebørn. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer
hun vil tage for at løse de problemer, der påpeges i artiklen og i den undersøgelse,
der omtales.
Svar:
Det er vigtigt, at de flygtningebørn med psykiske udfordringer opspores så
tidligt som muligt og får tilbud om hensigtsmæssige indsatser og behandling.
Derfor blev der på baggrund af satspuljeaftalen for 2012 igangsat et
udviklingsprojekt, der skal styrke arbejdet for og med traumatiserede
flygtningefamilier og sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og
virkningsfuld indsats. Første del af udviklingsprojektet var en kortlægning om
indsatsen for traumatiserede flygtningefamilier fra 2013. Den viser blandt
andet, at der mangler opmærksomhed om og tilbud til traumatiserede børn og
unge.
Anden del af traumeprojektet fokuserer på udvikling og implementering af en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats for flygtningefamilier med
traumer. Denne del af projektet udmøntes i perioden 2015-2018. Projektet
fokuserer blandt andet på, hvordan fagpersoner, herunder fx personale i
børnehaver og skoler kan spotte de ydre tegn på mistrivsel, der kan skyldes
traumatisering. Der udarbejdes til brug herfor blandt andet en opsporingspjece
med opmærksomhedspunkter i forhold til flygtningebørn og unge flygtninge samt
voksne. Pjecen er under udvikling, og skal afprøves i de fire kommuner, der
20. oktober 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 11326
134278
Side
1/4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 975: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Flygtningebørn får mindre psykiatrisk hjælp, Jyllands-Posten, den 26. september 2016, til
deltager i projektet. Tanken er, at projektets resultater og erfaringer efter endt
projektperiode skal videreformidles til flere af landets kommuner.
Jeg har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Sundheds- og
Ældreministeriet.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har oplyst følgende:
”Det grundlæggende udgangspunkt i folkeskolelovgivningen er, at alle børn og
unge skal tilbydes den nødvendige støtte for at kunne trives, udvikles og lære.
Med reformen af folkeskolen er der iværksat en styrket indsats for at øge
elevernes trivsel. Indsatsen omfatter bl.a. indførelse af obligatoriske
trivselsmålinger, en mere varieret skoledag med tid til understøttende
undervisning og bevægelse og inddragelse af pædagoger i undervisningen.
Skolens lærere og pædagoger skal være opmærksomme, hvis eleverne ikke trives,
og der er anledning til bekymring. I tilfælde af mistrivsel kan det pædagogiske
personale i samarbejde med skolens ledelse inddrage særlige ressourcepersoner,
og skolens leder kan beslutte at inddrage pædagogisk psykologisk rådgivning
(PPR).
Kommunerne har en forskellig praksis i forhold til at anvende PPR til at varetage
andre opgaver end de, der følger af folkeskolelovgivningen. Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling er bekendt med, at mange kommuner anvender PPR i
forbindelse med henvisning af elever til udredning i børne- og
ungdomspsykiatrien.”
Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Med bidrag fra Sundhedsstyrelsen kan Sundheds- og Ældreministeriet særligt
fremhæve følgende indsatser på området:
Sundhedsplejersker
”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at kommunalbestyrelsen i henhold til § 122 i
sundhedsloven skal tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats
indtil undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere
forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.
Jf. bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010, kapitel 4 §§ 12-15 skal den kommunale
sundhedstjeneste i samarbejde med forældrene og andre professionelle omkring
barnet bl.a. vurdere, om barnet har brug for en tværfaglig indsats og om barnet
har brug for en lægelig behandling og opfordre til at søge læge, såfremt dette er
tilfældet.
Af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og
unge” (Sundhedsstyrelsen 2011) fremgår af bilag 6 en lang række forhold, som
sundhedsplejersker og læger skal inddrage i deres vurdering af et barn i en
Side
2/4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 975: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Flygtningebørn får mindre psykiatrisk hjælp, Jyllands-Posten, den 26. september 2016, til
familie, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, herunder vurdering af
barnets psykosociale behov fx i forhold til traumatisering. Af bilaget fremgår
således:
Personer med anden etnisk baggrund end dansk har højere kontaktrate til
voksenpsykiatrien end etnisk danske, men er underrepræsenteret i børne- og
ungdomspsykiatrien. Undersøgelser tyder på, at man først henvender sig sent i
forløbet. Fokus bør derfor være på tidlig opsporing af eventuelle psykiatriske
problemstillinger og rådgivning af familien i at finde relevante behandlingstilbud.
Supplerende kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at der efter henvendelse fra
Specialuddannelsesrådet for Specialuddannelsen til Sundhedsplejerske om
dimensioneringen af sundhedsplejerskeuddannelsen er taget til kontakt til
Kommunernes Landsforening (KL) om drøftelse af dette. Af henvendelsen fra
Specialuddannelsesrådet fremgår bl.a. følgende:
Med den aktuelle flygtningesituation, hvor både familier med små og større børn
og uledsagede børn og unge søger om asyl i Danmark, er det allerede nu
vanskeligt at få besat sundhedsplejerskestillingerne i de kommuner, hvor på
landets modtage- og asylcentre er beliggende. Røde Kors oplyser, at der pt er
ansat 15 sundhedsplejersker, at behovet er stigende, og at antallet af
sundhedsplejersker ikke svarer til de opgaver, der efter loven skal løses af
sundhedsplejersker, samt at der har været få eller ingen ansøgere til de seneste
sundhedsplejerskestillingsopslag. Der er således dels et akut behov, dels vil der i
de kommende år formentlig blive behov for flere sundhedsplejersker, også på
længere sigt i de kommuner, hvor familierne kommer til at bo, når de har fået
asyl.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at de familier ofte vil have behov for særlig støtte og
opmærksomhed jf. bestemmelserne om tilbud til børn og unge m. fl. med særlige
behov i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 om forebyggende
sundhedsydelser til børn og unge”.
PTSD-diagnose
”Børn og unge der udvikler eller ankommer til landet med PTSD udredes og
behandles i det danske sundhedsvæsen afhængig af kompleksitet og
sværhedsgrad. Ansvaret for udredning og behandling af børn og unge med
psykiatriske lidelser er placeret i regionerne.
Almen praksis kan varetage den initiale vurdering ved mistanke om psykisk lidelse
hos barnet/den unge, herunder PTSD, og vil kunne henvise barnet/den unge til
videre udredning og behandling i speciallægepraksis for børne- og
ungdomspsykiatri eller sygehusafdeling for børne- og ungdoms-psykiatri.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har også mulighed for at henvise
barnet/den unge.
Side
3/4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 975: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Flygtningebørn får mindre psykiatrisk hjælp, Jyllands-Posten, den 26. september 2016, til
Udover sygehusafdeling for børne- og ungdomspsykiatri tilbyder OASIS og
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur behandling til børn og unge, der udvikler
eller ankommer til landet med PTSD.
Kommunens rolle er at stille de fornødne sociale støtteforanstaltninger til
rådighed, men kommunen varetager ikke egentlig behandling. Der vil således
være et samarbejde mellem den behandlende afdeling og hjemkommunen i
forhold til sociale tiltag i form af fx institution/skole, familie-støtte mv.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der aktuelt ikke er en specialfunktion til
behandling af børn og unge, der udvikler, eller ankommer til landet med, PTSD.
Barnet/den unge bliver derfor visiteret på lige fod med andre børn/unge ved
henvisning til børne- og ungdoms-psykiatriske afdelinger.”
Derudover kan jeg oplyse, at der som led i topartsaftalen mellem regeringen og KL
om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge er blevet udarbejdet et
overgivelsesskema. Formålet med skemaet er, inden for rammerne af bl.a.
persondataloven og sundhedsloven, at sikre en mere systematisk og
fyldestgørende videregivelse af de oplysninger, der indhentes under
asylprocessen til kommunerne, herunder om helbredsmæssige forhold. Hensigten
hermed er at give et så godt afsæt som muligt for at tilrettelægge en målrettet og
effektiv integrationsindsats for den enkelte flygtning og en hensigtsmæssig
lægelig behandling for dem, der har behov herfor.
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Johansen Karman
Side
4/4