Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 21. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 966 (alm. del) efter ønske fra Christian Langballe (DF) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 966:
Ministeren bedes redegøre for, hvilken position regeringen har indtaget i forhold
til ”UN summit for Refugees and Migrants” den 19. september 2016 i New York?
Svar:
Regeringen er tilfreds med, at åbningen af FN’s generalforsamling i september
blev brugt til at understrege, at migration står øverst på den internationale
politiske dagsorden, hvilket såvel statsministeren som udenrigsministeren, der
begge deltog, understregede.
Den politiske erklæring - der blev vedtaget på topmødet om store migrant- og
flygtningestrømme, som blev afholdt i forbindelse med åbningen af
generalforsamling - er indgået ved konsensus. Erklæringen er således udtryk for et
kompromis mellem alle FN’s 193 medlemslande.
Topmødet var bemærkelsesværdigt, idet det er første gang, at stats- og
regeringschefer fra stort set alle FN’s medlemsstater var samlet for specifikt at
drøfte migration og i den forbindelse vedtage en erklæring om flygtninge- og
migrantstrømme. Slutdokumentet vil udgøre et godt udgangspunkt for FN og det
internationale samfunds håndtering af henholdsvis flygtninge- og
migrationsudfordringer fremover.
Overordnet set er det endelige resultat tilfredsstillende set fra dansk side.
Erklæringen bekræfter det eksisterende normative regelsæt på flygtningeområdet
og fastholder dermed den særlige beskyttelse, der alene gælder for flygtninge og
asylansøgere. Derudover indeholder erklæringen en klar ordlyd i forhold til
vigtigheden af effektiv grænseforvaltning samt fremhæver alle staters
forpligtigelse til at tilbagetage egne statsborgere, herunder afviste asylansøgere.
24. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10981
130972
Side
1/2