UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm., om tilfælde forud for vedtagelsen af lov nr. 153 af 18. februar 2015, hvor Flygtningenævnet har inddraget en flygtnings opholdstilladelse med henvisning til, at vedkommende som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 ikke var omfattet af flygtningekonventionens krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet som en forudsætning for inddragelse af opholdstilladelsen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. september 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 960 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-,

integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 960:

Kan ministeren henvise til tilfælde forud for vedtagelsen af lov nr. 153 af 18. februar 2015,

hvor Flygtningenævnet har inddraget en flygtnings opholdstilladelse med henvisning til, at

vedkommende som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke var omfattet af

flygtningekonventionens krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet

som en forudsætning for inddragelse af opholdstilladelsen? Der henvises til artiklen ”1200

somaliere risikerer at få inddraget opholdstilladelser” Ritzau den16. september 2016.

Svar:

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse

inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke

længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8

(asyl), og forholdene, der har begrundet opholdstilladelse, har ændret sig på en sådan

måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Ved afgørelse efter

1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.

Ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev det ved indsættelse af 2. pkt. i bestemmelsen

præciseret, at der ved en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse skal tages hensyn

til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter

udlændingelovens § 7, stk. 1, 2 eller 3. På den måde tydeliggøres det, at der er væsentlig

forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om der er tale

om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med

midlertidig beskyttelsesstatus.

Det fremgår af pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 72

af 14. november 2014), at konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er

omfattet af flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disse

flygtninges

vedkommende

administreres

overensstemmelse

med

flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus.

13. oktober 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 10866

129612

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 960: Spm., om tilfælde forud for vedtagelsen af lov nr. 153 af 18. februar 2015, hvor Flygtningenævnet har inddraget en flygtnings opholdstilladelse med henvisning til, at vedkommende som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2 ikke var omfattet af flygtningekonventionens krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet som en forudsætning for inddragelse af opholdstilladelsen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket

fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.

Det fremgår endvidere af pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger, at udlændinge med

beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus

efter § 7, stk. 3, ikke er omfattet af flygtningekonventionen, hvorfor der som betingelse

for inddragelse ikke skal stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige

ændringer i hjemlandet, uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt

en anden praksis.

For sådanne udlændinges vedkommende skal der ifølge lovforslaget foretages en

vurdering af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på

beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en

tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3.

Endvidere fremgår det af pkt. 2.5.2 i de almindelige bemærkninger, at der i de situationer,

hvor spørgsmålet om inddragelse af en opholdstilladelse opstår som følge af en forbedring

af de generelle forhold i hjemlandet, efter omstændighederne kan træffes afgørelse om

inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må

betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke

må antages at være af helt midlertidig karakter.

For så vidt angår Flygtningenævnets praksis har Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Flygtningenævnet, der

bl.a. har oplyst følgende:

”Flygtningenævnet har i formandskabets beretninger siden 1987 løbende

redegjort for nævnets praksis, herunder praksis vedrørende inddragelse

eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser på baggrund af ændrede

generelle forhold i en flygtnings hjemland.

En gennemgang af beretningerne viser, at Flygtningenævnet i en række

sager løbende har taget stilling til spørgsmålet om inddragelse/nægtelse af

forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,

som følge af ændrede generelle forhold i hjemlandet.

Som eksempler herpå kan blandt andet henvises til formandskabets 11.

beretning 2002, side 110ff., hvor der er omtalt to sager vedrørende

afghanske statsborgere.

I begge sager fandt nævnet, at de ændrede forhold

i Afghanistan ikke kunne anses for varige og stabile, hvorfor betingelserne

for nægtelse af forlængelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1,

ikke var opfyldt. I begge sager var udlændingene meddelt opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og nævnet fandt, at man i fortolkningen

af § 19, stk. 1, nr. 1, skulle medinddrage Flygtningekonventionens

ophørsbestemmelser.

Side

2/3

Herudover har Flygtningenævnet i 2003 i størstedelen af en række sager

vedrørende personer fra Kosovo

tiltrådt Udlændingestyrelsens vurdering af,

at forholdene i Kosovo-provinsen var ændret således, at grundlaget for

opholdstilladelsen ikke længere var til stede, hvorfor opholdstilladelsen

kunne inddrages, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2.

pågældende udlændinge var som udgangspunkt meddelt opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1.

Der

kan nærmere henvises til

formandskabets 12. beretning 2003, side 98ff.

Endvidere har nævnet i 2005 behandlet otte sager vedrørende afghanske

statsborgere. Nævnet fandt, at de ændrede forhold i Afghanistan ikke kunne

anses for varige og stabile, hvorfor betingelserne for nægtelse af

forlængelse/inddragelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1,

ikke var opfyldt. De pågældende udlændinge var enten meddelt

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Der kan herved

henvises til formandskabets

14. beretning, 2005, side

107.

Flygtningenævnet kan efter en gennemgang af samtlige beretninger ikke

henvise til sager, hvor nævnet forud for ikrafttrædelsen af lov nr. 153 af 18.

februar 2015 har truffet afgørelse om inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 2, på grund af

ændrede generelle forhold i hjemlandet uden at inddrage

flygtningekonventionens ophørsgrunde.”

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3