Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 949 (alm. del) efter ønske fra Rasmus Nordquist (ALT) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 949:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes Danmark lever op til FN’s
bæredygtighedsmål 1 om sikring af robuste sociale sikkerhedsnet, når regeringen
med sin 2025 plan igen har lagt op til skærpede optjeningsprincipper for
velfærdsydelser for flygtninge?”
Svar:
FNs verdensmål 1 angår afskaffelse af fattigdom i enhver form i hele verden.
Det fremgår herom, at andelen af ekstremt fattige er faldet med mere end
halvdelen siden 1990, men selv om denne udvikling er bemærkelsesværdig, lever
én ud af fem mennesker i udviklingslandene stadig for mindre end $ 1,25 om
dagen, og der er flere millioner, som kun har lidt flere penge, men også mange,
der risikerer at glide tilbage i fattigdom.
Det antages, at spørgsmålet især retter sig imod delmål 1.3 i verdensmål 1 om
fattigdom, hvoraf det fremgår, at ethvert land forpligter sig til at gennemføre
tilstrækkelig social sikring og sociale foranstaltninger på nationalt plan for alle,
herunder mindstemål (floors), og i 2030 at have opnået en betydelig dækning for
fattige og sårbare.
FN’s verdensmål er ikke en integreret del af 2025-planen.
Regeringens 2025-plan har til formål at gøre vores samfund stærkere, tryggere og
mere robust. En helhedsplan, som vil give hele Danmark flere gode jobs, stærkere
virksomheder, en sundere offentlig økonomi og styr på flygtningestrømmen.
En helhedsplan, som vil give den helt almindelige hårdtarbejdende dansker højere
indkomst, lavere skat, bedre velfærd, mere tryghed og flere muligheder. En
helhedsplan, som vil give næste generation et bedre grundlag end vores eget.
18. oktober 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10885
129662
Side
1/2