Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1697401_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 20. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 946 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 946:
Vil ministeren kommentere artiklen ” OECD: Danmark bryder regler for
ulandsbistand”, Altinget den 15. september 2016, og redegøre for regeringens
argumentation for, at en opgørelse af midler til repatriering af anerkendte
flygtninge samt til jobtræning og danskundervisning til flygtninge med midlertidig
opholdstilladelse som u-landsbistand stemmer overens med OECD-reglerne?
http://www.altinget.dk/artikel/150640-oecd-danmark-bryder-regler-
forulandsbistand.
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at artiklen på Altinget.dk af 15. september
2016, som spørgsmålet refererer til, indeholder citater fra en medarbejder i
OECD. OECD´s DAC-sekretariat har som opfølgning på artiklen oplyst overfor
Udenrigsministeriet, at udtalelserne ikke er udtryk for OECD’s officielle vurdering.
DAC-sekretariatet har endvidere overfor Udenrigsministeriet tilkendegivet, at man
er blevet fejlciteret og at OECD i øvrigt ikke foretager den type vurderinger af
medlemslandenes registreringspraksis. DAC-sekretariatet har endelig været i
kontakt med den pågældende journalist på Altinget.dk, der ifølge det oplyste har
accepteret at ændre en række citater.
Som det fremgår af regeringens finanslovforslag for 2017 er det regeringens
vurdering, at der er grundlag for at DAC-finansiere flere udgifter til
flygtningemodtagelse m.v. Det drejer sig bl.a. om de i artiklen omtalte udgifter til
repatriering og sekretariatsbistand til Flygtningenævnet.
I relation til fremover at DAC- finansiere udgifter til repatriering kan det i øvrigt
oplyses, at det vedrører frivillig repatriering af flygtninge til udviklingslande,
hvilket efter regeringens forståelse er omfattet af de gældende retningslinjer for
hvilke udgifter, der kan opgøres som udviklingsbistand.
5. december 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
135841
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 946: Spm. om kommentar til artiklen OECD: Danmark bryder regler for ulandsbistand, Altinget den 15/9-16 m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
For så vidt angår den omtalte praksisændring vedrørende udgifter til
Flygtningenævnets sekretariat kan det oplyses, at dette udgiftsområde ligeledes
vurderes at være i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, og at
administrationsudgifter til asylsagsbehandling i øvrigt igennem mere end 15 år har
indgået i Danmarks DAC-rapportering.
I relation til den nuværende praksis for indrapportering af udgifter til jobtræning
og danskundervisning til flygtninge, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse i
Danmark, kan det oplyses, at udgifterne alene medregnes indenfor flygtningens
første år i Danmark – regnet fra tidspunktet for indgivelse af ansøgning om asyl i
Danmark.
Det kan i relation til dette udgiftsområde i øvrigt oplyses, at Udenrigsministeriet i
maj 2016 anmodede OECD´s DAC-sekretariat om at afklare, om denne praksis var i
overensstemmelse med DAC-direktivet. DAC-sekretariatet undlod at svare på den
specifikke henvendelse og henviste i stedet spørgsmålet til afklaring i den
arbejdsgruppe om flygtninge og migration, der er nedsat i OECD-regi, og hvor
medlemslandene, herunder Danmark deltager.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2