Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt
1676034_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
13. december 2013
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Uffe Kritte Nielsen
2013-0032-1004
974246
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 15. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Karen Hækkerup
/
Pernille Breinholdt Mikkelsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 930: Spm. om der i dag er mulighed for, at myndighederne kan anvende beroligende eller bedøvende midler over for afviste og udviste udlændinge m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik:
”Ministeren bedes kommentere indslaget i Orientering, DR,
P1, 14. november 2013 om lægers medvirken ved
tvangsmæssige udsendelser af afviste asyl ansøgere
(http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2013/11/14/164644.h
tm) og oplyse, i hvor mange tilfælde læger har medvirket ved
tvangsmæssige udsendelser af asylansøgere (enten umiddelbart
op til udsendelsen eller under selve udsendelsen) i årene 2011-
13, og om ministeren mener, at myndighederne bør fortsætte
den eksisterende praksis, som ifølge flere kilder i
radioindslaget er på kant med de lægeetiske regler.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Den danske udlændingelovgivning bygger på det
grundlæggende princip, at en udlænding, der modtager et
endeligt afslag på en ansøgning om asyl – og eventuelt tillige
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære
grunde – har pligt til at udrejse af landet. Der fastsættes i den
forbindelse en frist for udrejsen. Udrejser udlændingen ikke
frivilligt inden for den af udlændingemyndighederne fastsatte
frist, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf.
udlændingelovens § 30, stk. 2.
Udsendelsesarbejdet er en myndighedsforpligtelse for politiet.
Opgaven skal løses effektivt, men arbejdet søges samtidig
gennemført under størst mulig hensyntagen til den enkelte
udlænding. Rigspolitiet har således fokus på etik og moral i
forhold til opgavevaretagelsen, såvel i forhold til forberedelsen
af en udsendelse som i forhold til gennemførelsen heraf. En
værdig udsendelse er således at foretrække for såvel
udlændingen som politiet.
Foreligger der allerede ved planlægningen af udsendelsen
oplysninger om udlændingens helbredsforhold, som rejser tvivl
om, hvorvidt udlændingen – for tiden – kan gennemføre
udsendelsen af lægelige grunde, skal forholdet afklares,
eventuelt ved at sagen skriftligt forelægges en læge til
udtalelse. Vurderes der at være et behov for deltagelse af
sundhedsfagligt personale (læge og/eller sygeplejerske) under
udsendelsen, arrangeres dette.
2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 930: Spm. om der i dag er mulighed for, at myndighederne kan anvende beroligende eller bedøvende midler over for afviste og udviste udlændinge m.v., til justitsministeren
Rigspolitiet skal understrege, at deltagelse af sundhedsfagligt
personale under en udsendelse ikke har til formål af
understøtte politiets myndighedsopgave med gennemførelse af
udsendelsen. Det sundhedsfaglige personale er således ikke et
”magtmiddel”, som politiet kan anvende til at fremme
udsendelsen.
Deltagelse af sundhedsfagligt personale er udelukkende
begrundet i et ønske om at understøtte og hjælpe udlændingen i
forbindelse med udsendelsen, hvis der skulle opstå
helbredsmæssige problemer.
Politipersonalet, der ledsager udlændingen, skal under hele
udsendelsesforløbet være opmærksomme på den ledsagede
udlændings helbredsmæssige forhold. Opstår der sygdom
undervejs, skal ledsagerne yde førstehjælp.
Eventuel anvendelse af medicinering/udlevering af medicin
under en udsendelse vil alene ske efter en sundhedsfaglig
vurdering af det ledsagende sundhedsfaglige personale. Det
ledsagende politipersonale har ingen indflydelse herpå,
ligesom det ledsagende politipersonale ikke må medvirke til, at
medicin anvendes til at passivere en urolig/voldsom, men i
øvrigt rask udlænding.
Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke
fører en statistik, der kan belyse, i hvor mange tilfælde læger
eller andet sundhedsfagligt personale har været med under
tvangsmæssige udsendelser af asylansøgere. Rigspolitiet
erindrer imidlertid kun få tilfælde.”
3