UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 930: Spm. om der i dag er mulighed for, at myndighederne kan anvende beroligende eller bedøvende midler over for afviste og udviste udlændinge m.v., til justitsministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

13. december 2013

Kontoret for Humanitært

ophold og udsendelser

Uffe Kritte Nielsen

2013-0032-1004

974246

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 119 (Alm. del), som

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til

justitsministeren den 15. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Karen Hækkerup

Pernille Breinholdt Mikkelsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 930: Spm. om der i dag er mulighed for, at myndighederne kan anvende beroligende eller bedøvende midler over for afviste og udviste udlændinge m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren bedes kommentere indslaget i Orientering, DR,

P1, 14. november 2013 om lægers medvirken ved

tvangsmæssige udsendelser af afviste asyl ansøgere

(http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2013/11/14/164644.h

tm) og oplyse, i hvor mange tilfælde læger har medvirket ved

tvangsmæssige udsendelser af asylansøgere (enten umiddelbart

op til udsendelsen eller under selve udsendelsen) i årene 2011-

13, og om ministeren mener, at myndighederne bør fortsætte

den eksisterende praksis, som ifølge flere kilder i

radioindslaget er på kant med de lægeetiske regler.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Den danske udlændingelovgivning bygger på det

grundlæggende princip, at en udlænding, der modtager et

endeligt afslag på en ansøgning om asyl – og eventuelt tillige

afslag på en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære

grunde – har pligt til at udrejse af landet. Der fastsættes i den

forbindelse en frist for udrejsen. Udrejser udlændingen ikke

frivilligt inden for den af udlændingemyndighederne fastsatte

frist, ”drager politiet omsorg for udrejsen”, jf.

udlændingelovens § 30, stk. 2.

Udsendelsesarbejdet er en myndighedsforpligtelse for politiet.

Opgaven skal løses effektivt, men arbejdet søges samtidig

gennemført under størst mulig hensyntagen til den enkelte

udlænding. Rigspolitiet har således fokus på etik og moral i

forhold til opgavevaretagelsen, såvel i forhold til forberedelsen

af en udsendelse som i forhold til gennemførelsen heraf. En

værdig udsendelse er således at foretrække for såvel

udlændingen som politiet.

Foreligger der allerede ved planlægningen af udsendelsen

oplysninger om udlændingens helbredsforhold, som rejser tvivl

om, hvorvidt udlændingen – for tiden – kan gennemføre

udsendelsen af lægelige grunde, skal forholdet afklares,

eventuelt ved at sagen skriftligt forelægges en læge til

udtalelse. Vurderes der at være et behov for deltagelse af

sundhedsfagligt personale (læge og/eller sygeplejerske) under

udsendelsen, arrangeres dette.

Rigspolitiet skal understrege, at deltagelse af sundhedsfagligt

personale under en udsendelse ikke har til formål af

understøtte politiets myndighedsopgave med gennemførelse af

udsendelsen. Det sundhedsfaglige personale er således ikke et

”magtmiddel”, som politiet kan anvende til at fremme

udsendelsen.

Deltagelse af sundhedsfagligt personale er udelukkende

begrundet i et ønske om at understøtte og hjælpe udlændingen i

forbindelse med udsendelsen, hvis der skulle opstå

helbredsmæssige problemer.

Politipersonalet, der ledsager udlændingen, skal under hele

udsendelsesforløbet være opmærksomme på den ledsagede

udlændings helbredsmæssige forhold. Opstår der sygdom

undervejs, skal ledsagerne yde førstehjælp.

Eventuel anvendelse af medicinering/udlevering af medicin

under en udsendelse vil alene ske efter en sundhedsfaglig

vurdering af det ledsagende sundhedsfaglige personale. Det

ledsagende politipersonale har ingen indflydelse herpå,

ligesom det ledsagende politipersonale ikke må medvirke til, at

medicin anvendes til at passivere en urolig/voldsom, men i

øvrigt rask udlænding.

Rigspolitiet skal afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet ikke

fører en statistik, der kan belyse, i hvor mange tilfælde læger

eller andet sundhedsfagligt personale har været med under

tvangsmæssige udsendelser af asylansøgere. Rigspolitiet

erindrer imidlertid kun få tilfælde.”