Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1697692_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 9. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 926 (alm. del) efter ønske fra Christian Juhl (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 926:
Vil ministeren redegøre for estimeret brug af udviklingsmidler til
flygtningemodtagelse i 2016, herunder, hvor mange midler, der forventes brugt,
samt hvilke udgifter midlerne forventes fordelt på?
Svar:
I henhold til reglerne for rapportering af officiel udviklingsbistand (Official
Development Assistance – ODA), som OECD’s udviklingskomité (Development
Assistance Committee – DAC) fastlægger, kan visse udgifter til
flygtningemodtagelse i de første tolv måneder af opholdet i Danmark medregnes i
opgørelsen af udviklingsbistanden.
Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet forventede i forbindelse med den
seneste udgiftsopfølgning, der blev udarbejdet i oktober, at ca. 3,2 mia. kr. af
ministeriets samlede forventede udgifter i 2016 vil kunne medregnes i opgørelsen
af udviklingsbistanden.
Langt størstedelen af disse udgifter - i alt ca. 2,9 mia. kr. - vedrører præasylfasen. I
denne fase afholdes blandt andet udgifter til indkvartering og underhold af
asylansøgere samt udgifter relateret til asylsagsbehandling m.v.
En mindre del af udgifterne - i alt ca. 0,3 mia. kr. - vedrører flygtninge, der er
meddelt opholdstilladelse i Danmark. I denne fase afholdes blandt andet udgifter
til integrationsprogrammet, grundtilskud til kommunerne og integrationsydelse.
6. december 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10557
126127
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1