Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 7. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 901 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 901:
Det fremgår på side 12 i publikationen ”Et stærkere Danmark – Styr på
flygtningestrømmen”, udgivet af regeringen, at regeringen ønsker at hæve
opholdskravet for permanent opholdstilladelse fra seks til otte år, og at dette vil
”have en afsmittende effekt på adgangen til ægtefællesammenføring”. Hvor
stort et fald i antallet af ægtefællesammenføringer, forventer ministeren, at den
påtænkte ændring vil medføre på årsbasis?
Svar:
For at blive ægtefællesammenført med andre herboende udlændinge end
nordiske statsborgere, flygtninge mv. eller EU-borgere omfattet af reglerne om fri
bevægelighed, stilles der bl.a. krav om, at udlændingen har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.
Kravet om, at den herboende udlænding har haft tidsubegrænset
opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, som betingelse for
ægtefællesammenføring, stilles således normalt over for tredjelandsstatsborgere.
For at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, er det bl.a.
normalt en betingelse, at en udlænding har boet lovligt her i landet i mindst 6 år.
Der er således krav om normalt mindst 9 års lovligt ophold for herboende
udlændinge for at kunne blive meddelt ægtefællesammenføring i disse tilfælde.
Regeringen har i august 2016 foreslået at skærpe bl.a. kravet til varigheden af det
lovlige ophold, således at en udlænding skal have boet lovligt her i landet i
normalt mindst 8 år for at kunne blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
27. oktober 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10316
124018
Side
1/2