Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har på vegne af medlem af Folketinget Sofie
Carsten Nielsen den 4. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 90 (alm. del) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål 90:
Ministeren bedes oplyse, hvor meget hver enkelt kommune årligt får tildelt til
dækning af disse udgifter individuelt og over bloktilskuddet - både pr. flygtning og
totalt i kr. og øre. De ønskede informationer bedes angives i tabelform på
kommuneniveau.
Svar:
I vedlagte bilag 1 fremgår en oversigt over hver enkelt kommunes skønnede refusion i
2015 for de ordninger, der indgår i besvarelsen af det samtidige spørgsmål 89 UUI alm.
del. Skønnet er udarbejdet på baggrund af de enkelte kommunernes andel af udgifterne i
2014 og det samlede udgiftsskøn for 2015.
Nedenfor redegøres for de skønnede enhedsudgifter samt det samlede skøn for offentlige
udgifter i 2015 for hver af ordningerne.
Hjælp i særlige tilfælde
På finansloven for 2015 er der budgetteret med offentlige udgifter på i alt 142,6 mio. kr. til
ordningen svarende til en gennemsnitlig månedlig ydelse på 471 kr. pr. person.
Staten refunderer kommunerne 50 pct. i direkte refusion. Ordningen er ikke omfattet af
budgetgarantien, men kommunerne kompenseres for den resterende andel via bloktil-
skud mv.
Kontanthjælp under integrationsprogrammet
På finansloven for 2015 er der budgetteret med offentlige udgifter på i alt 2.215,4 mio. kr.
til ordningen svarende til en gennemsnitlig enhedsomkostning på 11.499 kr. pr. måned.
Staten refunderer kommunerne 50 pct. i direkte refusion. Ordningen er omfattet af bud-
getgarantien, hvorfor kommunerne under ét kompenseres for den resterende andel via
bloktilskuddet.
Det bemærkes, at der med Lov nr. 1000 af 30. august 2015 er indført en integrationsydel-
se. Det indebærer, at der ikke tilgår yderligere personer til ordningen efter 1. september
2015. På den baggrund var der i lovforslaget skønnet mindreudgifter til ordningen på 146
mio. kr. i 2015.
10. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 758
Side
1/3