Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Martin Henriksen (DF) har den 12. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 9 (alm. del)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren kommentere på artiklen "Flere flygtningen dropper islam og får asyl" bragt i
Berlingske den 9. oktober 2015, samt redegøre for, om udviklingen er tilfredsstillende?
Svar:
Som det fremgår af den ovennævnte artikel, skal udlændingemyndighederne i asylsager,
hvor udlændingen som asylmotiv anfører at være konverteret til kristnedommen og på
den baggrund risikerer at blive forfulgt i sit hjemland, foretage en konkret og individuel
vurdering af, om konverteringen kan betragtes som reel.
Afgørelser om asyl træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans med klageadgang til Flygt-
ningenævnet, der er et uafhængigt, domstolslignende organ.
Den nuværende regering efterlever − ligesom tidligere regeringer – et armslængdeprincip,
der indebærer, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal undlade at fastsætte
generelle retningslinjer, som direkte eller indirekte kan få indflydelse på asylsagers ind-
holdsmæssige afgørelse.
Jeg vil dog gerne slå fast, at det er helt uacceptabelt, hvis en konvertering til kristendom-
men bliver et frikort til asyl i Danmark, og at asylsystemet derved omgås.
6. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 257
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay Poulsen
Side
1/1