Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1578976_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har på vegne af medlem af Folketinget Sofie
Carsten Nielsen (RV) den 4. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 89 (Alm. del) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 89:
Vil ministeren belyse, hvorledes kommunerne kompenseres for udgifter forbundet med de
flygtninge, som de modtager under integrationsprogrammet. Der tænkes på alle former
for udgifter, som belaster kommunerne økonomi, såsom overførsler, driftsudgifter, bolig-
udgifter m.m?
Svar:
Nedenfor redegøres for de statslige tilskud og refusioner til kommunerne, som direkte kan
knyttes op på kommunernes opgaver med modtagelse og integration af flygtninge i inte-
grationsprogrammet.
Hjælp i særlige tilfælde.
Fra ordningen kan afholdes udgifter til rimeligt begrun-
dede enkeltudgifter. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgifterne er opstået
som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Udgifterne kan vedrøre medi-
cin, tandlægebehandling, samvær med børn, flytning mv. Fra ordningen kan end-
videre afholdes udgifter forbundet med etableringen ved ankomsten til kommu-
nen og deltagelse i integrationsprogrammet. Det gælder transport, værktøj, ar-
bejdsbeklædning og hjælpemidler.
Ordningen er omfattet af 50 pct. kommunal refusion. Ordningen er ikke omfattet
af budgetgarantien, men kommunerne kompenseres for de resterende udgifter
via bloktilskuddet mv.
Kontanthjælp under integrationsprogrammet.
Fra ordningen afholdes udgifter til
kontanthjælp til udlændinge i det treårige integrationsprogram. Som følge af ind-
førelsen af integrationsydelse er der ikke tilgang til ordningen efter 1. september
2015. Det bemærkes, at det indgår i Aftale om finansloven for 2016 mellem rege-
ringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti af 19.
november 2015, at den resterende målgruppe overgår til integrationsydelse pr. 1.
juli 2016.
Ordningen er omfattet af 50 pct. refusion. Fra 2016 er ordningen dog omfattet af
lov nr. 994 af 30. august 2015 om reform af refusionssystemet. Det indebærer, at
kommunerne fra 2016 modtager 80 pct. refusion af udgifterne de første 4 uger,
11. december 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 758
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvorledes kommunerne kompenseres for udgifter forbundet med de flygtninge, som de modtager under integrationsprogrammet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
40 pct. refusion frem til uge 26, 30 pct. refusion frem til uge 52 og 20 pct. refusion
herefter.
Ordningen er omfattet af budgetgarantien. Det indebærer, at kommunerne un-
der ét kompenseres for den resterende andel af udgiften via bloktilskuddet.
Integrationsydelse under integrationsprogrammet.
Fra 1. september 2015 har
kommunerne haft udgifter til integrationsydelse for nyankomne flygtninge.
Ordningen er omfattet af 50 pct. refusion. Fra 2016 er ordningen dog omfattet af
refusionsomlægningen, jf. ovenfor. Ordningen er omfattet af budgetgarantien.
Det indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for den resterende andel
af udgiften via bloktilskuddet.
Danskuddannelse og Aktive tilbud i integrationsprogrammet.
I forbindelse med
ordningerne kan kommunerne afholde udgifter til danskuddannelse og beskæfti-
gelsesrettede tilbud i integrationsprogrammet, herunder opkvalificering, virk-
somhedspraktik og løntilskud.
Kommunerne refunderes 50 pct. af udgifterne inden for et rådighedsloft på
74.095 kr. pr. helårsperson. Ordningen er omfattet af budgetgarantien. Det inde-
bærer, at kommunerne under ét kompenseres for den resterende andel af udgif-
ten via bloktilskuddet.
Boligstøtte til personer i integrationsprogrammet.
Fra ordningerne afholdes ud-
gifter til boligydelse (til boliger med folkepensionister og førtidspensionister efter
den gamle ordning) og boligsikring (til øvrige). Der er hhv. 75 og 50 pct. refusion
på boligydelse og boligsikring. Den resterende del af udgifterne er for kommu-
nerne under ét kompenseret via bloktilskud mv.
Hjælp til flygtninge i enkelttilfælde.
Fra ordningen kan kommunerne afholde en
række udgifter til bl.a. uledsagede flygtningebørn samt til flygtninge, der på
grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i
døgnophold. Bevillingen er forankret i Social og Indenrigsministeriet, men vedrø-
rer også lovgivning forankret i Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling. Ministerierne har redegjort nærmere for ordningen i
bilag 1, der er udarbejdet af Social- og Indenrigsministeriet. Ordningen er omfat-
tet af 100 pct. kommunal refusion.
Herudover modtager kommunerne et generelt tilskud fra staten:
Grundtilskud.
Tilskuddet er statsligt og ydes til kommunerne til dækning af sociale
merudgifter og generelle udgifter til integration af nyankomne i kommunerne,
herunder udgifter til tolke, administration og bolig. Den enkelte kommune mod-
tager i 2015 2.604 kr. om måneden pr. voksen udlænding i det treårige integrati-
onsprogram. I budgetteringen af grundtilskuddet indgår yderligere et tilskud til
mindreårige uledsagede flygtninge. Staten yder til den enkelte kommune et til-
skud på 8.658 kr. pr. måned (2015-pl) for hver mindreårig uledsaget flygtning,
som bor eller opholder sig i kommunen.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvorledes kommunerne kompenseres for udgifter forbundet med de flygtninge, som de modtager under integrationsprogrammet, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Sammenfattende kan det oplyses, at det generelt gælder, at kommunernes direkte udgif-
ter til flygtninge under ét er fuldt ud finansieret via statsrefusion, resultattilskud, bloktil-
skud (budgetgaranti) mv.
Kommunerne afholder endvidere en række serviceudgifter forbundet med flygtninge som
led i kommunernes generelle indsats på forskellige sektorområder, herunder udgifter til
bl.a. daginstitutions- og folkeskoleområdet mv. Disse udgifter vil kommunerne skulle af-
holde inden for den eksisterende serviceramme. Det er ikke muligt at isolere disse udgifter
for målgruppen, hvorfor der ikke er redegjort særskilt herfor.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
3/3