Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1672250_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 7. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 882 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 882:
Ministeren bedes udarbejde en oversigt over, hvor lang tid der er gået fra et
asylbarn har fået konstateret et psykisk traume som følge af bl.a. overgreb,
mishandling, tortur og krigstraumer, indtil barnet modtager psykologhjælp?
Opgørelsen bedes opgjort for de enkelte centre, fordelt efter køn, alder og lidelse.
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet har Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet
således, at det vedrører asylansøgerbørn, som under indkvartering i asylsystemet
bliver diagnosticeret med psykiske traumer som følge af overgreb, mishandling,
tortur, krigsoplevelser mv.
Udlændingestyrelsen kan generelt oplyse, at indkvarterede asylansøgerbørn, som
har behov for psykologhjælp, identificeres dels gennem psykologisk screening i
modtagefasen og dels gennem personalets observationer og vurdering af
centrenes psykosociale team. Henvisning til psykologbehandling sker gennem
læger tilknyttet de respektive indkvarteringssteder.
Udlændingestyrelsen har til brug for besvarelsen bedt de
indkvarteringsoperatører, som driver asylcentre, hvor der er børn indkvarteret,
om bidrag. Indkvarteringsoperatørerne har oplyst følgende over for
Udlændingestyrelsen:
Jammerbugt Kommune har oplyst, at ventetiden på iværksættelse af
psykologbehandling til større børn er 2-3 uger, men at behandlingen kan
fremrykkes ved akut behov. Mindre børn tilbydes som udgangspunkt ikke
psykologbehandling, men i stedet andre relevante, alderssvarende tiltag
uden egentlig ventetid.
5. oktober 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10337
123726
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 882: Spm. om en oversigt over asylbørn, som har fået konstateret psykisk traume til barnet modtager psykologhjælp m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Langeland Kommune har oplyst, at asylansøgere, som vurderes at have
behov for psykologisk bistand, drøftes på førstkommende tværfaglige
dialogmøde vedrørende særligt udsatte beboere på operatørens centre.
Herefter sættes asylansøgerne i forbindelse med relevant fagpersonale,
herunder læge, terapeut mv. De tværfaglige dialogmøder afholdes hver
14. dag.
Røde Kors har oplyst, at gennemsnitsventetiden regnet fra
lægehenvisning til iværksættelse af psykologbehandling er på godt 2
måneder, men at flertallet af de henviste asylansøgerbørn dog tilbydes
første psykologsamtale inden for 1 måned efter henvisning. Prioriteringen
af, hvilke børn, der først tilbydes psykologbehandling, foretages efter
dialog med sundhedsklinikkerne.
Thisted Kommune har oplyst, at asylansøgerbørn, som er indkvarteret på
Center Hanstholm, og som har behov for psykologhjælp, kan komme i
behandling fra dag til dag. Operatøren har endvidere oplyst, at den
gennemsnitlige ventetid regnet fra lægehenvisning til første
psykologsamtale er på 10,6 dage på operatørens centre for uledsagede
mindreårige asylansøgere.
Tønder Kommune har oplyst, at der typisk går 1-4 uger, fra en læge
henviser et barn til psykolog, og til barnet får tid hos psykologen.
Afhængigt af hvor svære symptomer barnet har, kan der gå kortere tid.
Vesthimmerland Kommune har oplyst, at der på operatørens
indkvarteringssteder er en gennemsnitlig ventetid på ca. 7 arbejdsdage fra
lægehenvisning til første psykologsamtale.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at opgøre
ventetiden fra lægehenvisning til iværksættelse af psykologbehandling fordelt på
de enkelte centre og på børnenes alder, køn og traume.
Der henvises endvidere til ministeriets besvarelse af UUI alm. del spørgsmål nr.
881
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2