Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1667641_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 30. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 870 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 870:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI, alm. del spørgsmål 746 redegøre
nærmere for, hvorfor danske myndigheder ikke ”kan” udstede et laissez-passer
med henblik på, at en udlænding rejser fra ét tredjeland til et andet med henblik
på at få foretaget den DNA-test, som danske myndigheder kræver i forbindelse
med familiesammenføring?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Et dansk laissez-passer er en midlertidig rejselegitimation, som de danske
udlændingemyndigheder i ganske særlige tilfælde kan udstede til en
udlænding, som er meddelt opholdstilladelse eller visum eller har ophold i
Danmark, til brug for en rejse til eller fra Danmark og retur til Danmark. Ved
udstedelse af et dansk laissez-passer garanterer Danmark, at indehaveren kan
indrejse i Danmark. De danske udlændingemyndigheder kan ikke give en sådan
garanti til en udlænding, der befinder sig i udlandet, og som ikke er meddelt
opholdstilladelse eller visum til Danmark. De danske udlændingemyndigheder
kan således ikke udstede et laissez-passer med henblik på, at indehaveren kan
rejse fra et tredjeland til et andet tredjeland, når denne rejse sker med henblik
på at få foretaget en DNA-test til brug for en ansøgning om
familiesammenføringssag til en person i Danmark.”
26. september 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10037
119718
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1