Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1706965_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
22. december 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 30. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 866 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 866:
Kan ministeren oplyse, hvad en plads i en teltlejr til asylansøgere koster
sammenlignet med en plads på et asylcenter i drift?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Som led i håndteringen af flygtninge- og migrantsituationen i
efteråret 2015 etablerede Udlændingestyrelsen i samarbejde med
Beredskabsstyrelsen en række indkvarteringspladser, herunder telte,
i nogle af Beredskabsstyrelsens centre. I november 2015 blev den
første teltlejr i Beredskabscenter Thisted taget i brug. De øvrige tre
teltlejre i hhv. Beredskabscenter Næstved, Beredskabscenter Herning
og Beredskabscenter Haderslev blev taget i brug i starten af januar
2016.
De fire centre i Beredskabsstyrelsens regi havde en samlet
indkvarteringskapacitet på i alt knap 2.000 pladser, heraf ca. 1.000
teltpladser og ca. 1.000 pladser i pavilloner og beredskabscentrenes
bygninger (primært sovesale). Centrene blev drevet på vegne af
Udlændingestyrelsen i et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og
fire kommunale indkvarteringsoperatører; Thisted Kommune,
Vesthimmerland Kommune, Jammerbugt Kommune og Langeland
Kommune.
Som følge af et faldende behov for indkvarteringspladser, som
primært skyldtes det fortsat lave antal asylansøgere, der indrejste,
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9989
118640
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm. om, hvad en plads i en teltlejr til asylansøgere koster m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
blev brugen af de fire centre i Beredskabsstyrelsens regi udfaset, og
pladserne overgik til at være en del af den samlede
beredskabskapacitet i indkvarteringssystemet, som kan tages i brug
med kort varsel. Beredskabscenter Haderslev blev fraflyttet ved
udgangen af august 2016, og de øvrige tre beredskabscentre blev
fraflyttet primo oktober 2016.
Beredskabspladserne i Beredskabsstyrelsens regi er karakteriseret
ved en stor grad af fleksibilitet og kan åbnes og lukkes med kort
varsel efter behov, mens pladserne i det ordinære
indkvarteringssystem ikke på samme måde kan åbnes og lukkes med
kort varsel. Der er således forskelle mellem behovet for og udgifterne
til de respektive steder. Udgiftsniveauet for de to typer af
indkvartering kan derfor ikke fuldt ud sammenlignes.
For så vidt angår udgifterne i forbindelse med drift af
beredskabscentrene kan beløbene alene opgøres samlet for hvert
beredskabscenter. Det er således ikke muligt at udskille de præcise
driftsudgifter, som alene er relateret til indkvartering i telte. I lyset
heraf har Udlændingestyrelsen beregnet de gennemsnitlige
driftsudgifter pr. plads for indkvarteringen i beredskabscentrene som
helhed. De gennemsnitlige driftsudgifter udgør ca. 85.600 kr. pr.
person pr. år.
Til sammenligning har Udlændingestyrelsen i forbindelse med
budgettet for 2016 forudsat, at den gennemsnitlige driftsudgift for
alle indkvarteringssteder i hele asylcentersystemet under ét udgør ca.
39.900 kr. pr. plads pr. år. Gennemsnittet dækker over betydelig
variation i udgifterne mellem de enkelte indkvarteringssteder, hvor
udgifterne til midlertidig nødindkvartering typisk ligger over
gennemsnittet. Eksempelvis har Udlændingestyrelsen i
ekstraordinære kortvarige indkvarteringssituationer haft
gennemsnitlige udgifter på mellem ca. 50.000 kr. og ca. 170.000 kr.
pr. person pr. år på navnlig feriecentre.
De anførte gennemsnitlige driftsudgifter omfatter husleje, daglig
bemanding (viceværtsfunktion), tilskud til kantinedrift (tilberedning,
servering, oprydning mv., ekskl. kostindkøb), energi, transport til
servicetilbud, døgnbemanding samt ordinær vedligeholdelse.
Driftsudgifterne er ekskl. planlægning og administration, transport i
forbindelse med sagsbehandling, flytninger samt etablering mv.
Desuden er der udgifter til kontante ydelser og kostindkøb. Disse
udgifter afholdes på § 14.32.10. Kontante ydelser mv. til asylansøgere
m.fl. På alle Beredskabsstyrelsens centre herunder teltindkvartering
er der cateringordning, når centrene er i drift. Beredskabsstyrelsen
modtager derfor en fast takst på 56,71 kr. pr. beboer pr. døgn til
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 866: Spm. om, hvad en plads i en teltlejr til asylansøgere koster m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
kostindkøb. Derudover vil en beboer i sagsbehandlingsfasen modtage
en tillægsydelse på 28,78 kr. pr. døgn. Den samlede udgift til disse
ydelser udgør ca. 31.200 kr. pr. indkvarteret person pr. år. Hertil
kommer udgifter til kantinedriften, herunder lønninger mv.
En enlig beboer på et asylcenter med selvhushold modtager en
kontant grundydelse på 49,32 kr. pr. døgn til indkøb af mad samt –
hvis beboeren er i sagsbehandlingsfasen – en tillægsydelse på 28,78
kr. pr. døgn. Den samlede udgift til disse ydelser udgør ca. 28.500 kr.
pr. indkvarteret person pr. år.
Ved indkvartering af en voksen på et opholdscenter modtager
indkvarteringsoperatøren en række faste takster på i alt ca. 39.500
kr. pr. indkvarteret person pr. år til dækning af
indkvarteringsopgaven inkl. sundhedsbetjening, voksenundervisning
mv. Taksterne er de samme på beredskabscentrene og på de øvrige
opholdscentre. Disse takster afholdes dels på § 14.32.02.
Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. og dels på §
14.32.03. Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asylcentrene
mv.
Den samlede gennemsnitlige udgift til indkvartering i
beredskabscentrene for en enlig voksen asylansøger i
sagsbehandlingsfasen kan dermed skønnes til ca. 156.300 kr. pr. år.
Til sammenligning kan den samlede gennemsnitlige udgift til
indkvartering i øvrige opholdscentre for en enlig voksen asylansøger i
sagsbehandlingsfasen skønnes til ca. 107.800 kr. pr. år.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
3/3