Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1667041_0001.png
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
22. september 2016
Kontor:
Sikkerhedskontoret
Sagsbeh: Christian Lundgaard Mad-
sen
Sagsnr.: 2016-0032/38-0136
Dok.:
2058300
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 855 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 30. august 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin
Henriksen (DF).
Søren Pind
/
Lasse Boje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 855: Spm. om til en tysk regeringsrapport, som fastslår, at Tyrkiet støtter Islamisk Stat m.v., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 855 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge-, Integrati-
ons- og Boligudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at en tysk regeringsrapport fastslår,
at Tyrkiet støtter Islamisk Stat, Hamas og Det Muslimske Bro-
derskab? Kan ministeren også bekræfte, at rapporten konklude-
rer, at Tyrkiets støtte til terrorgrupper "understreger deres ideo-
logiske tilhørsforhold til Det Muslimske Broderskab."? Mini-
steren bedes endvidere oplyse, om der er udarbejdet lignende
rapporter i Danmark?”
Svar:
Justitsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med en tysk regeringsrap-
port med et indhold som beskrevet i spørgsmålet. Justitsministeriet er
imidlertid bekendt med et svar fra det tyske indenrigsministerium til en
tysk parlamentariker, der har været omtalt i de danske medier, og ministe-
riet har i den anledning indhentet en udtalelse fra Udenrigsministeriet, som
har oplyst følgende:
”En (delvist klassificeret) besvarelse af en række parlamentari-
ske spørgsmål vedr. Tyrkiet stillet af Die Linke blev den 17.
august 2016 lækket til pressen.
Ifølge tyske medier indeholdt Indenrigsministeriets besvarelse
af et af spørgsmålene en passage om, at både præsident Erdog-
an og regeringspartiet AKP havde en ”ideologisk affinitet til
det muslimske broderskab”, hvilket kunne ses gennem de ”tal-
rige solidaritetstilkendegivelser og støttende aktiviteter” til det
muslimske broderskab i Egypten og Hamas såvel som til be-
væbnede islamistiske oppositionsgrupper i Syrien.”
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i Danmark er udarbejdet
regeringsrapporter med et indhold som beskrevet i spørgsmålet, kan det
oplyses, at Justitsministeriet – efter at have hørt Forsvarsministeriet og
Udenrigsministeriet – ikke er bekendt med, at der skulle være udarbejdet
sådanne rapporter.
2