UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om talepapir fra samrådet den 3. november 2015 om risiko for, at potentielle terrorister og ekstremister indrejser i Danmark, til justitsministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Hvornår:

Besvarelse af samrådsspørgsmål C-D (Alm. del) fra Folketingets

Udvalg for Udlændinge-, Integrations- og Boligpolitik

3. november 2015

DET TALTE ORD GÆLDER

Sagsnr.

2015 - 165

Samrådsspørgsmål C

Ministrene bedes redegøre for, om det bekymrer regeringen og/eller PET og politi-

myndighederne, at der angiveligt er risiko for, at potentielle terrorister og ekstremi-

ster benytter den nuværende situation med massive flygtninge- og

migrationstilstrømningen, til at rejse ind i Danmark under dække af at være flygt-

ning, hvordan regeringen i givet fald forholder sig hertil, samt om det giver regerin-

gen anledning til at skærpe kontrollen med og screening af de flygtninge

og migranter, der ankommer til Danmark?

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-2, jf. UUI alm.

del - samrådsspm. E.

Spørgsmålet er stillet til både udlændinge-, integrations- og boligministeren samt

justitsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Kofod Poulsen (DF).

Samrådsspørgsmål D

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt og hvordan de danske myndigheder i forbin-

delse med sagsbehandling af asylansøgere har mulighed for at undersøge, om den

pågældende asylansøger i realiteten er en potentiel terrorist? Samt redegøre for, om

den seneste flygtninge- og migrationstilstrømning til Danmark har givet regeringen

anledning til at overveje at ændre reglerne og procedurerne i forbindelse med be-

handling af asylansøgningerne, så der sker en mere målrettet screening for potenti-

elle terrorister og ekstremister?

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om talepapir fra samrådet den 3. november 2015 om risiko for, at potentielle terrorister og ekstremister indrejser i Danmark, til justitsministeren og udlændinge-, integrations- og boligministeren

Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2014-2, jf. UUI alm.

del - samrådsspm. F.

Spørgsmålet er stillet til udlændinge-, integrations- og boligministeren. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Christian Langballe (DF).

Tekst:

[Indledning]

Tak for ordet.

Som justitsministeren også har været inde på, er dette et meget vigtigt emne, som

myndighederne tager meget alvorligt.

Jeg vil i forlængelse af justitsministerens tale fokusere min besvarelse på to spørgs-

mål, navnlig

1) hvad udlændingemyndighederne gør i forbindelse med sagsbehandlingen af

asylansøgere for at undersøge, om den pågældende asylansøger i realiteten

er en potentiel terrorist, og

2) om den seneste tids tilstrømning til Danmark har givet anledning til at overve-

je at ændre reglerne og procedurerne i forbindelse med behandling af asylan-

søgningerne, så der sker en mere målrettet screening og kontrol, og vi undgår,

at potentielle terrorister og ekstremister kommer ind i Danmark.

[Rammerne for samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og efterretnings-

tjenesterne]

Lad mig starte med at tegne rammerne for det løbende samarbejde, der i dag er

mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne.

Som det også fremgår af svarene på spørgsmål nr. 28 og 29, som jeg har besvaret

forud for dette samråd, er der i dag – efter regler i udlændingeloven – mulighed for,

at udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne kan udveksle oplysninger

fra en konkret asylsag, hvis oplysningerne har betydning for afgørelse af asylsagen,

eller hvis oplysningerne kan have betydning for efterretningstjenesternes sikker-

hedsmæssige opgaver.

Formålet med samarbejdet er især at skærpe opmærksomheden om udlændinge,

der kan udgøre en sikkerhedsrisiko, og som eventuelt bør nægtes opholdstilladelse

af hensyn til statens sikkerhed.

Samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne skal

med andre ord sikre, at efterretningstjenesterne får det bedst mulige grundlag for at

vurdere, om der befinder sig sådanne udlændinge i Danmark.

Der er på baggrund af samarbejdet mellem udlændingemyndighederne og efter-

retningstjenesterne etableret et såkaldt samarbejdsforum mellem myndighederne.

Dette samarbejdsforum fastlægger de nærmere retningslinjer for udlændingemyn-

dighedernes videregivelse af oplysninger til efterretningstjenesterne.

Retningslinjerne er udformet på den måde, at udlændingemyndighederne for det

første skal videregive oplysninger fra konkrete asylsager til efterretningstjenesterne

på baggrund af objektive kriterier som f.eks. alder, nationalitet og tilhørsforhold til

bestemte organisationer.

De konkrete kriterier vurderes og justeres løbende afhængig af det aktuelle trus-

selsbillede og efter drøftelse med Udlændingestyrelsen. Kriterierne er klassificerede,

og jeg kan derfor ikke oplyse nærmere om dem.

For det andet skal udlændingemyndighederne videregive oplysninger fra konkrete

asylager, hvis der under sagen kommer oplysninger frem, som ikke er omfattet af de

objektive kriterier, men som indikerer, at sagen kan have en efterretnings- eller sik-

kerhedsmæssig interesse.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en asylansøger selv oplyser at tilhøre en terroror-

ganisation, eller hvis vedkommende oplyser at have været en meget højtstående

militærperson eller lignende.

For det tredje skal udlændingemyndighederne videregive oplysninger til efterret-

ningstjenesterne, hvis efterretningstjenesterne i konkrete asylsager beder om det.

[Den konkrete asylsagsbehandling]

Hvordan konstaterer Udlændingestyrelsen så, om der i en konkret asylsag er be-

hov for at orientere efterretningstjenesterne?

Når en udlænding søger om asyl i Danmark, indkaldes udlændingen til en såkaldt

oplysnings- og motivsamtale hos Udlændingestyrelsen. Samtalens formål er at fast-

lægge asylansøgerens identitet, rejserute og asylmotiv.

Asylansøgeren har pligt til at give de relevante oplysninger, men for at være helt sik-

ker på, at ansøgeren er den person og kommer fra det område, som han eller hun

oplyser, anvender Udlændingestyrelsen under samtalen en række forskellige tjek-

spørgsmål.

Tjekspørgsmålene kan vedrøre forskellige forhold som f.eks., hvilke provinser der er

i det pågældende land, hvilke kirker der ligger i den pågældende by, hvilke aviser der

er mest læst i området, eller hvilke sportsklubber der er mest populære.

Spørgsmålene ændres løbende, så det ikke er muligt for asylansøgere på vej til

Danmark – herunder f.eks. en potentiel terrorist – at forberede sig på dem.

Udlændingestyrelsen er herudover i besiddelse af omfattende oplysninger om

forholdene i asylansøgernes hjemlande – også om tilstedeværelsen af ekstremistiske

organisationer og netværk eller terrororganisationer.

I sager, hvor det på baggrund af de oplysninger, som ansøgeren selv er kommet

med, og baggrundsoplysningerne er relevant, vil Udlændingestyrelsen stille spørgs-

mål til ansøgerens eventuelle tilknytning til ekstremistiske organisationer og net-

værk eller terrororganisationer.

Hvis der herefter kommer oplysninger frem, som tyder på, at ansøgeren kunne have

forbindelse til eksempelvis terrororganisationer eller har fået våben- eller militær-

træning, vil dette absolut være et fokuspunkt for Udlændingestyrelsen i den videre

sagsbehandling.

Udlændingestyrelsen vil selvfølgelig også i disse tilfælde holde tæt kontakt til de

danske efterretningstjenester.

Udlændingestyrelsen har altså i forbindelse med asylsagsbehandlingen et skarpt

fokus på, om en udlænding, der ellers må anses som flygtning, skal udelukkes fra at

få opholdstilladelse, fordi vedkommende må anses for en fare for statens sikkerhed

eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

[Øget fokus på udlændingekontrol]

Det er klart, at den flygtninge- og migranttilstrømning, som vi den seneste tid har

været vidner til, indebærer nye udfordringer i forhold til kontrollen på udlændinge-

området.

Det gælder ikke mindst på asylområdet, hvor situationen i Mellemøsten og visse de-

le af Afrika giver anledning til at skærpe opmærksomheden.

Der er som sagt et løbende samarbejde mellem udlændingemyndighederne og ef-

terretningstjenesterne, og der er løbende drøftelser om, hvorvidt udlændingekon-

trollen kan gennemføres endnu mere målrettet.

Udlændingestyrelsen og PET har på den baggrund før sommerferien taget initiativ til

et endnu tættere samarbejde, hvor PET underviser medarbejdere i styrelsen. Un-

dervisningen skal gøre styrelsens medarbejdere bedre i stand til at konstatere, om

en asylansøger i en konkret sag kunne have tilknytning til ekstremistiske organisati-

oner og netværk eller terrororganisationer.

Derudover er jeg netop nu ved at overveje, om udlændingemyndighederne og

efterretningstjenester har de rette instrumenter til at udføre den udlændingekon-

trol, der er så vigtig netop nu, eller om der er behov for yderligere tiltag.

Jeg vil på den baggrund om kort tid bede de relevante myndigheder sætte sig sam-

men og hurtigt drøfte en række konkrete initiativer.

Tak for ordet.