Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 18. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 842 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 842:
Mener ministeren, at det kan have negative konsekvenser for systemet med
kvotefordeling af flygtninge i forskellige kommuner, at en kommune kan vælge at
boligplacere flygtninge, der er tildelt kommunen, i en anden kommune? Der
henvises til artiklen ”Frederiksberg sender flygtninge til København”, dr.dk den 16.
aug. 2016.
Svar:
Formålet med integrationslovens regler om kommunekvoter er at sikre en mere
jævn geografisk fordeling af nyankomne flygtninge med henblik på at opnå bedre
forudsætninger for en vellykket integration og at sikre, at et større antal
kommuner deltager i integrationsopgaven.
Det forhold, at en kommune i en periode indkvarterer flygtninge på et midlertidigt
opholdssted i en anden kommune, ændrer ikke på kvotefordelingen, idet den
integrationsansvarlige kommune fortsat har det fulde ansvar for integrations-
programmet og fortsat har ansvaret for at skaffe en permanent bolig i kommu-
nen, når det er muligt.
Jeg vil da opfordre til, at en kommune som overvejer midlertidigt at indkvartere
sine flygtninge i en anden kommune, hvis det ikke allerede er tilfældet, forinden
tager en dialog med den pågældende kommune.
Kommunerne har efterspurgt mere fleksible rammer for modtagelsen af flygt-
ninge, herunder den midlertidige boligplacering. Med den såkaldte topartsaftale
med KL har regeringen derfor på en række områder taget initiativer til at lette
kommunernes opgave med at modtage og boligplacere nye flygtninge, herunder
en række initiativer for at styrke kommunernes muligheder for at løfte opgaven
med at finde boliger. Jeg håber derfor, at landets kommuner får gavn af de
forbedrede rammer for at løse opgaven med boligplacering, og jeg forventer, at
15. september 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10169
121776
Side
1/2