Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1664600_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
15. september 2016
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 18. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 840 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 840:
Vil ministeren redegøre for det regelgrundlag, der gælder, når en kommune
vælger midlertidigt at boligplacere flygtninge, der er henvist til boligplacering i
kommunen, uden for kommunegrænsen? Der henvises til artiklen ”Frederiksberg
sender flygtninge til København”, dr.dk den 16. aug. 2016.
Svar:
Kommunerne skal efter integrationslovens § 12, stk. 1, når det er muligt anvise en
nyankommen flygtning en bolig. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig,
skal kommunen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted, jf.
integrationslovens § 12, stk. 6.
Kommunalbestyrelsen har inden for integrationslovens rammer mulighed for at
træffe beslutning om, hvordan man vil opfylde sin forpligtelse til at fremskaffe
boliger og midlertidige opholdssteder. Det midlertidige opholdssted behøver ikke
at være i den kommune, hvortil den pågældende flygtning er visiteret og skal have
anvist en permanent bolig. Kommunen kan således vælge at tilbyde en ny
flygtning midlertidig indkvartering på et opholdssted i en anden kommune, fx en
nabokommune.
Integrationsansvaret og alle udgifter i forbindelse med den enkelte flygtning
påhviler dog fortsat den kommune, hvortil flygtningen er visiteret. Den
integrationsansvarlige kommune har også fortsat ansvaret for, når det er muligt,
at anvise den pågældende flygtning en permanent bolig inden for kommunen.
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 10168
121776
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 840: Spm. om flygtninge og boligplacering uden for kommunegrænsen m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Brugen af et midlertidigt opholdssted i en anden kommune medfører således ikke,
at myndighedsansvaret flytter.
Inger Støjberg
/
Karen-Lise Johansen Karman
Side
2/2