UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om kommentar til artiklen "Kriminelle asylansøgere i Allerød og andre steder får frit spil, selv om loven giver mulighed for at ramme dem hårdt" bragt i Den Korte Avis den 15. august 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 17. august 2016 stillet

følgende spørgsmål nr. 835 (Alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til

udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 835:

Vil ministeren kommentere på artiklen "Kriminelle asylansøgere i Allerød og andre

steder får frit spil, selv om loven giver mulighed for at ramme dem hårdt" bragt i

Den Korte Avis den 15. august 2016, samt redegøre for, hvorfor den i artiklen

nævnte paragraf, der giver mulighed for frihedsberøvelse af asylansøgere under

behandling af deres asylsag, ikke tages i brug?

Svar:

Jeg vil gerne understrege, at det naturligvis er helt uacceptabelt, hvis asylansøgere

begår kriminalitet, mens de får deres asylsag behandlet i Danmark. Mulige

strafbare forhold skal selvfølgelig meldes til politiet, så der kan ske

strafforfølgning af den pågældende.

Hvis betingelserne herfor er opfyldt, vil der i den forbindelse være mulighed for at

varetægtsfængsle den pågældende efter de almindelige regler i retsplejeloven

eller efter den særlige regel om varetægtsfængsling i udlændingelovens § 35.

Det kan ligeledes få betydning for vurderingen af, hvorvidt den pågældende kan få

asyl, hvis asylansøgeren under sit ophold her i landet begår noget kriminelt og i

den forbindelse udvises med indrejseforbud.

Efter udlændingelovens § 36, stk. 3, er der hjemmel til at frihedsberøve

asylansøgere, der er administrativt udvist efter udlændingelovens § 25 a, stk. 1,

således at der som udgangspunkt vil kunne ske frihedsberøvelse under den

resterende del af asylansøgningens behandling.

Med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af afgørelsen om udvisning giver

bestemmelsen således mulighed for at frihedsberøve en udlænding, som har

indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), og som er udvist

16. november 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 9452

113532

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 835: Spm. om kommentar til artiklen "Kriminelle asylansøgere i Allerød og andre steder får frit spil, selv om loven giver mulighed for at ramme dem hårdt" bragt i Den Korte Avis den 15. august 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

efter § 25 a, stk. 1. Udlændingelovens § 25 a giver bl.a. mulighed for

administrativt at udvise udlændinge, der f.eks. er pågrebet under eller i

umiddelbar tilknytning til udøvelsen af eksempelvis et butikstyveri.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 458 af 7. juni 2001 om ændring af

udlændingeloven (Frihedsberøvelse af asylansøgere og administrativ udvisning

m.v.). Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, at der ikke skal træffes

afgørelse om frihedsberøvelse i tilfælde, hvor dette på baggrund af en konkret og

individuel vurdering af den pågældendes personlige forhold vil virke særlig

belastende for asylansøgeren. Der skal endvidere ikke ske frihedsberøvelse, hvis

det er overvejende sandsynligt, at den pågældende asylansøger som værende af

en bestemt nationalitet eller befolkningsgruppe vil blive meddelt asyl, idet

udlændinge, der meddeles asyl, ikke kan udsendes til hjemlandet eller et andet

land, hvor de er i risiko for forfølgelse. Der er i sådanne tilfælde ikke udsigt til en

endelig fuldbyrdelse af udvisningsafgørelsen i form af udsendelse.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra

Rigspolitiet vedrørende politiets praktiske anvendelse af § 36, stk. 3. Rigspolitiet

har i den forbindelse oplyst følgende:

”Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har anmodet

Rigspolitiet om at oplyse, om udlændingelovens § 36, stk. 3,

bliver anvendt af politiet.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra samtlige landets politikredse.

Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at politikredsene

ikke har mulighed for ud fra Politiets Sagsstyringssystem

(POLSAS) at opgøre antallet af frihedsberøvelser efter

udlændingelovens § 36, stk. 3. Politikredsene er derfor blevet

anmodet om en generel besvarelse af spørgsmålet om

anvendelsen af den pågældende bestemmelse.

Rigspolitiet kan på den baggrund oplyse, at kredsene er

opmærksomme på bestemmelsen og anvender den – om end i

begrænset omfang. Flere af kredsene har endvidere oplyst, at

der enten allerede er eller snarligt vil blive udarbejdet interne

retningslinjer om anvendelse af bestemmelsen.

Rigspolitiet kan hertil supplerende oplyse, at Rigspolitiet den

24. januar 2013 udsendte en rundskrivelse til politikredsene

vedrørende anvendelse af udlændingelovens § 36, stk. 3, over

for asylansøgere, der er administrativt udvist efter

udlændingelovens § 25 a, stk. 1, hvori de nærmere

forudsætninger for frihedsberøvelsen er beskrevet, herunder

kravet om proportionalitet mellem udvisningsgrundlaget/det

strafbare forhold og længden af frihedsberøvelsen, ligesom der

Side

2/3

er redegjort for de situationer, hvor frihedsberøvelse efter

bestemmelsen ikke skal finde sted.”

Jeg har noteret mig, at politikredsene ifølge det oplyste er opmærksomme på

bestemmelsen i udlændingelovens § 25 a, stk. 1. Jeg finder det endvidere

hensigtsmæssigt, at politikredsene udarbejder retningslinjer om bestemmelsens

anvendelse, således at der generelt hos politiet er opmærksomhed om

mulighederne for at anvende muligheden for frihedsberøvelse.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3