Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1658095_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 827 (alm. del) efter ønske fra Andreas Steenberg
(RV) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 827:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de ca. 50.000 mennesker, som er varslet
at komme på integrationsydelse, der er danske statsborgere?
Svar:
Der er i forbindelse med ministeriets besvarelse af spørgsmålet lagt til grund, at
spørgsmålet henviser til de 50.000 ydelsesmodtagere, der - ifølge Skive Folkeblads
artikel ”209 skibonitter er røget på integrationsydelse” af 10. august 2016 - er
varslet om 225-timers reglen.
Artiklen synes at sammenblande integrationsydelsen og den såkaldte 225-timers
regel. Det er således ikke korrekt, når det i artiklen angives, at borgere i Skive
Kommune er overgået fra uddannelses- eller kontanthjælp til integrationsydelse
som følge af 225-timers reglen. Der henvises for yderligere oplysninger til
besvarelsen af spm. 826 (UUI alm. del).
Det kan endvidere oplyses, at Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet ikke
har oplysninger om, hvor mange af de pågældende personer, der er danske
statsborgere.
22. august 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9428
113385
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1