Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1667658_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 12. august 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 823 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 823:
Ministeren bedes oplyse, hvor mange asylansøgere der er udvist af Danmark i
2015 og 2016 pga. kriminalitet?
Svar:
Det skal indledningsvist oplyses, at det er lagt til grund for besvarelsen, at der
spørges til antallet af effektuerede udvisninger af afviste asylansøgere, der er ud-
vist ved dom eller administrativt udvist på grund af kriminalitet.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen.
Rigspolitiet har oplyst, at Rigspolitiet i 2015 har udsendt 80 afviste asylansøgere,
som også var udvist ved dom på grund af kriminalitet, mens der tilsvarende i 2016
(frem til den 24. august 2016) er udsendt 25 asylansøgere.
Det bemærkes, at tallene er trukket fra Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS).
Tallene kan derfor være behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journa-
liserings- og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det bemærkes
endvidere, at tallene ikke er endelige, idet der kan forekomme efterregistreringer.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der i perioden fra 1. januar 2015 frem til den
24. august 2016 er udsendt 11 afviste asylansøgere, der var administrativt udviste
på grund af kriminalitet.
Oplysningerne om administrativ udvisning omfatter alle afgørelser i Udlændinge-
styrelsen og stadfæstelser og omgørelser i Udlændingenævnet. Opgørelsen vedr.
administrativ udvisning baserer sig på foreløbige data i UR pr. 14. januar 2015 og i
EstherH pr. 6. september 2016 samt på udtræk over effektuerede udvisninger fra
Politiets Sagsstyringssystem (POLSAS).
26. september 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9327
129705
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 823: Spm. om, hvor mange asylansøgere der er udvist af Danmark i 2015 og 2016 pga. kriminalitet, til udlændinge-, integration- og boligministeren
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da
udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer
og ikke som egentlige statistiksystemer.
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2