Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1660030_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 11. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 819 (alm. del) efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 819:
Ministeren bedes oplyse, hvordan ministeren påtænker at gennemføre
evalueringen af ændringerne i lejeloven, jf. ”Forlig mellem regeringen
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og
Enhedslisten om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v.”, som
aftaltes skulle finde sted 2 år efter lovændringernes ikrafttrædelse. I forlig mellem
regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) og Venstre, Dansk
Folkeparti, SF og Enhedslisten om forenkling og modernisering af lejelovgivningen
m.v., indgået 11. juni 2014, og i den efterfølgende behandling af L97 (2014-15, 1.
samling) om forenkling og modernisering af lejeloven, angives tidsfrister for
evaluering af forliget og lovændringen samt forhandling om sammenskrivning af
lejeloven og boligreguleringsloven?
Svar:
Det fremgår af forliget af 11. juni 2014 mellem den daværende regering
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, SF og
Enhedslisten om forenkling og modernisering af lejelovgivningen, at følgende ti
temaer skal indgå i en evaluering af lov nr. 310 af 30. marts 2015 (L 310).
1. Indførelse af obligatoriske ind- og fraflytningssyn.
Det skal vurderes, om ordningen har medført et fald i antallet af sager om
istandsættelse ved fraflytning.
Ministeriet gennemfører evalueringen på baggrund af huslejenævnenes
pligtmæssige indberetning af statistiske oplysninger via hjemmesiden
huslejenævn.dk.
2. Begrænsning af aftaler om nyistandsættelse ved fraflytning.
Det skal undersøges, om begrænsningen af mulighederne for at aftale
nyistandsættelse har begrænset de store flytteregninger, som ses i dag. Det skal
31. august 2016
Boliglovgivning
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9249
115677
Side
1/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om, hvornår det forventes, at disse evalueringer og forhandlinger om sammenskrivning af lejeloven vil finde sted , udlændinge-, integrations- og boligministeren
endvidere vurderes, om begrænsningen har medført en forringelse af
vedligeholdelsesstandarden.
Ministeriet har i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond igangsat en
evaluering. Evalueringen gennemføres i praksis af en ekstern
konsulentvirksomhed. Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere har
udpeget udlejere/administratorer, der medvirker i evalueringsopgaven.
3. Ophævelse af ordningen med afsætning til forbedring i uregulerede kommuner.
Det skal undersøges, hvorledes afviklingen af ordningen forløber, herunder i
hvilken takt der udføres forbedringer i ejendommene, som er en betingelse for
udbetaling.
Ministeriet gennemfører evalueringen på baggrund af oplysninger fra
Grundejernes Investeringsfond, der administrerer ordningen.
4. Initiativer med henblik på at øge gennemsigtigheden i huslejenævnenes
afgørelser.
Af forligsteksten fremgår, at parterne finder det afgørende, at huslejenævnenes
afgørelser i alle tilfælde er fyldestgørende begrundet og gennemsigtige. Parterne
er derfor enige om, at ministeriet, evt. i samarbejde med
Huslejenævnsforeningen, undersøger, hvordan der kan skabes større åbenhed om
og overblik over huslejenævnenes afgørelser. Ministeriet vil den forbindelse
vurdere, hvordan man gennem yderligere tiltag kan sikre kvaliteten i
huslejenævnsafgørelser, f.eks. gennem udarbejdelse af skabeloner eller
formularer for forskellige typer af typiske huslejenævnsafgørelser.
Det skal undersøges, om de initiativer, som iværksættes med henblik på at øge
gennemsigtigheden omkring huslejenævnenes afgørelser, er tilstrækkelige, og om
initiativerne med henblik på at styrke huslejenævnes afgørelser, bruges af
huslejenævnene.
Ministeriet har i samarbejde med huslejenævnsforeningen udarbejdet brev- og
afgørelsesskabeloner til huslejenævnene på de mest anvendte sagstyper og
vejledning hertil er under udarbejdelse, herunder vejledning om krav til
begrundelse m.v. Materialet vil snart blive gjort tilgængeligt for nævnene.
Ministeriet vil efterfølgende indhente oplysninger hos nævnene om brugen af
materialet.
5. Stærkere sanktioner ved overtrædelse af dusørregler.
Af forligsteksten fremgår, at ministeriet ville drøfte med Domstolsstyrelsen, hvilke
muligheder der er for at belyse udviklingen i antallet af sager om overtrædelse af
dusørreglen.
Efter forliget blev indgået er lejeloven ændret ved L 310, så Grundejernes
Investeringsfond nu modtager oplysninger, om at en ejer er dømt efter lejelovens
§ 6 om ulovlig dusør, der kan belyse udviklingen i antallet af overtrædelse af
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om, hvornår det forventes, at disse evalueringer og forhandlinger om sammenskrivning af lejeloven vil finde sted , udlændinge-, integrations- og boligministeren
dusørreglen. Det er derfor ikke længere nødvendigt at inddrage
Domstolsstyrelsen i evalueringen.
6. Billigere adgang til forhåndsgodkendelse af huslejen for udlejere af enkelte
ejer- eller andelsboliger.
Det skal undersøges, om ændringen medfører en øget anvendelse af muligheden
for forhåndsgodkendelse, og om ændringen har medført øget ventetid i
sagsbehandlingen hos huslejenævnene.
Ministeriet gennemfører evalueringen på baggrund af huslejenævnenes
pligtmæssige indberetning af statistiske oplysninger via hjemmesiden
huslejenævn.dk.
7. Adgang for udlejere af en ejer- eller andelsbolig til at opsige lejer med 1 års
varsel, hvis udlejer selv skal benytte boligen.
Det skal undersøges, om ordningen fører til utilsigtet brug, herunder om udlejere,
som ikke er omfattet af ordningen, forsøger at gøre brug af den med henblik på at
spekulere i at frigøre ejerlejligheder for lejere for at sælge.
Ministeriet har igangsat en undersøgelse i samarbejde med Lejernes
Landsorganisation.
8. Vedligeholdelsesplaner for udlejede andelslejligheder.
Det skal undersøges, om der opstår problemer i forbindelse med
andelsboligforeningers overholdelse af kravet om vedligeholdelsesplan i
forbindelse med udlejede boliger.
Ministeriet har taget kontakt til Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
om foreningens oplevelser med vedligeholdelsesplaner.
9. Undersøgelse af grundlaget for fastsættelse af kapitalafkastet for ejendomme,
opført før 1973.
Det skal undersøges, om der i dag er muligt at få adgang til
ejendomsvurderingerne ved 15. alm. vurdering i alle landets kommuner.
Ministeriet har taget kontakt til alle landets kommuner med henblik på fastslå, om
de pågældende oplysninger er tilgængelig. Ministeriet foretager evalueringen på
baggrund af kommunernes tilbagemelding.
10. Undersøgelse af omfanget af hoteludlejning.
Der gennemføres en undersøgelse af omfanget af problemer med udlejning af
helårsboliger som hotellejligheder i de kommuner, hvor reglerne i
boligreguleringslovens kapitel VII finder anvendelse.
Ministeriet har som et led evalueringen taget kontakt til København, Aarhus,
Aalborg, Odense og Frederiksberg Kommuner.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 820: Spm. om, hvornår det forventes, at disse evalueringer og forhandlinger om sammenskrivning af lejeloven vil finde sted , udlændinge-, integrations- og boligministeren
Med hensyn til tidsfristen for evalueringen og sammenskrivningen af lejeloven og
boligreguleringsloven henvises til mit svar på alm. del spørgsmål 637. Der er ikke i
det omtalte forlig eller i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 97 (2014-
15) om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene,
lov om tvungen administration af udlejningsejendomme og lov om byfornyelse og
udvikling af byer (Forenkling og modernisering af lejelovgivningen) herudover
angivet nærmere tidsfrister for de enkelte dele af evalueringen eller for
forhandlingerne om sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven på
baggrund af evalueringen.
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
4/4