Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1566602_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Hvornår:
Samråd A
1. oktober 2015 kl. 10.00
DET TALTE ORD GÆLDER
25. september 2015
Ref.-nr.
2015-906-0003
Tekst:
Samrådsspørgsmål A:
”Hvordan forholder regeringen sig til det forhold, at kristne asylansøgere angiveligt
chikaneres på asylcentre i Danmark alene på baggrund af deres religiøse tilhørsforhold, og
påtænker regeringen at iværksætte initiativer - og i givet fald hvilke - for fremadrettet at
imødegå chikane af kristne asylansøgere?”
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Mange tak for samrådsspørgsmålet.
1.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at det her er en sag, som ligger mig nær.
Som nogen vil huske, indkaldte jeg selv – da jeg sad i opposition – den daværende minister
til et samråd om emnet i september 2012. Og siden har jeg støttet op, når både Venstre
og Dansk Folkeparti har rejst spørgsmål til sagen.
Af samme grund er det her også en sag, jeg som minister har tænkt mig at følge tæt.
2.
Det vil jeg, fordi det i mine øjne er fuldstændig uacceptabelt, hvis kristne asylansøgere i
Danmark skal udsættes for chikane i asylsystemet på grund af deres religion.
Det siger sig selv, at man som asylansøger i Danmark skal kunne føle sig tryg i
asylsystemet.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1566602_0003.png
Og derfor skal vi selvfølgelig ikke finde os i asylansøgere – som er kommet til Danmark,
fordi de selv er forfulgte – misbruger den beskyttelse og det frirum, de får her i Danmark,
til at chikanere andre beboere i asylsystemet på grund af deres tro.
Derfor er der i mine øjne heller ikke tvivl om, at det her er et problem, som
myndighederne skal være meget opmærksomme på, om asylansøgere udsættes for
religiøs chikane og slå hårdt ned på det, hvis det sker.
Længere er den sådan set ikke.
3.
Hvad gør myndighederne så ved problemstillingen i dag? Og hvad skal vi gøre
fremadrettet? Det er kernen i samrådsspørgsmålet. Det er både gode og relevante
spørgsmål, som jeg meget gerne vil svare på.
Lad mig først vende mig mod spørgsmålet om, hvad myndighederne gør ved
problemstillingen i dag.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
For at svare på det, er det nødvendigt at skrue tiden tilbage til januar i år. Dengang
indkaldte Venstre den daværende minister i samråd på baggrund af en række avisartikler
om chikane af kristne asylansøgere i asylcentrene.
Det fremgik af artiklerne, at en kirke i København havde foretaget en anonym
brugerundersøgelse, der viste, at 17 ud af de 48 adspurgte asylansøgere – svarende til 35
pct. – havde været udsat for vold eller trusler, fordi de havde konverteret til
kristendommen, eller fordi de kom i den pågældende kirke.
Undersøgelsen blev foretaget på kirkens eget initiativ og uden inddragelse af
Udlændingestyrelsen.
undersøgelsens
Styrelsen
havde
derfor
svarede
ikke
dog
mulighed
ikke
til
for
det
at
bekræfte
som
resultat.
Resultatet
indtryk,
Udlændingestyrelsen havde af problemets omfang. Styrelsen havde nemlig i flere år ikke
modtaget indberetninger fra asylcentrene om religiøs chikane eller på anden måde hørt
om konkrete episoder.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Så på den ene side havde man en privat undersøgelse, der sagde, at der er problemer med
chikane af kristne asylansøgere på asylcentrene. På den anden side havde
Udlændingestyrelsen og centeroperatørerne et andet billede.
På den baggrund blev det af den daværende justitsminister besluttet at iværksætte en
proces,
der
indebar,
at
Udlændingestyrelsen
understregede
over
for
alle
centeroperatører, at der skal udvises nul-tolerance over for enhver kriminel handling på
eller i tilknytning til asylcentrene. Hvis asylcentrene oplever kriminalitet, skal det
anmeldes til politiet og indberettes til styrelsen. Det gælder også, hvis asylansøgere
chikaneres på grund af deres religion.
Udlændingestyrelsen bad samtidig asylcentrene være særligt opmærksomme på, om der
foregår religiøs chikane på centrene, og om de har samme indtryk af problemets omfang
som styrelsen. Derudover blev centrene bedt om at overveje, om indberetningsordningen
fungerer godt nok. Altså, om det er centeroperatørernes opfattelse, at der er sager, der
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
1566602_0006.png
ikke bliver indberettet.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at de tilbagemeldinger, som styrelsen fik, var, at
operatørerne ikke aktuelt oplevede religiøs chikane af asylansøgere på asylcentrene som
et væsentligt problem.
På baggrund af tilbagemeldingerne blev spørgsmålet om religiøs chikane drøftet på et
møde med Udlændingestyrelsen og centeroperatørerne før sommerferien.
Det er Udlændingestyrelsens opfattelse, at drøftelsen bekræftede det overordnede billede
af, at religiøs chikane på asylcentrene ikke i øjeblikket opleves som et udbredt problem,
men at man er meget opmærksomme på problemstillingen.
Der var således på mødet enighed om, at religiøs chikane – herunder chikane af kristne –
er et problem, som man skal tage meget alvorligt, og som man skal fra myndighedernes
side skal gøre alt, hvad man kan for at forebygge og slå ned på det, hvis det sker.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Udlændingestyrelsen understregede desuden på mødet, at det nu indgår som en specifik
forpligtelse i centeroperatørerne kontrakt med styrelsen, at de er juridisk forpligtede til at
indberette eventuelle episoder med religiøs chikane til styrelsen.
I forhold til den fremadrettede indsats oplyste Udlændingestyrelsen centeroperatørerne
om, at styrelsen havde etableret et centralt kontaktpunkt i asylsystemet, hvortil
indberetninger om mulig chikane skal sendes. Det gør det både mere enkelt for
centreoperatørerne at indberette episoder og sikrer desuden, at Udlændingestyrelsen
løbende har overblik over problemets omfang.
Derfor er der også nu blevet oprettet en særlig mailadresse hos Udlændingestyrelsen,
hvor operatørerne skal indberette eventuelle episoder med religiøs chikane til.
Røde Kors, der driver mange af landets asylcentre, har derudover indledt et samarbejde
med Apostelkirken i København om, at asylansøgere, der oplever at blive chikaneret på
grund af deres religion, og som ikke ønsker at henvende sig til medarbejdere på det
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
asylcenter, hvor de bor, kan henvende sig til kirken. Kirken vil så – på vegne af
asylansøgeren – tage kontakt til Røde Kors’ hovedkontor, som vil videreformidle
henvendelsen til det pågældende asylcenter.
Med andre ord er der taget flere initiativer for at dæmme op for et eventuelt problem
med manglende indberetninger; dels er der oprettet et centralt kontaktpunkt, og dels er
der indført en særlig indberetningsordning via Apostelkirken og Røde Kors.
I forhold til ordningen med det centrale kontaktpunkt – som kun har kørt nogle få
måneder – har Udlændingestyrelsen efter det oplyste endnu ikke modtaget nogen
indberetninger.
Derfor er myndighedernes vurdering også fortsat, at der ikke aktuelt vurderes at være
væsentlige problemer med religiøs chikane på asylcentrene.
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
4.
Det fører mig til sidst til spørgsmålet om, hvad vi skal gøre fremadrettet.
Når billedet fra Udlændingestyrelsen og centeroperatørerne er så klart, som det er, så er
det selvfølgelig noget, jeg som minister må tage til efterretning.
Derfor giver det heller ikke mening, hvis jeg i dag farer frem og lover omfattende
undersøgelser eller alle mulige andre tiltag.
Med det sagt, er det åbenlyst, at vi skal bevare et stærkt fokus på problemstillingen, da
det er og bliver fuldstændig uacceptabelt, hvis asylansøgere i Danmark udsættes for
chikane i asylsystemet på grund af deres religion.
Det har jeg også tiltro til, at myndighederne – og alle de involverede aktører og
interessenter – vil gøre.
I forhold til myndighedernes fortsatte fokus ved jeg bl.a., at der i næste måned er planlagt
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. oktober 2015 om kristne asylansøgere der chikaneres på asylcentre i Danmark, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
et opfølgningsmøde mellem mit ministerium og Udlændingestyrelsen, hvor der vil blive
fulgt op på det forløb og de initiativer, jeg har omtalt.
Og jeg kan i det hele taget love, at jeg som minister fortsat vil holde et skarpt fokus på det
her område.
Tak for ordet.