Ministeren
Folketinget
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 809 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 809:
Det fremgår af ministerens brev af 5. juli 2016 til borgmester Carsten Kissmeyer,
Ikast-Brande Kommune, jf. bilag til svar på UUI alm del - spørgsmål nr. 638, at en
beboer med opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård også om aftenen og
natten kan færdes uden for centret uden at skulle være hjemme på et bestemt
tidspunkt. Vil ministeren redegøre for, om en beboer med opholdspligt, der ikke
giver underretning til indkvarteringsoperatøren om, at han har til hensigt at
opholde sig uden for centret i tidsrummet 23-06, kan leve op til opholdspligten
ved en konkret nat i det nævnte tidsrum at opholde sig på centret i henholdsvis 0
minutter, 1 minut, 15 minutter og 1 time, og vil ministeren redegøre for det antal
minutter eller timer, en beboer i den nævnte situation skal opholde sig på centret
mellem klokken 23 og 06 for at opfylde sin opholdspligt?
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at der i dag ikke er regler om en
underretningspligt for udlændinge, der er pålagt opholdspligt.
Regeringen har den 15. juni 2016 indgået en aftale med Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en strengere
kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste.
Aftalen om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste indebærer bl.a., at der skal indføres en ny forpligtelse i form af en
underretningspligt.
Aftalen indebærer således, at Udlændingestyrelsen som udgangspunkt skal
pålægge udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste at give underretning til
indkvarteringsoperatøren, kriminalforsorgen, hvis de har til hensigt at tage ophold
uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6 om morgenen.
12. september 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9185
111128
Side
1/2