Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 10. august 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 802 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen
(EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 802:
”
Mener ministeren, at man kan stille de samme krav om danskindlæring til en 30-
6. september 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9496
117491
årig som til en 70-årig, eller vil ministeren overveje at undtage personer, der har
nået folkepensionsalderen, fra kravet om en bestået prøve i dansk 2 som
betingelse for modtagelse af dansktillæg til integrationsydelse?”
Svar:
Indførelsen af et tillæg for bestået danskprøve har til formål at give et positivt
økonomisk incitament til personer, som – ved at tilegne sig danskkundskaber -
viser vilje til at integrere sig i det danske samfund.
Jeg finder ikke, at det forhold, at man har nået en bestemt alder, inden man
ankommer til Danmark, skal medføre, at man ikke længere skal arbejde for at
integrere sig i det danske samfund, herunder ved at lære det danske sprog.
Der er i forhold til dansktillægget indført en dispensationsmulighed således at
personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk
eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller
har rimelig udsigt til – at kunne bestå en prøve i dansk, vil kunne få tillæg, såfremt
ansøgeren har deltaget i danskundervisning og forsøgt at bestå den afsluttende
prøve, eller kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den
manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på at tage
den afsluttende prøve.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1