Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1668432_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. august 2016 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 793 (alm. del) efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 793:
På baggrund af sagen om et pensionsselskabs omgåelse af tilbudspligten på
Carlberggrunden ønskes oplyst, om en omgåelse af tilbudspligten ved, at pensi-
onskassen sælger over 50 pct. af ejendommen til et aktieselskab, kan forhindres
ved en omformulering af lejelovens paragraf 102, således at der kommer til at stå,
at tilbudspligten udløses ved en handel med ejendommen, såfremt sælger herved
mister majoriteten af stemmer i selskabet.
Svar:
Den foreslåede løsning vil antagelig "fange" nogle af de ejendomshandler, som
ikke i dag fører til, at lejerne tilbydes at købe ejendommen som andelsboligfor-
ening, men vil næppe være tilstrækkelig til at sikre formålet. Videresalg af en
ejendom, som ejes af tre parter med en tredjedel til hver, vil således ikke efter
forslaget udløse tilbudspligt, da ingen herved mister majoritet.
Jeg kan oplyse, at jeg her efter sommerferien har bedt mine embedsmænd se
nærmere på problemstillingen og på, hvilke andre justeringer i regelsættet der
kan være behov for. Jeg har derfor endnu ikke taget stilling til, hvorledes en even-
tuel præcisering af § 102 vil skulle udmøntes. Jeg forventer, at resultatet heraf
foreligger inden årsskiftet.
27. september 2016
Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet
Boliglovgivning
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016-9079
Inger Støjberg
/
Annette Klint Kofod
Side
1/1