MINISTEREN
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. august 2016
2016-3633
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har i brev af 5. juli 2016 stillet mig
følgende spørgsmål 778 (UUI, alm. del) som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jan Johansen (S).
Spørgsmål nr. 778:
Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en landsdækkende opgørelse af,
hvor mange dispensationer, der er givet til at undlade at etablere lovpligtige
affaldsskakte i nybyggeri?
Svar:
Det er kommunalbestyrelsen, der jævnfør byggeloven er bygningsmyndighed,
og som træffer afgørelse i den enkelte byggesag. Det gælder også for afgivelse af
dispensationer fra bygningsreglementets bestemmelser.
Som oplyst i besvarelsen af UUI, alm. del spm. 591 findes der ikke en samlet
opgørelse af kommunernes dispensationer i henhold til byggeloven. Derfor
findes der heller ikke en specifik opgørelse over dispensationer fra kravet om
etablering af affaldsskakte.
En kortlægning af dispensationerne vil kræve et betydeligt ressourceforbrug i
kommunerne. Jeg har derfor ikke umiddelbart planer om at tage initiativ hertil.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt