Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 15. juli 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 776 (UUI alm. del) stillet den 5. juli 2016
efter ønske fra Jan Johansen (S).
Spørgsmål nr. 776
Ministeren bedes redegøre for hvilke undersøgelser, der analyserer affaldsskaktes betydning for
kildesortering. Herudfra bedes ministeren vurdere, om affaldsskakte har negativ betydning for
kildesorteringen af affald i etageboliger.
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet til Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
"Miljøstyrelsen har tidligere fået udarbejdet en række undersøgelser , som bl.a. har set på
sorteringseffektiviteten ved forskellige indsamlingssystemer i enfamilieboliger, tæt-lav bebyggelse
samt etageboliger med og uden affaldsskakte. Undersøgelserne tydede ikke på, at affaldsskakte har en
negativ betydning for kildesortering.
Miljøstyrelsen har i 2015 som led i Ressourcestrategien givet tilskud til et projekt, som ved målinger og
analyse af sorteringseffektiviteten skal give en aktuel vurdering af, om affaldsskakte påvirker
kildesortering af affald fra etageboliger. Resultatet af dette projekt forventes at foreligge primo 2017."
1
Esben Lunde Larsen
/
Henrik Hagen Olesen
1.
a. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12 1989 Sortering af husholdningsaffald i etageejendomme med
affaldsskakte
b. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16 1991 Projekt ReDrop
c. Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 207 1992 Todelt indsamling i etageboliger i Århus Kommune
d. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 1997 Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og økonomisk
vurdering
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk