Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 4. juli 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 773 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 773:
I forlængelse af EU-Domstolens afgørelse i sagen C-561/14, Genc, bedes
ministeren oplyse, hvor mange af de 1.052 personer, der fejlagtigt er blevet
meddelt afslag på familiesammenføring, som ministeriet har været i stand til at
kontakte med henblik på at orientere dem om, at de har ret til at få sagen
genoptaget, jf. ministeriets brev af 1. juni 2016 til UUI om orientering om
opfølgning på Genc dommen, jf. L 191 A – bilag 5.
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet skal indledningsvis bemærke, at
det af ministerets brev af 1. juni 2016 til udvalget fremgår, at der i perioden 1. juni
2004-31. marts 2016 er meddelt 1.052
afslag
på familiesammenføring under
henvisning til kravet om vellykket integration, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
2, jf. § 9, stk. 16 (tidligere § 9, stk. 13). Det blev i den forbindelse bemærket, at der
i opgørelsen kan være børn, der har fået flere afslag, og som således optræder
flere gange, og børn, der har fået afslag, men som senere er meddelt tilladelse til
familiesammenføring. Det er således ikke oplyst, at der er meddelt afslag til 1.052
personer.
Det blev endvidere generelt bemærket, at de statistiske oplysninger er
behæftet med usikkerhed, da udlændingesystemerne er opbygget som
journaliserings- og sagsstyringssystemer og ikke som egentlige statistiksystemer.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at en manuel gennemgang i juli 2016 af de
meddelte afslag har vist, at der i den nævnte periode er meddelt afslag under
henvisning til kravet om vellykket integration til 863 personer. Som det fremgår af
brevet til udvalget, vil Udlændingestyrelsen – i det omfang det er muligt –
kontakte de pågældende ved brev via den herboende forælder og orientere om
muligheden for at få sagen genoptaget. Styrelsen har på den baggrund via digital
post vejledt herboende forældre til 561 af disse personer om muligheden for
genoptagelse og har samtidig fremsendt det relevante ansøgningsskema til brug
herfor.
20. september 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 8349
99811
Side
1/2