Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 29. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 770 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-,
integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 770:
Ministeren bedes oplyse den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for asylsøgende
par for perioden fra 10. feb. 2016, hvor de nye retningslinjer for indkvartering blev
annonceret, og frem til d.d. Samt om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid lever
op til regeringens målsætning?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde
mig til:
”Udlændingestyrelsen har forstået spørgsmålet således, at der spørges
til mindreårige asylansøgere, som har en myndig ægtefælle eller
samlever i Danmark, som også er asylansøger.
Udlændingestyrelsen har pr. 4. august 2016 identificeret 70
asylansøgere (dvs. 35 par) som fra 10. februar 2016 er eller har været
omfattet af retningslinjerne for indkvartering af mindreårige
asylansøgende par. Dette er dog ikke ensbetydende med, at samtlige 35
par har været indkvarteret adskilt fra hinanden.
Udlændingestyrelsen kan oplyse, at 3 af de 70 asylansøgere har indgivet
asylansøgningen den 10. februar 2016 eller senere, mens de øvrige 67 af
de 70 asylansøgere har indgivet asylansøgningen før den 10. februar
2016. Det bemærkes i den forbindelse, at gifte/samlevende
asylansøgere ikke nødvendigvis indrejser og søger om asyl samtidig.
Pr. 4. august 2016 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse i asylsagen
vedrørende 28 af de 70 asylansøgere (dvs. 14 af de 35 par). Den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i disse sager var på 217 dage,
23. august 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 9177
111047
Side
1/2