Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1658113_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 24. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 753 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 753:
Hvad er baggrunden for, at Haderslev Kommune torsdag den 23. juni 2016 ikke
var informeret af Udlændingestyrelsen om den planlagte lukning af asyl-teltlejren
på Vilstrupvej i Haderslev, og vil ministeren kommentere Venstre-borgmester
Hans Peter Geils udtalelse om, at dette er ”uforståeligt”, jf. borgmesterens
udtalelse i artiklen »Jubel bei EL: Haderslebener Asyllager schließt« bragt i
dagbladet Der Nordschleswiger den 23. juni 2016?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen kan oplyse, at Beredskabscenter Haderslev på
vegne af Udlændingestyrelsen drives af Jammerbugt Kommune i
samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
Udlændingestyrelsen har i forbindelse med iværksættelsen af en
række kapacitetstilpasninger på indkvarteringsområdet besluttet at
lade Beredskabscenter Haderslev overgå til at være et
beredskabscenter og flytte asylansøgerne fra centeret frem mod
udgangen af august 2016. Beredskabscenter Haderslev vil herefter
være en del af den samlede beredskabskapacitet i
indkvarteringssystemet, som kan tages i brug med kort varsel. I
forhold til kapacitetstilpasninger i øvrigt henvises der til
Udlændingestyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 741.
Det fremgår af operatørkontrakten mellem Udlændingestyrelsen og
den konkrete indkvarteringsoperatør, at operatøren efter drøftelse
med Udlændingestyrelsen skal informere lokalsamfundet om lukning
af indkvarteringssteder m.v. Udlændingestyrelsen har indhentet et
23. august 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7943
95816
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 753: Spm. om, hvad baggrunden er for, at Haderslev Kommune torsdag den 23. juni 2016 ikke var informeret af Udlændingestyrelsen om den planlagte lukning af asyl-teltlejren på Vilstrupvej i Haderslev, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
bidrag fra Jammerbugt Kommune om orientering om
kapacitetstilpasningerne i Haderslev Kommune. Jammerbugt
Kommune har oplyst over for Udlændingestyrelsen, at Jammerbugt
Kommune på et møde om formiddagen den 23. juni 2016
orienterede Haderslev Kommune om Udlændingestyrelsens
beslutning om ændret brug af Beredskabscenter Haderslev.
Udlændingestyrelsen har forstået, at den pågældende artikel i Der
Nordschleswiger blev publiceret om aftenen den 23. juni 2016, hvor
Haderslev Kommune tidligere samme dag blev orienteret om
kapacitetstilpasningen på Beredskabscenter Haderslev.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
2/2