Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 24. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 752 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 752:
Det fremgår af artiklen »Asylcenteret i Haderslev lukker« fra JydskeVestkysten
den 23. juni 2016, at teltene i Beredskabscenter Haderslev skal blive stående,
efter at de sidste asylansøgere har forladt centret i august 2016, vil ministeren på
den baggrund oplyse, om det er planen at holde teltene opvarmet i
vintermånederne, og hvad de forventede udgifter til opretholdelse af den tomme
teltlejr inkl. opvarmning er i en typisk efterårsmåned som oktober og en typisk
vintermåned som januar?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen og Forsvarsministeriet.
Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen kan bekræfte, at Beredskabscenter Haderslev
fraflyttes frem mod udgangen af august 2016. Centret vil herefter
overgå til at være en del af beredskabskapaciteten, som kan tages i
brug, hvis indrejsetallet stiger. Dette gælder også for teltene.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 741.”
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
”Ifølge Beredskabsstyrelsens vurdering er der ikke behov for
opvarmning af teltene, når de er ubeboede. Senge og andet inventar
fjernes, når beboerne har forladt asylcentret, og opbevares
indendørs.
12. august 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7942
95814
Side
1/2