Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 22. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 747 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 747:
I anledning af artiklen ”Fanget i Jordan på grundt af DNA-test: Savner du os ikke,
far?” bragt i MetroXpress den 22. juni 2016, ønskes oplyst, om det af ministeren
vurderes at være i overensstemmelse med Danmarks konventionsmæssige
forpligtelser ikke at tillade familiesammenføring i den konkrete sag, når de i
artiklen omtalte familiemedlemmer ikke i praksis har mulighed for at få taget en
DNA-prøve?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Når der søges om familiesammenføring med henvisning til et familiemedlem i
Danmark, er det et grundlæggende krav, at en ansøger kan dokumentere sin
identitet over for de danske myndigheder og ligeledes kan dokumentere det
slægtskab, der henvises til.
Det følger af udlændingelovens § 40 c, at Udlændingestyrelsen kan kræve, at
ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den
familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen,
medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå slægtsskabet,
såfremt tilknytningen ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt
dokumenteret, således at Udlændingestyrelsen kan vurdere, hvorvidt der er
tale om en familierelation, der kan begrunde familiesammenføring i Danmark,
herunder om der er tale om et beskyttelsesværdigt familieliv, der er omfattet
af Danmarks internationale forpligtelser.
Det forhold, at ansøgerne i praksis har vanskeligt ved at få foretaget dna-
undersøgelsen, gør ikke, at Udlændingestyrelsen kan se bort fra det
26. august 2016
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 8092
96959
Side
1/2