Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt
1708418_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 22. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 745 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 745:
Ministeren bedes oplyse, om Sverige på nogle områder fører en strammere
udlændingepolitik end Danmark og i givet fald hvilke?
Svar:
Regeringen følger løbende lovgivningstiltag og andre initiativer på
udlændingeområdet i andre lande og overvejer i den forbindelse løbende, om der
kan være anledning at foreslå ændringer af danske regler.
Det kan dog erfaringsmæssigt være vanskeligt at sammenligne regelsæt på tværs
af landegrænser, herunder kan det være vanskeligt at få de fornødne oplysninger
om den nærmere fortolkning og praktiske administration af andre landes regler,
og dette gælder ikke mindst på udlændingeområdet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har med de oplysninger, som ministeriet
indtil videre har fået fra de svenske myndigheder, ikke tilstrækkeligt grundlag for
at kunne vurdere, om Sverige på nogle områder fører en strammere
udlændingepolitik end Danmark.
Særligt for så vidt angår den svenske stramning af reglerne om
familiesammenføring, der trådte i kraft den 20. juli 2016 og gælder 3 år frem, kan
oplyses følgende:
Den svenske stramning indebærer efter det oplyste bl.a., at adgangen til
familiesammenføring umiddelbart udskydes i 3 år for udlændinge med såkaldt
”subsidiær beskyttelse”. Der vil efter ministeriets oplysninger skulle gøres
undtagelse fra den indførte udskydelse af adgangen til familiesammenføring, hvis
det vil være i strid med Sveriges internationale forpligtelser at meddele afslag på
familiesammenføring.
5. januar 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7810
93890
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 745: Spm. om Sverige på nogle områder fører en strammere udlændingepolitik end Danmark m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Ministeriet er ikke bekendt med alle de detaljer vedrørende de svenske regler og
deres administration, som er nødvendige for at foretage en nærmere
sammenligning af de svenske og danske familiesammenføringsreglers indhold og
konsekvenser.
I Sverige findes der således bl.a. efter det oplyste én kategori af subsidiært
beskyttede, hvorimod der i Danmark findes to kategorier (beskyttelsesstatus på
grund af individuelle omstændigheder efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og
midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3), hvilket gør
sammenligning mellem de to landes regelsæt vanskeligt. Herudover er ministeriet
ikke bekendt med, i hvilke nærmere tilfælde der gøres undtagelse fra den indførte
udskydelse af adgangen til familiesammenføring som følge af Sveriges
internationale forpligtelser.
Regeringen vil naturligvis fortsat følge udviklingen i Sverige, herunder i forhold til
administrationen af de nye regler om familiesammenføring.
Det skal understreges, at reglerne om familiesammenføring i Danmark som det
helt klare udgangspunkt indebærer, at der alene meddeles familiesammenføring
til personer, der ikke opfylder de almindelige betingelser for familiesammenføring
i udlændingelovens § 9, i tilfælde hvor det vurderes at følge af Danmarks
internationale forpligtelser.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 651 (Alm. del), som
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har stillet den 26. maj 2016.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2