UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt betryggende, at det i sager, hvor der i Flygtningenævnet foreligger en anmodning om genoptagelse af en asylsag, er den samme nævnsformand, som tidligere har stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag, der tager stilling til genoptagelsesanmodningen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 21. juni 2016 stillet følgende spørgs-

mål nr. 737 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-, inte-

grations- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 737:

Finder ministeren det retssikkerhedsmæssigt betryggende, at det i sager, hvor der i Flygt-

ningenævnet foreligger en anmodning om genoptagelse af en asylsag, er den samme

nævnsformand, som tidligere har stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag, der tager stil-

ling til genoptagelsesanmodningen, sådan som det er beskrevet i Flygtningenævnets for-

retningsordens § 48? Og finder ministeren, at en sådan praksis er forenelig med Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 24. maj 1989 i sagen Hauschildt mod

Danmark (sagsnummer 10486/83)? I benægtende fald ønskes oplyst, om ministeren vil

tage initiativ til at ændre nævnets praksis?

Svar:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Flygtningenævnet og Justitsministeriet.

Flygtningenævnet har oplyst følgende:

”Flygtningenævnet kan genoptage behandlingen af en asylsag, hvor der ef-

ter Flygtningenævnets afgørelse i sagen er fremkommet nye, væsentlige op-

lysninger af betydning for sagens afgørelse, som nævnet ikke tidligere har

haft lejlighed til at forholde sig til. For en nærmere beskrivelse af Flygtnin-

genævnets behandling af sager om genoptagelse henvises til formandsska-

bets 23. beretning, 2014, kapitel 4.13.1.

Det fremgår af udlændingelovens § 53, stk. 12, at sager, hvor der er anmo-

det om genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet, kan be-

handles af formanden eller en næstformand alene, når der ikke er grund til

at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse. Bestemmelsen er udmøntet i §

48, stk. 1, i Flygtningenævnets forretningsorden, hvorefter formanden for

det enkelte nævn tager stilling til spørgsmål om genoptagelse af behandlin-

gen af en asylsag, når der efter indholdet af genoptagelsesansøgningen ikke

Dato: 26. august 2016

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uibm.dk

36977191

2016 - 7580

93056

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 737: Spm. om ministeren finder det retssikkerhedsmæssigt betryggende, at det i sager, hvor der i Flygtningenævnet foreligger en anmodning om genoptagelse af en asylsag, er den samme nævnsformand, som tidligere har stadfæstet Udlændingestyrelsens afslag, der tager stilling til genoptagelsesanmodningen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

er grundlag for at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse. Formanden for

det enkelte nævn kan endvidere afgøre sager, hvor betingelserne for at op-

nå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt. Endelig kan formanden for

det enkelte nævn beslutte at genoptage en sag og hjemvise den til Udlæn-

dingestyrelsen.

Efter § 48, stk. 2, kan formanden for det enkelte nævn blandt andet træffe

bestemmelse om, at en sag genoptages og behandles på et nævnsmøde af

et nyt nævn.

Det er således formanden for det oprindelige nævn, der efter indstilling fra

Flygtningenævnets sekretariat tager stilling til anmodningen om genoptagel-

se af en asylsag, mens det normalt vil være et nyt nævn med en ny person-

sammensætning, der tager stilling til sagen i tilfælde af, at sagen er blevet

genoptaget til fornyet behandling.

Der er efter Flygtningenævnets opfattelse ikke retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder ved, at formanden for det konkrete nævn tager stilling til

genoptagelsesanmodningen. Tværtimod sikrer denne sagsbehandling en

korrekt og smidig behandling af sagerne, hvor den formand, der allerede

kender sagen, kan forholde sig til, om genoptagelsesanmodningen indehol-

der nye væsentlige oplysninger, der kan begrunde genoptagelse. Det kan i

den forbindelse oplyses, at Flygtningenævnet i 2015 har taget stilling til

spørgsmålet om genoptagelse i 696 personsager. Heraf blev 94 personsager

genoptaget.”

Justitsministeriet har oplyst følgende:

”1. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde den 24. maj

1989 dom i sagen

Hauschildt mod Danmark

(klagesag nr. 10486/83). Sagen

vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt det var i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6 om retten til en retfærdig

rettergang, at den byretsdommer, der pådømte straffesagen, ni gange hav-

de fængslet klageren efter (nu) retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1 (om ”sær-

lig bestyrket mistanke”), og at dommerne i den landsretsafdeling, der på-

dømte ankesagen, flere gange havde stadfæstet fængslingskendelser i med-

før af samme bestemmelse.

EMD udtalte generelt, at spørgsmålet om, hvorvidt en dommer opfylder

kravet i EMRK artikel 6 om upartiskhed, skal afgøres ud fra en subjektiv test,

hvorefter det skal vurderes, om dommerens afgørelse i en konkret sag har

været påvirket af uvedkommende hensyn, og en objektiv test, hvorefter det

skal vurderes, om dommeren uden rimelig tvivl også fremstår upartisk.

EMD fremhævede i den forbindelse, at det forhold, at en dommer forud for

hovedforhandlingen har truffet bestemmelser om fængsling, ikke i sig selv

bevirker inhabilitet til at pådømme straffesagen. Under henvisning til den

Side

2/3

tætte sammenhæng mellem beslutningen om varetægtsfængsling (ud fra

vurderingen af, om der forelå ”særlig bestyrket mistanke”) og afgørelsen i

straffesagen fandt EMD dog, at der var mulighed for, at det kunne fremstå

som tvivlsomt, om den byretsdommer, der efterfølgende skulle tage stilling

til skyldsspørgsmålet, var upartisk. Der forelå derfor en krænkelse af EMRK

artikel 6.

Hauschildt-sagen vedrørte en situation, hvor dommeren forud for hoved-

forhandlingen i en straffesag havde truffet afgørelser, der kunne opfattes

som udtryk for en stillingtagen til skyldsspørgsmålet i sagen.

Formandskompetencen efter udlændingelovens § 53, stk. 10 og 12, og for-

retningsordenens § 48 (hvorefter formanden for det konkrete nævn har mu-

lighed for at træffe afgørelse i sagen, når der ikke er grundlag for at antage,

at nævnet vil ændre sin afgørelse, eller hvor betingelserne for at opnå asyl

åbenbart er opfyldt) vedrører ikke en sådan situation.

Formandskompetencen vedrører derimod en situation, hvor der allerede –

først i Udlændingestyrelsen og efterfølgende i Flygtningenævnet som sidste

instans –

truffet afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles opholdstilladel-

se til en person efter udlændingelovens § 7.

Den situation, der er omfattet af formandskompetencen, adskiller sig såle-

des afgørende fra den situation, der forelå i Hauschildt-sagen.”

Jeg kan henholde mig til de ovenstående udtalelser.

Inger Støjberg

Morten Duus

Side

3/3