Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 21. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 735 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 735:
Under henvisning til svaret på spørgsmål nr. 19 til L 191 bedes ministeren oplyse,
hvor mange børn mellem 6 og 18 år, der siden ikrafttræden af det vedtagne lov-
forslag L 150 (2011-12) er blevet integrationsvurderet, og hvor mange heraf der
fik henholdsvis afslag på og medhold i deres ansøgning om familiesammenføring?
Svar:
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen.
Udlændingelovens § 9, stk. 16, vedr. integrationsvurdering af mindreårige børn,
som ansøger om familiesammenføring til en herboende forælder, finder anven-
delse for ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
2.
Der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvis gan-
ske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, og hvis udlændin-
gen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler for det. Medmindre særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, og hvis udlændingen er under
18 år, hensynet til barnets tarv, taler imod det, betinges opholdstilladelsen efter §
9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at
de i § 9, stk. 2-20 og stk. 30, nævnte betingelser er opfyldt.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at Udlændingestyrelsen i perioden 20. juni 2012-
31. januar 2015 traf 160 afgørelser efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i sa-
ger om opholdstilladelse til mindreårige børn, der på ansøgningstidspunktet var 6-
15 år, hvor barnet forinden var blevet integrationsvurderet, jf. udlændingelovens
§ 9, stk. 16. Disse 160 afgørelser er fordelt på 96 afgørelser om meddelelse af
opholdsholdstilladelse og 64 afgørelser om afslag på opholdstilladelse.
5.september 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7615
111256
Side
1/2