Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 16. juni 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 723 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 723:
Vil ministeren - i forlængelse af samråd i Udlændinge-, Integrations- og
Boligudvalget d. 15. juni 2016 vedr. forholdene i Næstved asylcenter - oplyse, om
ministeren allerede har bedt Udlændingestyrelsen om at sende en skrivelse til
indkvarteringsoperatørerne med opfordring om, at man ved fremtidige
ansættelser af medarbejdere indhenter straffeattester, og om
Udlændingestyrelsen har videreformidlet denne opfordring? I benægtende fald
bedes ministeren oplyse, hvornår det kan forventes, at Udlændingestyrelsen vil
videreformidle det til indkvarteringsoperatørerne? Ministeren bedes endvidere
oversende skrivelsen fra Udlændingestyrelsen til indkvarteringsoperatørerne, til
udvalget.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Udlændingestyrelsen er blevet anmodet om at opfordre
indkvarteringsoperatørerne til fremadrettet at indhente straffeattester, når de
ansætter medarbejdere.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 724, har Udlændingestyrelsen
videreformidlet opfordringen til indkvarteringsoperatørerne.
5. juli 2016
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 7146
91410
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
1/1